Dette emne er tomt.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3535205
     longisland

      Jeg har forsøgt at vælge 4 lande, som jeg planlægger at besøge fra slut feb 2011/start marts 2011 og 3-3½ måneder frem. Jeg overvejer lidt at tage rejsen alene, men det er dog stadigt kun i overvejelsesfasen, da det er min første tur som backpacker.

      Jeg regner med at starte i Myanmar/Burma, videre til vestpå mod Indiens sydspids og igen fortsætte op nordpå til Himalaya og måske besøge Nepal og Tibet for at trekke og derfra tage et fly til Beijing.
      Jeg regner med at afsætte ca. 3 uger til hvert land.

      Er der nogen som har idéer til nogle forbedringer? Jeg vil gerne undgå de helt store turistbomber og få lige dele storby og naturoplevelser. Jeg søger det lidt mere skæve Asien, end blot flotte strande og diskoteker. Indien og Burma ligger dog rimeligt fast, men ruter i landene er ikke bestemt.

      Jeg håber på et budget der giver mig ca. 10 k i måneden, altså ca. 30.000 i lommepenge for hele molevitten. Er dette realistisk mht. transport-penge? Har forstået at landende økonomisk skulle være ret overkommelige, hvis man rejser på budget.

      Venligst, Charlotte

      #3535208
       Claus

        Mht Burma så skal du lige bemærke at du IKKE kan rejse overland fra Burma til Indien. Du SKAL flyve. Bedste mulighed er via Bangkok.
        Bangkok er også byen, hvor du kan få lavet et visum.

        Du kan ikke lave et visum i lufthavnen og den enste mulighed for at komme ind i landet, er via luftvejen.

        Man kan lave et såkaldt visa-run til Burma, hvis ens thailanske visum er ved at løbe ud, men turen giver dig kun mulighed for at besøge Burma fra grænsebyen. Du får ikke lov til at rejse videre ind i landet.

        mvh
        Claus

        #3535220
         chr

          Hej, Jeg mødte en polsk pige i Malaysia her i sommer, hun kom lige fra Indien og havde haft lidt af en tur.
          I alle de større byer hun nåede, inden hun flygtede, blev hun snydt og bedraget. Hun blev hele tiden kontaktet af mænd – ofte flere af gangen – som alle ville hjælpe.
          Hun følte sig flere gange presset til at sige ja tak men oplevede kun at blive snydt.
          Væk fra byerne var folk til gengæld flinke og rare.

          Jeg ved intet om Indien, jeg skriver kun, hvad hun fortalte. Måske var det en idé at undersøge sagen lidt, før du tager afsted. Ville være rigtig skidt med en ligende oplevelse på din første tur.
          For 10k om måneden kommer du ikke til at mangle noget.

          Hilsen Chr

          #3535222
           hanne

            Jeg har kan kun anbefale indien som rejseland, her har du jo virkelig mulighed for de lidt ” skæve oplevelser “, specielt hvis du opsøger de mere religiøse steder, eksempelvis allaharbad hvor der ofte er religiøse festivaller ( fantastisk og meget meget autentisk ). Nogen vil fraråde dig calcutta, men jeg synes det er den mest indiske by jeg oplevede: indbegrebet af indien. Nu taler jeg selvfølgelig om nordindien, men det bygger simpelthen på min dejlige minder derfra. Mange inder vil prøve at snyde dig, men sådan er det overalt i Asien. Man lære hurtigt at spotte dem der snyder. De som vil gøre tingene letter for dig, er ofte ude på at snyde, og bliver man snydt ( og det gør man ALTID ), er man den oplevelse og erfaring rigere. Indere kan også være temmelige pågående ( meget nysgerrige ), men vær klar i forhold til dine grænser, og oftest bliver de respekteret. De elsker bare at snakke og spørge ind til dig. I Nepal anbefaler jeg anapurna-trekket, hvor du vil opleve den mest storslået natur, med himalaya som baggrundsbillede. I Beijing må du sørge for at logge dig ind på et hostel i en af futongerne, som godt nok er turistet, men emmer også af Kina når det er bedst.
            I forhold til økonomi er du godt dækket ind. Jeg brugte 45.000 på 6 mdr. og levede absolut ikke på skrabet budget. Indien er meget billigt, så der kan du spare en del penge..
            glæd dig!

          Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)

          Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

          © 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

          Log ind med brugernavn & kodeord

          eller    

          Glemt dine oplysninger?

          Create Account