This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3542328
    Anonym Monica&Andreas

    Hej alle,

    vi er to der flyver til vietnam her til august. Vi har valgt, at flyve til nord og hjem fra syd. Vi fornemmer, at der er smukkest og mest at se og opleve i nord? er der nogle der ude som har erfaring med at rejse gennem Vietnam md 3 uger til rådighed? skal vi rejse hele vejen ned med stop undervejs eller skal vi udforske nord og så flyve til syd og opleve det og så hjem?

    Hvor let er det at rejse med den lokale transport? og hvor dyrt er det?

    fortæl fortæl 🙂

    #3542330
    Anonym Tropeliv

    Hej M&A,

    Først og fremmest må jeg sige, at jeg er dødhamrende misundelig på jeres tur 🙂 Har selv taget turen fra nord til syd (30 dage), og blandt mange fede ture i Europa, Asien og USA er Vietnam-rejsen helt sikkert den bedste til dato.

    Lad mig starte med at besvare jeres sidste spørgsmål om lokal transport. Det er supet let at rejse med lokal landtransport, toge, busser, taxa mv., og sammenlignet med priserne i øvrige SØ Asien er det ret billigt.

    Jeg har også indtrykket af, at der er mest at se i nord, men dermed ikke sagt, at syden er kedelig. 3 uger bliver måske lidt presset, hvis I vil se “det hele”, og derfor foreslår jeg, at I ringer til et af de mange rejsebureauer, der tilbyder rejser til Vietnam. Både Kilroy og Jysk plejer at være søde til at hjælpe – også selvom man ikke ligger en formue hos dem. En anden mulighed er at tage fat i Kenneth fra Vietnam-rejser.dk. Han ved, hvad der er værd at se i Vietnam, og jeg er sikker på, at han gerne vil give jer et godt råd eller to med på turen.

    Min absolut bedste oplevelse på turen gennem Vietnam var at sidde bag på en motorcykel med en lokal guide fra Dalat til HCM. I mange byer findes der firmaer, som tilbyder guidede motorcykelture, og har i mod på det, kan sådan en tur også anbefales. Det koster noget mere end at rejse med bus, men taget i betragtning, at guiderne/chaufførerne er hos jer 24/7 under hele turen, er det rørende billigt.

    God vind på turen,

    Peter, Tropeliv.dk

    #3542332
    Anonym Cheesedudle

    Jeg var i Vietnam i en måned og det var det nemmeste land at rejse rundt i af de lande jeg var. Var rundt i Asien i et halvt år.

    Jeg startede i Hanoi, så Hué, Hoi An, Nha Trang, Dalat, Mui Ne og så HCMC.

    De 7 byer er de oplagte at besøge, hvis I vil på sightseeing og opleve Vietnam.
    Man kan også godt arrangere en-dags ture ud for storbyerne, for at opleve det “rigtige” Vietnam – sådan mere lokalt, med færre turister.

    Sovebusser kører igennem de byer og det er super nemt at bestille, man bestiller bare fra det hotel man er på. De fleste hoteller arrangere det for en for billige penge.

    Hoi An var helt klart min yndlingsby – man kan få en masse tøj skrædder syet for ingen penge – så hvis i vil have en ny gaderobe, så tag kun en halv kuffert med 🙂

    Håber i får en god tur!

    #3542338
    Anonym vietnam-rejser.dk

    Hej Monica og Andreas

    Først vil jeg lige sige tak til Peter for henvisningen til mig og vietnam-rejser.dk. (siden er under ombygning – nyt design)
    Jeg vender tilbage til hvad jeg laver i Vietnam.

    Vietnam er et dejligt land, og der er rigtig mange ting at se. Jeg har lavet nogle forslag til andre unge der skal på samme tur, men kun har 2 uger, så det er muligt at se en del selv om i “kun” har 3 uger.

    Der er mest at se i Nord, men i må ikke gå glip af Hoi An, som Cheesedudle rigtigt skriver, er byen kendt for at få lavet billigt tøj der sidder som det skal.
    Man skal dog ikke glemme at fremhæve Hoi An´s små hyggelige gader, hvor der er enkelte steder er vietnamesisk musik (fra højtlaere), det gør det super hyggeligt og intimt at gå rundt i byen.

    Mens i venter på at jeres tøj bliver syet, kan i leje en cykel og køre en tur til stranden, den er rigtig god med klart og rent vand. Eller i kan cykle over på den anden side af broen i det centrale Hoi An, hvor der ingen turister er, og hvor i kan opleve de lokale helt tæt på.

    Når i skal videre syd på, kan i tage en dag eller 2 i Nha Trang, og nyde livet på stranden og i byen om aften, der er et godt natteliv, hvis i er til det. Så går turen videre til Ho Chi Minh City, hvor i ser Cu Chi, krigsmusæet, og smutter forbi Mekont Deltaet.

    For at vende tilbage til hvorfor Peter mener jeg kan give et par gode råd til jeres tur. Jeg bor i Hanoi, har været i Vietnam 7 gange siden 2007, jeg cyklede sidste år fra Hanoi til Nha Trang, hvilket var en fantastisk tur. Så lidt af Vietnam har jeg set.

    Rigtig god tur, og måske ses vi i Hanoi. 🙂

    Venligst Kenneth

    PS. Når i er i Phnom Penh, så husk at se S21 og Killing Fields. Det er barsk, men et “must see” når man er der.

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

KONTAKT OS

Vi er her ikke lige. Men du kan sende os en email og vi skriver tilbage til dig inden for 2 arbejdsdage.

Sender

© 1999 Backpacker Planet – mødestedet for rygsæksrejsende.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account