This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3543416
    Anonym buchholt

    Min kæreste og jeg skal 3-4 mrd. til sydøstasien (Vietnam, Laos, Cambodja og Thailand). Vi skal trekke 2 x 6 dage i hhv. Umphang (Thailand) og risplantagerne i Sapa (Vietnam).
    Er der nogle, der har erfaring i nødvendighed i vandresko til en lignende tur? Vi synes, det er mange penge at skulle af med, for nogle sko vi kun skal bruge det korte stykke tid, og vi vil IKKE bruge dem, når vi kommer hjem?
    Er det penge vi kan spare eller er hvordan?
    På forhånd tak 🙂

    #3543419
    Anonym Tine

    Jeg har ikke lige trekket de pågældende steder, men i det nordlige Thailand og i Borneos jungle. Jeg klarede mig fint med et par gode sandaler, men det kan godt være at det bliver for koldt i Sapa (har hørt at det skulle være koldt…). Er sikker på at I kan købe et par sko dernede i en okay kvalitet til billige penge, hvis I skulle får brug for det 🙂

    #3543428
    Anonym Magnus

    Jeg ville vælge en gylden mellemvej: Et par hverdagssko af god kvalitet. Vælg et par der har nok støtte til at vandre i og som er pæne og lette nok til at gå i byen med. På nogle pænere restauranter og klubber i Sydøstasien vil I blive afvist, hvis I kommer i sandaler, og sko fylder væsentlig mindre i tasken end støvler. Sko en den type ville fint kunne bruges efter jeres rejse.

    #3543426
    Anonym LisbethFriis

    Jeg er i den helt anden grøft!

    Jeres fødder skal bære jer rundt i 3-4 måneder, mens I rejser. Køb noget ordentligt fodtøj; det er basis udstyr, som I ikke skal gå på kompromis med, synes jeg.

    Det er tilrådeligt på trek, at bruge fodtøj som giver god støtte og som har effektivt greb i underlaget.

    I kan købe vandrestøvler på tilbud fra 500 kr. og opefter.

    Køb dem hjemmefra og ‘gå dem til’ inden I tager afsted, så I ikke skal bøvle med vabler og andre skader, når I er afsted.

    #3543472
    Anonym Anonym

    I burde købe et par ordentlige sandaler, dem vil I komme til at bo i, men jeg synes ikke at I skal tage ud og investere mange penge i nogle trekkingsko, som I nok ikke kommer til at bruge herhjemme. Mht trekkingsko/-støvler, så kan I bare købe nogle billige dernede eller tage et par løbesko med eller noget i den dur

    #3543547
    Anonym Eline

    Jeg er normalt stor fortaler for brug af vandrestøvler, men jeg hælder til et andet valg her. Jeg har selv vandret alpint i Europa og Himalaya og der er vandrestøvler helt nødvendige. Mit kendskab til vandring i Thailand fortæller mig at det ikke på samme måde er et must. Det skyldes dels højde og underlag som ikke er så barsk som fx i Nepal, og dels varme og fugt. Jeg ville aldrig selv få vandrestøvler på i Thailand! De er alt for varme! Og jeg havde faktisk mine støvler med… De lå bare i tasken hele tiden. Men smag og behag er jo forskellig.
    Jeg ville investere i et par rigtig gode trekking sandaler i stedet. jeg har været super glad for mine Teva Terrify. De er ikke kønne men har super god stødabsorbering, sidder godt fast, kan strammes ind og ud så de passer til foden og er i det hele taget meget behagelige at gå i.
    For mig er vandresko heller ikke det store hit: de er smådyre og de giver ikke den støtte i anklen som en vandrestøvle gør, og som er noget af det vigtigste ved bjergvandring. Hvis I vil vandre i sko, hvilket jeg ville vurdere var fint til Thailand, så brug et par gamle sportsko som gerne må blive mudrede og beskidte, men lad være med at købe et par dyre, fancy vandresko. Specielt hvis I aldrig regner med at bruge udstyret igen.

    Jeg vil sige: medbring et par sko I går godt i hjemmefra, invester i et par virkelig gode sandaler som I både kan bruge til trek men også ellers. Komfort er vigtigt!! Sådanne sandaler er ikke et kønneste, men backpacker moden er alligevel ofte alternaivt:) Lad være med at medbringe en masse pæne sko til hvis I vil på club eller diskotek i Thailand – Bangkok er fyldt med pæne, billige ting. Køb det i har brug for det. Det er efter min erfaring sværere at finde gode, vandresandalaer a la Teva. Jeg brugte mange timer på at lede efter et par til min kæreste da hans var blevet spist af en hund… Vi fandt kun en billig kopi som gik i stykker efter en uge. Det var der i mod nemt at finde pæne sko og sandaler:)

    Rigtig god tur!
    Er sikker på det bliver fantastisk lige meget hvad I ender med:)

    #3543643
    Anonym Kc

    Jeg havde mine Nike Free sko på, et par sandaler (af mærket tamaris, så det var langt fra vandresandaler) og et par havaianas med i tasken.
    Trekkede diverse steder, og de var virkelig gode.
    Hårde stigninger, rullende sten og glat underlag var ikke noget problem.

    Det gode ved NF er desuden at foden får lov til at ånde, hvilket er rart, når man går rundt i en varm jungle. Desuden tørrer de hurtigt, så hvis i går gennem fugtige områder.
    De vejer ikke ret meget og kan mases ned i tasken, når man hellere vil gå med flipflops. Fancy sko er billige i Asien, så skal i i byen, så køb et par dernede.

    #3544150
    Anonym Caped

    Hey! Så lige denne her tråd og selvom den er lidt gammel, håber jeg stadig folk falder over den 😉

    Min kæreste og jeg regner nemlig også med at skulle trekke – sandsynligvis i Nepal. Jeg har allerede nogle vandrestøvler herhjemme, som er meget gode at gå i, men ved ikke hvor stor forskel der er fra vandrestøvler til decideret trekking?

    Har læst at det er en god idé at de er vandtætte. Mine har godt nok udluftning til tæerne (selvom de også er varme), men kan sagtens klare nærmest at blive sølet til uden at jeg får våde/kolde fødder.

    Kan de gå til Nepal? Jeg ved ikke hvor meget fugtighed/vand man kommer ud for i marts/april i max. 4100 meters højde?

    Håber nogen kan hjælpe mig her, for der er da ingen grund til at købe nye, hvis de passer til formålet 🙂

    På forhånd tak 🙂

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

© 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account