Mennesker sviner.
Det er ikke kun turister der sviner. Jeg har siden min første interrail for snart 20 år siden ment det var et kulturelt problem. Jeg kom faktisk hjem med den opfattelse at renligheden stoppede syd for alperne. Hvilket jeg selvfølgelig senere har måtte tage op til revision.
Min første oplevelse af den art var da jeg i toget fra München til Athen oplevede en mærkelig holdningsforskel fra nord- til sydeuropa. Jeg delte kupe med nogle jugoslavere som konsekvent tog det affald vi andre smed i papirkurven og smed det ud af vinduet.
Langs med hele jernbanen kunne vi se at det var helt almindeligt. Selv rengøringspersonalet gjorde det samme.
Bare ud af vinduet med affaldet.
Dengang synes jeg også Danmark var renere. Men nu flyder gaderne også med pizzabakker og øldåser her i landet.
Jeg har rejst en del efterhånden og selv eksotiske strande som på Bali og f.eks. Venezuela flyder med affald. Ja og sådan bliver det desværre ved med at blive svinet til på alverdens turistmål. Det eneste sted hvor jeg har oplevet renlighed er i Singapore, men de har også fundet ud af at straffe folk for svineriet. Det er nok det der skal til. Her bliver vej- og skovsvin sat til at gøre rent.
Det er et globalt problem med affald. Men sandelig også lokalt. Men selvføglelig må vi som turister også gøre vores sti ren efter os.