This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3523678
    Anonym Anonym

    Til april rejser min kæreste og jeg på en 3 måneder lang backpacking tur igennem Thailand. Da det er første gang vi rejser på denne måde, har vi et par spørgsmål vi håber i vil være behjælpelige med….here goes….

    – Er en lagenpose varm nok når vi også regner med trekking ture i nordthailand?

    -Hvor stor skal min rygsæk være…er ikke skide god til at begrænse mig, men vil gøre mit bedste…skal jo selv bære det! Jeg er ca. 172 cm..?

    -Hvilket forsikringsbureau er godt?

    – Er der nogle absolutte does and don’ts?

    – Hvor mange penge skal jeg regne med at bruge på de 3 måneder, all inklusive…? vil gerne opleve en masse og penge skal ikke begrænse os til ikke at gøre de ting vi har lyst til!!! ( altså forbrug udover flybillet)

    – I det hele taget alt hva i har af gode råd og forslag til steder der skal ses!!

    På forhånd tusind tak.

    Mvh Anne

    #3523682
    Anonym Marlene

    Hej Anne.

    Tror ikke en lagenpose er nok når I skal trekke i Nordthailand. Kommer selvfølgelig an på vejret. Jeg trekkede omkring Mae Sot i juni måned. Det regnede en del og var lidt koldt om natten. Men vi lånte sovepose af bureauet der arrangerede turen.

    Hvor stor rygsækken skal være kommer mere an på hvor meget du har lyst til at slæbe på. Min er 65 liter, det synes jeg er udemærket. Bliver ikke alt for tung og jeg kan have det med jeg vil. Nogle har 80 liter med, det synes jeg er alt for meget, men det er jo en smagssag. Gå ind i en butik og prøv de forskellige rygsække. Det der er vigtigt er at den sidder godt på ryggen.

    Af forsikringsselskab ville jeg vælge Gouda eller Europæiske. Tager du Gouda er der ingen grund til at vælge Super dækning, bare standard. Der er ikke meget mere forskel end at du betaler mere for super.

    Det er svært at sige hvor mange penge du skal bruge. Mange kan klare sig i Thailand for 5000 pr måned. Jeg er ikke så god til at spare og vil nok nærmere sige 7000 pr. måned.

    Af gode steder der skal ses, vil jeg anbefale; Kanchanaburi (Riwer Kwai), Pai, Chiang Mai, Chiang Rai (Den gyldne trekant), Koh Pha ngan, Koh Tao, Angthong National Marine Park (tur fra Samui, Koh Tao eller Pha ngan), Phi Phi, Railay Beach (Krabi), Koh Chang og øerne omkring.

    Håber du kan bruge det.

    Mvh Marlene

    #3523710
    Anonym Thai

    Hej tusind tak for hjælpen kunne helt sikert bruge det!! Hvor er det fedt folk herinde giver så god respons!!!

    #3523709
    Anonym Anonym

    Kære Anne.

    Jeg har selv været på trekking i Nordthailand og havde ikke lagenpose, sovepose eller noget med. Du skal blot sørge for at sikre, at arrangøren skaffer sovepose, myggenet mv. – og det gør de fleste!

    Størrelse af rygsækken er en smags sag. Jo større den er – jo mere skal man også flytte rundt med. Det vigtigste er dog, at rygsækken er af god kvalitet og har mange forskellige lommer.

    Mht. forbrug er det meget indvividuelt. Man kan sagtens klare sig for omkring 100-150 kr. om dagen, hvis man lever “på bunden”. Hvis man vil bo lidt bedre og opleve lidt mere, så skal du/I kalkulere med det dobbelte. Man kan på 3 måneder (ekskl. flybilletter) få en fantastisk rejse for omkring 20.000-25.000 kr – men mindre kan sagtens gøre det!

    De steder som Marlene nævner kan jeg også anbefale!

    Hvis I starter rejsen i Bangkok og skal nordpå, så vil jeg i øvrigt ikke undlade at anbefale toget som mulighed. Det er langt billigere end fly og er faktisk en ganske behagelig rejse…….hvis I da lige husker at bestille sovepladser til turen.

    God rejse!

    Mvh.
    Tracking

    #3523760
    Anonym Magnus

    Rygsæk: Jeg plejer at rejse med en 40-liters-rygsæk, der er lille nok til at tage med op i busser og gør det nemt at komme rundt, når jeg kommer til en ny by. Regn med at det meste koster 1/5 af hvad det gør i Danmark, så tag bare det basale med. For du brug for noget kan du købe det der, du kan få alt hvad du har brug for. Det er dog en god ide at tage solcreme med, for de er tit for gamle i Thailand.

    -Hvilket forsikringsbureau er godt? Jeg har brugt Gouda nogle gange, det er okay. Forsikrer mig dog ikke længere, når jeg rejser til Thailand, for det koster alligevel næsten intet at gå til lægen.

    – Er der nogle absolutte does and don’ts?

    Hold dig fra gratis eller 10-20 Baht- sight seeing med tuk tuk. Det kommer til at koste dig dyrt og er med sikkerhed en dårlig oplevelse. Offentlige lige busser er generelt bedre end private. De går som regel til tiden og du undgår bøvl med at blive taget hen til guest houses du ikke har bedt om. Tag hen til busstationen og køb din billet der. Der er som regel kun én busstation per by, Bangkok har dog tre.

    Man bor fint for ca. 400 baht, mere for air-con og ca. det dobbelte i Bangkok og på turist-øer.

    Mad er billigt: Ca. 10 kr på et lokalt sted, noget mere på turistrestauranter.

    – Hvor mange penge skal jeg regne med at bruge på de 3 måneder, all inklusive…? vil gerne opleve en masse og penge skal ikke begrænse os til ikke at gøre de ting vi har lyst til!!! ( altså forbrug udover flybillet)

    Du kan rejse for 30-40 kr /dag bor og spiser billigt, tager bus i stedet for taxi osv. For 150 kr/dag lever du rigtig godt.

    – I det hele taget alt hva i har af gode råd og forslag til steder der skal ses!!

    Nordthailand, øerne og strande sydpå, nattelivet i Bangkok (prøv at undgå Khao San-området og tag hen hvor middel- og overklassethaierne gå i byen, det er sjovere). Undgå Pattaya og i mindre grad Phuket – der findes bedre steder.

    Prøv den thailandske frugt, især turian, mangosteen og rambutan! Du finder ikke bedre frugt mange steder i verden!

    Nyd det!

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

KONTAKT OS

Vi er her ikke lige. Men du kan sende os en email og vi skriver tilbage til dig inden for 2 arbejdsdage.

Sender

© 1999 Backpacker Planet – mødestedet for rygsæksrejsende.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account