Dette emne er tomt.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3500590
     Jensine

      Hej !

      Vi rejser til Ukraine og Rumænien til sommer. Nogen der har været her ?? og har nogle gode råd til os ??

      Mvh
      Pernille

      #3500593
       Pernille og Kennet

        Hej,

        Vi har tænkt på at bruge 3 dage i Kyiv og derefter tage nattoget til Lviv (eller er det Lvov?). Derefter til den sydlige del af landet. Der skulle blandt andet være en nationalpark hvor vi håber at kunne vandre (ikke med telt, men bare en-dags ture med udgangspunkt i en by i nærheden). Derefter ind i Rumænien. Vi havde også overvejet Moldova, men det virker dyrt at komme ind i landet og det er også lidt en omvej.

        Vi har lidt svært ved at finde info, så det vi i første omgang gerne vil vide er lidt om prisniveauet. Er det nemt at finde overnatningssteder? Er det muligt at vandre i det sydlige Ukraine? Er der steder i den del af landet man bør se? Vi er meget interesseret i kultur (ikke fin-kultur) og natur. Det gør ikke noget, at det er lidt primitivt. Hvordan er sikkerheden i Kyiv? Er der endagsture man bør tage på?

        Ved du noget om visa? Nogle steder står der, at vi kan få det ved indrejse, mens andre kilder hævder, at det skal opnås inden afrejse fra DK.

        Hvilken rejseform er nemmest – tog eller bus (altså internt i Ukraine)?

        Vi har, desværre, kun mulighed for at rejse i Juli måned. Vi vil derfor holde os væk fra Krim, men vi regner ellers ikke med, at Ukraine er overrendt?

        Den eneste guidebog vi har kunnet finde, er 40 sider i Lonely Planet, Eastern Europe. Ikke meget til så stort et land *s*

        #3500591
         Karin

          Hej,

          Jeg har boet i Kyiv i 6 måneder, hvor jeg arbejdede for den danske ambassade, så jeg har da en hel del viden om byen. Det blev desværre ikke til så meget rejsen rundt i landet, men byen Lviv nær den polske grænse og så selvfølgelig Krim er to absolutte ‘musts’. I skal dog forsøge at undgå Krim, når ukrainerne og russerne holder sommerferie, for så tror jeg ikke, at I får noget at bo i på Krim og det kan også være yderst svært at få transport pga. alt er udsolgt i meget lang tid i forvejen.

          Kan I ikke specificere nogle spørgsmål vedr. Kyiv, så er det lettere for mig at (forsøge) svare.

          Mvh.
          Karin

          #3500607
           Karin

            Hej,

            Ja, det er sparsomt med info om Ukraine. Det må simpelthen være fordi det endnu ikke er gået op for vesterlændingene hvad landet rummer. Os, der har fået øjnene op, kan så glæde os over at få det meste for os selv! En ulempe er dog, at ukrainerne ikke har omstillet sig til turisme, så alt står med kyriller! Medmindre I har lært alfabetet, så kommer det nok til at volde jer lidt besvær, især når I tager metroen. Tæl stationerne.

            Sikkerhedsmæssigt mener jeg ikke, at der er noget at frygte. Jeg har aldrig følt mig utryg. Det er dog muligt, at kriminaliteten er på vej op pga. det voldsomme fald i levestandard. En stor del af den kriminalitet, der fremgår af statistikkerne skyldes den høje økonomiske kriminalitet blandt mafiaen. Det enste man mærker til mafiaen er dog de KÆMPE biler, de kører rundt i.

            Mht. visum så skal man have et ved indrejse. Ansøgningsblanketter kan fås fra den ukrainske ambassade i København, enten ved selv at møde op eller sende et brev med en frankeret svarkuvert. Sidst jeg var i Ukraine (sommer 2002) havde myndighederne fjernet kravet om invitation for danske statsborgere, og det regner jeg med stadig gælder. Så det skulle ikke være noget problem at få et visum, men gratis er det ikke (kan ikke lige huske prisen, men nogle hundrede kroner).

            Mht. prisniveau, så kan jeg kun svare for Kyiv, hvor jeg ved, at niveauet er lidt højere end ude på landet. Det er ikke dyrt at leve. MacD. er jo ofte et sammenligningsmål, og en menu koster 10 UAH (udtales ‘grivnia’), hvilket svarer til ca. 15 dkr. Her er så nogle almindelige varer: En ½ l. cola 3-4 kroner, et franskbrød 1-2 kroner, ½ l. fadøl 5-10 kr. Frugt er også billigt, hvis man køber det ukrainske. Jeg tror, at I lige kommer i vandmelon-tiden. På de små markeder får i dem næsten i nakken! Det er lige, hvad jeg kan komme på. At spise på restaurant er heller ikke dyrt, men selvfølgelig afhængig af, hvad man vælger. Til gengæld er overnatning ret dyrt. I skal nok regne med US$ 50-100 per nat.

            Med hensyn til valuta, så får de fleste ukrainere udbetalt deres løn i dollars, så der er vekselboder overalt (supermarkeder, tøjbutikker m.v.). Disse kan godt virke lidt skumle og man tænker er det nu også lovligt, men det er helt lovligt, så I skal bare veksle. I behøver ikke finde en bank.

            Tre dage i Kyiv lyder ikke af meget, medmindre det er tre fulde dage. Det er en utrolig rar by, og der er mange ting, jeg synes, I skal se. Samtidig er det en af verdens mest grønne hovedstæder (ja, tro det eller lad være), og der er gode strande langs floden. I skal dog holde jer fra at bade i floden, for på bunden ligger meget af det radioaktive støv fra Tjernobyl-ulykken.
            Jeg ved ikke, om I allerede har sat jer så meget ind i det, I vil se, at jeg ikke behøver remse det op, men jeg gør det gerne.

            Jeg har ikke selv været i Lviv/Lvov (afhænger af, om det er russisk eller ukrainsk), men dem jeg kender tog nattoget, og ankom næste morgen. Det skulle være behageligt. Jeg har selv taget toget fra Moskva til Kyiv med ukrainske toge, og der var bestemt ikke noget at klage over. Jeg mener, at vi rejste på førsteklasse med sovekupé.

            Jeg synes bestemt ikke, at I skal holde jer helt væk fra Krim, for det er fantastisk smukt. I skal nok bare forsøge at booke et hotel allerede nu over nettet, hvis det er muligt. Men det er sikkert muligt at slå et telt op. Det har jeg indtryk af, at mange unge ukrainere gør. Jeg har ikke selv vandret, men det skulle vist være godt at vandre i det sydlige Ukraine. På Krim tror jeg, at det er godt, hvis man ønsker at tage ud fra en by. I skal dog nok ikke forvente velafmærkede stier m.v.

            Håber det kunne hjælpe jer lidt. I skal endelig bare spørge, hvis der er andet. Jeg er dog bedst kendt med Kyiv. Jeg kan godt give jer navne på nogle billige spisesteder, barer, seværdigheder m.v.

            Hilsen
            Karin

            #3500608
             Anonym

              Hej,

              mange tak for dine meget brugbare informationer. Vi regner kun med at bruge 3 dage, men vi er meget lydhøre over for forslag til, hvad man bør se. Vi har ikke kunnet finde meget litteratur, så fortæl løs, om hvad du synes man bør se *s*. Du nævner spisesteder – er der en lokal spise man bør prøve?

              Jeg har i mellemtiden fået fat i ambassaden (eller rettere en telefonsvarer) der kunne sige lidt om visa. Det lader til, at man skal have en hotelvoucher, hvordan man så får sådan en. Jeg håber ikke, at det skal være for hele perioden man er i Ukraine, da vi nødigt vil planlægge så meget i detaljer.

              mvh

              Kennet og Pernille

              #3500609
               Karin

                Hej,

                Lige en ting mere. I kan godt få problemer med at få togbilletter på det tidspunkt eftersom, at så mange skal på ferie sydpå i juli måned. Vi havde i hvert fald ret store problemer da vi skulle fra Moskva til Kyiv, fordi russerne var på vej sydpå. Hvis det er muligt for jer at bestille hjemmefra, så tror jeg, at I skal gøre det. Prøv at se på http://travel-2-ukraine.com/transportation/train-tickets.htm
                Jeg ved ikke helt, om der er noget ved den.

                Jeg ved ikke helt, om der er noget, man bør smage, for det ukrainske køkken er ikke just sammenligneligt med det franske eller italienske! Noget af det de spiser allermest er nogle dejruller, der ligner tortellini (kan ikke lige huske navnet), hvor de fylder alt muligt forskellig fyld i (kartoffel, svampe, kød m.v.). I supermarkederne er der lange frysediske kun til disse. Den originale er med kirsebær, men den er jeg ikke så vild med.
                Så er der selvfølgelig Kylling à la Kyiv. Det er ok, men ret fedt. Endelig er det allerbedste efter min mening deres supper, som fås i mange varianter. Nu er det jo ikke just suppetid, når I kommer, for i juli kan det nemt blive 28-35 grader.

                Jeg kunne læse på jeres hjemmeside, at I kun vil bruge en uge i Ukraine. Nu ved jeg ikke ret meget om Rumænien, men på en uge når man ikke Kyiv, Lvov og det sydlige Ukraine. Tænk på, hvor stort landet er. Bare transporten vil tage en del af de dage.

                Jeg vender senere tilbage ang. seværdigheder

                Mvh.
                Karin

                #3500828
                 rune

                  Hej med jer jeg tager selv til lvov i maj jeg har forsøgt at finde billige hoteler, men det er bare ikke muligt, så jeg håber at min rusiske kæreste kan få det til en okay pris, men jeg vil vende tilbage i slutningen af maj så ved jeg mere. mvh Rune

                  #3500907
                   Henrik

                    Hej

                    Tager til Krim i slutningen af maj. Er temmelig spændt på hvorledes jeg kommer til SIMFEROPOL på billigste måde fra Danmark, men det lader jeg et rejsebureau om at arrangere.

                    Har overnatning i Yalta og glæder mig meget til turen. Der er masser at se på i Ukraine. Mange oplysninger på Internettet for dem der gider lede på både danske og udenlandske sites.

                    Kan lide russisk mad, så der er nok af lækkerier at gå i gang med: Salater, pandekagerullerne med fyld og creme fraiche, piroger, masser af kål og fisk. Krebs og rejer… Kaviar til ca. 4-5 USD for 50g. Øl, vodka og god ukrainsk vin.

                    #3501094
                     Leysa

                      Jeg er født i Ukraine (Lviv) og bor her i Denmark.
                      Lviv er lige så smukt by som Kyjiv og er mere end 700 år gammel by.
                      Hvis i mangle nogle kontakter elle informationer så kan jeg godt hjælpe.

                      #3501114
                       Hank

                        Hej med jer Køb billetterne til Ukraine inde hos DB i københavn. Det er det letteste, og så tager du til Berlin og tager toget til Ukraine derfra.
                        Du bør tage ned til Crimea hvor der er rigtig dejligt og varmt. Jeg boer selv dernede hele sommeren fordi jeg har familie dernede og hvis du ønsker flere informationer om Crimea så skriv til mig på
                        alustha@mail.ru
                        Hilsen Erik

                        #3501272
                         Anonym

                          Leysa ,jeg vil gerne høre fra dig .
                          Hilsen Oksana.

                          #3501657
                           Maria.

                            Hej…
                            Jeg er en pige på 14 der har boede i Lvov i 2 år,og er lige kommet hjem.Jeg boede der sammen med mine forælder… Lvov er en meget smuk by, og der er meget og se der. Vi boede i centrum, og om aften var det dejligt at gå i byen og se alt det liv der var der.Vi kommer nemlig fra en lille by. Så der var ret stort for os, da lvov er lige så stor som kbh. Alt er meget billig der nede man kan ikke gå ud og spise for under 500 kr. På den beste restaurant. Jeg vi godt svare på nogle spøglsmål hvis i har nogle. Jeg gan fortællede hvor man kan spise og holterne ligger og hedder. Jeg ved ved hvad for nogle resturanter der er mest vest Europæisk.

                            Min email er minni@jubiimail.dk

                            #3502973
                             josef

                              Hej jeg skal til ukraine næste uge så jeg har et par spørgesmål

                              hvor er der nogle gode steder at spise
                              er der nogle billige overnatnings muligheder
                              er det dyrt med tog
                              jeg skal fx fra kiev til lungansk hvad koster en billet ca
                              er der nogle gode steder at se
                              kan man leje en hytte på landet eller i bjergene

                              jeg vil blive glad hvis nogen gider svare mig

                              venlig hilsen josef
                              e-mail josef_bertelsen@hotmail.com

                              #3503113
                               Nina Larsen

                                Kære alle
                                Jeg har været i Ukraine 2 gange, i Cherkassy på privat besøg og på Krim med rejseselskab. Begge rejser fantastiske. Ukrainere er meget fredelige og festlige og hjælpsomme og gavmilde og gæstfrie. Superflotte piger kan gå alene på gaden om natten uden de mindste antydninger. Jeg har altid Ukraine i hovedet og pusler med tanker om at rejse til Odessa. Jeg gad godt tage en halvstor bil derned og fylde den op med Krim-champagne lige inden hjemrejsen, men forestiller mig problemer med bestikkelse. Jeg vil også meget gerne til Sibirien, men tør ikke rigtig alene. Lad mig endelig høre fra nogle Ukraine-freaks.

                                #3542642
                                 leo kristiansen

                                  Hej alle.

                                  Dejlig at høre nogle gode rejsetips, Jeg kunne godt tænkte mig at rejse til ukraine, jeg har bare hørt det ikke er let at klare sig i landet sprogmæssigt. da jeg hører at det ikke er nok med engelsk.. hvor lang tid tager togrejse til kiev?

                                  vh Leo

                                Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 15 i alt)

                                Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

                                © 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

                                Log ind med brugernavn & kodeord

                                eller    

                                Glemt dine oplysninger?

                                Create Account