This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3500753
    Anonym Kim Rasmussen

    Koh Pha Ngan er øen hvor fuldmåne fester udspiller sig en gang i måneden. Der er virkelig mange mennesker på øen på det tidspunkt. Men de fleste holder sig sydpå i Had rin hvor festen er. Derimod er der stille og roligt nordpå. Her fandt vi nogle helt fantastiske steder uden alt for mange turister. Værd at anbefale. Mange af de andre Thailandske øer, hvor jeg har været er for små til at finde stille steder. Heribland Rai Ley, Koh Phi Phi og Koh Tao.

    #3500748
    Anonym Sinding

    Jeg er ved at arrangere en rejse til Viet Nam og Thailand for 2 pers. og ville høre om steder der skal ses i de to lande – nok specielt Thailand, da jeg har en god idé om Viet Nam. Vi skal være afsted i ca. 2½ måned fra marst til maj med en måned i Vietnam og halvanden i Thailand, hvoraf ca. de to sidste uger skal bruges i Bountyland.

    I Viet Nam lander vi I Hanoi og skal så rejse sydpå til HCMC. Vi skal i hvert fald til Hanoi, Halong Bay, Hoi An, HCMC og Mekongdeltaet. Vi overvejer også Hue og Mui Ne. Mht. Sapa har vi tænkt os at trekke i Thailand. Er der noget ud over dette, der er anbefalelsesværdigt og hvordan er Hue i forhold til Thailands templer?

    Mht. Thailand er det eneste vi har et 5 dags trek i Umphang. Derudover vil vi som før nævnt et par uger til en ø. Bangkok og dets templer skal selvfølgelig også ses. Hvad er ellers anbefalelsesværdigt i Thailand når man har 1½ måned og hvilken ø skal man tage til, når man gerne vil have fred, men samtidig også nogle oplevelser?

    Med venlig hilsen,
    Sine

    #3500760
     none

    Hej.
    Ud over de steder, du selv nævner ovenfor, synes jeg at Ninh Binh, et par timers kørsel syd for Hanoi, er et besøg værd. Flotte limstensformationer mellem rismarkerne, og mulighed for bådture gennem det hele. Desuden var jeg vild med Dalat, men har også hørt mange dårlige kommentarer om stedet.
    I Thailand nød jeg templerne i Sukhothai og Ayuthaya og rejsen nordpå langs den Burmesiske grænse. Tæt på Bangkok er desuden Kanchanaburi, Nakhon Pathom og Damnoen Saduak, som alle har en eller flere seværdigheder.
    Mht. øer, så nød jeg Ko Chang og de omkringliggende småøer.

    #3500765
    Anonym raslyng

    Hej Sine
    Alt efter hvad I er interesserede i m.h.t. trekking, så vil jeg klart anbefale Sapa fremfor Thailand – med mindre at det I ønsker er elefanttrekking og jungle. I Sapa er der gode muligheder for at bo hos de lokale, der sjældent ser turister, og vandringen på rismarkerne er for fedt.

    Angående andre ting i Vietnam, så bør I overveje Nin Binh syd for Hanoi. Et fedt område, hvor de lokale ror i små både på den lokale sø – og de ror med fødderne. Enten kan I leje knallerter eller hyre en lokal chauffør. Det er et meget lidt turistet område.

    I Hoi An var vores største oplevelse at stå op ved 5-tiden og gå ned til floden, hvor vi som de eneste turister overværede fiskemarkedet. Det kom der nogle gode fotos ud af.

    Spørg bare igen, hvis I får brug for flere infos.
    M.v.h. Raslyng

    #3500782
    Anonym Anonym

    Hej Sine,

    Jeg har selv været i det nordlige Vietnam og var på tur til netop Halong Bay. Når du/I nu planlægger tur derud kan jeg anbefale Cat Ba Island. En lille ø nogle timers sejlads fra Haiphong med hurtigfærge. På øen er der nogle få hoteller og restauranter, samt nogle rigtige gode og varme treckingtur i junglen med guide. Ud over denne ø kan jeg anbefale det nordlige Vietnam. Som sagt Sapa hvor man kan bestige Sydvestasiens højeste bjerg. Desuden er der trecking ture hvor man kan stifte bekendskab med lokalbefolkningen. Udover dette område er der selvfølglig grænsen mod nordøst til Laos og Kina. Fransk Indokina. Slutteligt skal nævnes at en jeep m. chaffør og guide kan erhverves for 40$ per dag inklusiv overnatning. Alt kan forhandles, men jeg kan anbefale Mihn;-).

    God tur
    Mvh Michael

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

© 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account