This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3543245
    Anonym JulieKristiansen

    Oi!
    Jeg er ved at planlægge en 4-5 måneders rejse som starter i Salvador, Brasilien. Jeg kunne godt tænke mig at rejse ned gennem Brasilien til Uruguay og så videre op gennem Argentina og Bolivia. Er der nogen som har erfaringer med trekking ture i Uruguay/Argentina/Boliva og evt. kan anbefale nogle bestemte? Eller ville det være mere interessant at rejse gennem Argentina og til Chile?
    Derudover har jeg overvejet at besøge Iguazu falls. Er det bedst at tage på en guidet tur gennem det, eller hvad vil i anbefale?
    Forresten så er jeg en pige på 19 år. Jeg skal rejse alene det meste af tiden, hvordan tror i det vil gå sikkerhedsmæssigt og socialt? Møder man nemt andre backpackere? Det skal lige siges at jeg har backpacket i Kenya før, så er ikke total amatør – det var dog ikke alene.
    Håber i kan svare på mine (måske) lidt forvirrende spørgsmål, det kunne være rart at få nogle anbefalinger fra folk som har været der 🙂
    Vh. Julie.

    #3543246
    Anonym Tine

    Hvornår på året skal du være i sydamerika? For der er nogle flotte treks i sydargentina 🙂 mener også at der er en del i Tupiza og Sucre (i Bolivia). I sucre kan du bl.a. komme forbi dinosauerspor 🙂

    Det er intet problem, jeg rejste selv rundt i bl.a. sydamerika sidste år, da jeg var 21 år. Hvis du bor på hostels, så kommer du til at møde en masse mennesker på dormet, i baren osv.

    Sikkerhedsmæssigt, så er det ikke meget anderledes at rejse i sydamerika eller i afrika. Følg de almindelige råd: Hav altid styr på dine værdigenstande, sid med dem i skødet når du er på fx cafe, hav to kreditkort med og lig dem hver for sig, hav altid adressen på hostellet på dig (så du kan tage en taxa, hvis du føler dig utryg).

    Jeg var også ude om aftenen når det blev mørkt også alene. Nogen vil nok synes at det er uansvarligt. Når jeg var ude efter mørke, så havde jeg kun få kontanter på mig og intet andet, men følte mig aldrig utryg! Håber at det hjalp lidt 🙂

    #3543249
    Anonym lauridsen_lars@hotmail.com

    hola.
    Når du rejser i syd Amerika skal du rejse med sund fornuft ,personlig synes jeg ikke om at du skal gå ud alene, men igen kommer an på hvor du er, men hvorfor ikke gå ud nogen stykker sammen og husk at tag en taxi hjem sammen,Trekking i Argentina, torres del pine,som ligger i syd Argentina, godt nok kun et fire dags trek men super flot tjek ligger i en natur park,liger over graensen til chile,Igasul super flot noget du selv göre på din rejse ingen guide tur,du kan rejse fra salvdor hele vejen til urguray med nogen gode stopes undervejs, Ill granda et par timer fra rio, tjek det ud,vider mod urguray stoper du i flonapolise og besöger play mola,fed strand,når du kommer til argentina, rejser du til ned og ser hvaler,vildt godt at de stor hvaler,tjek det ud, vider derfra til tores del pine, tilbage til nord Argentina og til Igusaul når du har set dine vandfald som er super flotte rejser du vider nord på mod bolivia og vider til peru med gode stops undervejs, god rejse, lars,bolivia husk, at ride på heste i tupiza og husk at besöge Amazona super fedt og billige,lars

    #3543251
    Anonym Claus

    Gem dine værdigenstande væk.

    Lad ure, smykker blive i DK

    Hav to punge med. En med små sedler og mønter,som du hele tiden bruger. Den anden gemmer med de store penge gemmer du langt væk.

    Scan dit pas, flybillet, forsikring ind på din e-mail, så har du altid en kopi, hvis uheldet er ude.

    Hav nødpenge med. Måske 100 USD i små sedler fordelt både i håndbagagen og i den store rygsæk. Hvis du ryger ind i uheld, så er det altså meget rart at man har lidt at trække på.

    Foz do Iguacu kan du sagtens selv besøge. Det er bare at tage en bus til byen og så med en anden bus ud til faldene. Der ligger jo et hostel ikke så langt fra faldene, det mindre gode er, at det igger et stykke fra byen.

    400 km vest for Salvador ligger der jo en nationalpark Chapada Diamantina. Hvis du er til vandfald, floder en smule tørt klima, så er det måske noget, du kunne overveje. Der er mulighed for at tage på 1-4 dages vandring. Byen hedder Lencois.

    Salvador er jo den gamle hovedstad. Strand, musik, rastafari, acaraje (Bønnebrød). Og også her hvor både Michael Jackson og Simon Garfunkel har lavet musik. Så det er en by, hvor der er en masse forskelligt liv. Men også en by, hvorfra du kan besøge en masse øer. Hvis du er til strand.

    Det er ok at færdes over hele byen om dagen, men når solen går ned, så skal man tage en taxi. Eller opholde sig i områder, hvor der er særligt turistpoliti.

    Du skal nok møde andre backpackere, men jeg vil også foreslå, at du tager en lille parlør med. Sydamerikanere taler ikke meget engelsk, og det vil være en kæmpe hjælp, hvis du kan bare et par gloser.

    Omkring Salta og Mendoza er der gode muligheder for at trekke i bjerge. Salar de Uyuni i Bolivia er jo et absolut højdepunkt, du ikke skal gå glip af. Men trekking er der ikke tale om. Der kører man meget rundt. Men det skal du skrive på din liste.

    Bolivia har jo den klare fordel, at det er meget billigt, det er Brasilen jo ikke. Men vil du se og høre afrobrasiliansk musik, så er Salvador (og Rio) stedet.

    mvh
    Claus

    #3543271
    Anonym Anonym

    1000 tak for jeres svar, hvor er i seje!
    Men Lars: Jeg kan ikke finde noget der hedder Igusaul? Og hvor kan man se hvaler?

    #3543272
    Anonym JulieKristiansen

    Ups, var ikke lige logget på.

    #3543273
    Anonym Claus

    Jeg tror, Lars mener Iguacu vandfaldene.

    Hvaler kan ses i Peninsula Valdés, byen hedder Puerto Madryn, ca midt i Argentina ud mod vandet.

    mvh
    Claus

    #3543274
    Anonym JulieKristiansen

    okay så, tak!

    #3543279
    Anonym MelissaJuulsgaard

    Hvornår skal du være afsted?
    Jeg er på udveksling i Buenos Aires i øjeblikket og tager til Iguazu om tre uger. Dem der allerede har været der, siger det er rigtig flot.

    Var for 14 dage siden i Mendoza, hvorfra der er god mulighed for at trekke. Jeg var der kun et par dage, så jeg var kun på et par en-dagsture, men der er også mulighed for at trekke med overnatninger. Derudover er det fra Mendoza at mere eller mindre alt Argentinas rødvin kommer fra, så en vintur er uundgåelig og virkelig fedt. Der er generelt bare mange muligheder for at tage forskellige ture derfra.

    #3543280
    Anonym JulieKristiansen

    Jeg rejser d. 6. januar, men skal rejse i brasilien de første to måneder og der skal jeg ikke på trek. Men jeg har undersøgt Mendoza, men problemet er bare at jeg måske synes at det ligger lidt for langt sydpå ift. at jeg også gerne vil nå at komme til Bolivia. Er der ikke et sted længere nord på i Argentina?

    #3543281
    Anonym MelissaJuulsgaard

    Vil gætte på der er flere steder nordpå, Andesbjergene strækker sig ret langt. Jeg har dog ikke haft tid til at besøge flere steder endnu, så ved det ikke, men om ikke andet, finder du nok ud af det når du kommer til Brasilien 🙂
    Rigtig god tur.

    #3543294
    Anonym Tine

    Cafayate ligger ved salta (nordargentina) og er enormt smukt! Det er vidst mindre end Mendoza, men rigtig hyggeligt. Her kan du leje en cykel og tage rundt til de forskellige vin-/ostegårde og tage ud i de unikke bjergformationer, som fx Garganta del Diablo og El Anfiteatro (prøv at google det)! La casa de empañadas laver de bedste empañadas. Det kan klart anbefales!

    #3543296
    Anonym JulieKristiansen

    Det lyder meget interessant det med at leje en cykel 🙂 tak for svar, det vil jeg overveje. Men kan dog desværre ikke få glæde af empañadas da jeg er gluten intolerant 😉

Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

© 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account