This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3527277
    Anonym Kvistan

    Hej alle sammen

    Vi er 3-4 personer der har aftalt at backpacke fra danmark til ungarn til sommer. Det er første gang vi alle sammen skal prøve en backpacking tur og har læst en masse informationer, planlagt og købt udstyr til en tur. Selvom vi har været i gang i 6 måneder er der stadig meget vi skal have fundet ud af inden vi tager af sted. Vi regner med at starte d. 1. juni 2009 og vandre frem til ca. 26. juli 2009. Vi vil gå gennem Danmark (fra Nordjylland) til Kiel i Tyskland og derfra tage toget til Berlin. Fra Berlin vil vi gå øst og krydse den polske grænse og vandre langs den syd til Tjekkiet. I Tjekkiet vil vi slå et smut forbi Teresienstadt og derefter til Prag, fra Prag drager vi sydøst til vi når Brno (tjekkiet). Fra Brno får vi syd til Slovakiet, til hovedstaden Bratislava og videre syd til Ungarn hvor vi slutter af ved Balaton søen, tager et par dages afslapning og tar toget/busen til Budapest hvor vi tager et fly tilbage til Danmark. Vi har nogle spørgsmål, som vi håber en erfaren backpacker kan hjælpe med, som er herunder:

    1. Vi har med vilje valgt et rimelig ambitiøst mål at gå fra Danmark til Ungarn på lidt under 2 måneder selvom vi er nybegyndere, det er egentligt fordi vi gerne vil have et mål som vi skal anstrenge os lidt for at nå, men samtidig har aftalt at hvis vi ikke når det er det bare ærgeligt og taget et fly hjem et andet sted. Vi har lavet en rute med Garmins MapSource og har en gps med på turen. Vi har regnet ud til at der er ca. 1550km +/- ~100km hvilket på 60 dage vil gi ca. 25 km’s gåtur i gennemsnit. Vi har taget nogle testture og har konstateret at vi uden at have trænet kan gå ca. 30 km om dagen. Vi starter sent/tidligt på vinteren/foråret med at træne til turen med gå- og løbeture. Vi regner med at vi ca. kan gå op til 35km hver dag når vi kommer af sted, så vi har mulighed for at holde nogle dages hvil og samtidig se lidt af kulturen rundt omkring. Spørgsmålet er så om det er realistisk at gå så lang på lidt under 2 måneder og om det er muligt at gå ca. 35 km stort set hver dag med 20-25 kg’s oppakning?

    2. Vi har valgt østeuropa fordi vi synes det er det mest spændende område i europa, det virker for os som om det stadig er lidt farligt efter at landende har været kommunistiske flere år tilbage. Vi har også valgt det fordi vi når gennem flest mulig lande på kortest tid og fordi nogle af os tidligere har besøgt landende og har synes det har været spændende lande. Spørgsmålet er om det er holdbart at gå gennem disse lande. Er de farlige med hensyn til tyveri og røveri? Er der mulighed for/ er det lovligt at overnatte i det fri i alle disse lande eller er man nødt til at overnatte på hostels? Findes der campingpladser så man mere eller mindre kan nå til en ny hver dag i alle lande?

    3. Ang. campingpladser og hostels ved vi ikke så meget om priser. Hvad skal man forvente at gi for at 3-4 personer kan overnatte enten på en campingplads med 4x enmandstelte eller på et hostel med 4 senge? Vi har ikke brug for luksus campingpladser/vandrehjem med svimmingpools og alt muligt andet. Bare så vi har mulighed for at sove, tage et bad og evt. vaske tøj. Er priserne meget svingende?

    4. Lidt det samme som før hvad skal man regne med at bruge af penge hver dag på mad, campsite/hostel og diverse, i de forskellige lande? Vi har et par trangiaer med så vi kan sagtens lave okay mad.

    5. Vi skal køre i tog fra Kiel til Berlin, hvad koster sådan en togtur ca. pr. person og hvor finder man informationer om hvornår togene går og hvad det koster på internettet? Vi skal flyve fra Budapest til Aalborg, hvor meget koster det og hvilket flyselskab skal man vælge, hvilken internetside kan man finde ud af flyveture i Europa?

    6. Vi skal selvfølgelig have en syge-/rejseforsikring. Vi har kigget lidt rundt på internettet og der er nogle okay forsikringer med ubegrænset sygeforsikring og hjemtransport henvendt til backpackers. Dog er tyveriforsikring af udstyr på 6000kr, jeg ved ik om det er pr. person eller for alle 4. Men under alle omstændigheder synes jeg det lyder af lidt når vi hver i sær har købt for udstyr mellem 15000 og 30000 kr. Er der mulighed for at skræddersy en forsikring?

    7. Vi kommer selvfølelig til at møde mange forskellige nationaliteter i løbet af turen. Er det et stort problem at kommunikerer ved hjælp af engelsk nogle steder, og kan det i såfald hjælpe at kunne lidt gebrokkent tysk?

    8. Er der nogen der har noget at tilføje som er vigtigt på sådan en tur eller bare har generelle tips?

    Håber nogen kan svare bare på et par af spørgsmålene og på forhånd tak!

    Med venlig hilsen
    Kvistan

    #3527293
    Anonym L

    Hej Kvistan.
    Lyder som en super fed tur i har planlagt.
    Har selv rejst meget i østeuropa, og i kan komme langt med engelsk, gebrokken tysk og kropssprog.
    ang. Hostels kan man sagtens finde nogle til billige penge (omk. 50 kr. for overnatning), men det svinger meget, det kommer selvfølgelig også an på hvor i er henne, hvilken del af byen i bor i (hvis det er en af storbyerne). men generelt er det meget billigt at leve der. I skal nok forhøre jer ved de lokale mht. veje og lign. for der er nogle steder hvor jeg ikke ville få med for mange tasker når mørket beynder at falde på. men med almindelig sund fornuft og sin intuition kan i nu sagtens gå rundt de fleste steder.

    ang. fly fra Budapest er Marlev air rigtig gode, og har finde priser, de flyver dagligt til København, hvorfra i jo kan flyve el. tage tog til Ålborg.

    Ang. forsikring kan i på Gouda hjemmeside beregne en pris pr. person. jeg tror at i skal regne med omkring 1300 kr. pr. person for en super forsikring – men de har også ungdomsforsikringer til personer u. 35.

    Rigtig god tur

    #3527297
    Anonym Jesper Jensen

    Med hensyn til lange vandring, så kommer her et par gode råd.

    Pak så lidt som muligt – hvert at gram ekstra i skal have med er træls at slæbe på.

    Start forsigtigt ud de første dage og sørg for at finde en god rytme, hvor alle på holdet kan være med. Det er for surt, hvis nogle går “i stykker” pga tempoet.

    #3527495
    Anonym Pøllepigen

    Hej Kvistan

    Kan da give lidt oplysninger vedr 5. og 7. spørgsmål.
    Vedr 5, så prøv Momondo. Du kan komme rigtig billig hjem fra Wien, og det tager ikke særlig mange timer at komme dertil fra Budapest. Tjek siden ud, og søg på lidt forskellig. Men land i København, og tag evt tog videre derfra.
    Mht togtider i Europa, så er der en side, hvor alt kan søges – http://reiseauskunft.bahn.de. Den bliver guld værd!
    Vedr 7, så tror jeg ikke det er nødvendigt med andet end engelsk. Og ellers som en anden nævner, så kommer man ufaatteligt langt med tegnsprog..:-)

    Rigtig god rejse!

    Mvh Helle

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

KONTAKT OS

Vi er her ikke lige. Men du kan sende os en email og vi skriver tilbage til dig inden for 2 arbejdsdage.

Sender

© 1999 Backpacker Planet – mødestedet for rygsæksrejsende.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account