Jeg ville bruge forholdsvis mange penge på både et par gode vandrestøvler og på et par trekkingsandaler. Som du selv skriver, fodtøj er vigtigt, og har man det forkerte kan det blive en lang tur…
Jeg har prøvet rigtig mange vandrestøvler og er endt med et par Scarpa lædderstøvler (ca. 1700,-), men det kommer helt an på hvad man er til og hvor meget man skal bruge dem. Jeg har også et par vandresko, men jeg synes at støvlerne er klart at foretrække. De støtter op om anklen og er meget bedre at gå i, men også tungere at slæbe på.
Jeg har trekkingsandaler fra Ecco (ca. 800,-), som er købt fordi det er dem der sidder bedst på min fødder.
Når I skal være afsted i så lang tid og til en del varme lande skal du klart have et par fornuftige sandaler med – men du kan også nemt få brug for dem i Canada. Det er bare skønt efter en lang dag i vandrestøvler at stikke i et par sandaler om aftenen.
Når jeg skal købe nogle nye skal jeg klart have nogle, som man kan gå i vand med uden at de er våde de næste 48 timer. Har bla. gået et trek i Island, hvor vi skulle krydse floder og mine sandaler var våde hele tiden…
Det er svært at give andre gode råd om fodtøj, så du må simpelthen ud og prøve en masse par støvler og sandaler inden du skal afsted. Husk at gå fodtøjet lidt til hvis du kan nå det.
God tur
Anne Marie