Jeg ville heller ikke droppe Malaysia hvis jeg var jer. Jeg har ikke været i Vietnam, men hvis jeg skulle droppe et land (som ville være en god idé – 3 lande på 2 måneder er ikke så lang tid, men kan da lade sig gøre), så skulle det være Thailand.
Folk er så søde i Malaysia – og det er så let at komme væk fra turist-ræset. I Thailand er der turister alle steder – og det kan godt være, at det er smilets land – men de smiler altså også fordi de tjener så mange penge på turisterne! Jeg kom til Malaysia uden nogle forventninger overhovedet – og blev virkelig positivt overrasket.
Du kan gøre mange af de samme ting i Malaysia som i Thailand – slappe af, natur, kultur… Jeg er enig med Louise i, at Perhentian øerne er en stor oplevelse – de er mere primitive end det, du finder i Thailand, men det er jo også charmen. Og der er gode muligheder for at komme ud i junglen – f.eks. Taman Negara N:P. eller måske Cameron Highlands.
Håber du får en god tur 🙂