Dette emne er tomt.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3543601
     TBJ92

      Jeg tænkte at man godt kunne bruge forummet til at komme med lidt mere information, end den der er mulig på annoncesiden. Beklager hvis det er et problem 🙂

      Engang efter nytår, enten i januar eller februar måned, drager jeg mod det gamle inka-rige Peru! Måske du kunne tænke dig, at tage med og få nogle fantastiske oplevelser og nogle kulturrige erfaringer?
      Jeg søger en eller flere rejsepartnere, som deler min interesse for at komme til Sydamerika og opleve de spændende, gamle kulturer i landet. Mit udgangspunkt er 3 måneder som ulandsfrivillig (jeg har allerede en aftale med et sted, hvor der også er plads til et par stykker mere fra januar 2013) efterfulgt af omkring 2 måneders rundrejse i landet.
      Jeg kan godt lide idéen om at komme tæt på lokalbefolkningen i et område og dermed få nogle mere intense og autentiske oplevelser derfra, samtidig med at man efterfølgende får besøgt eksempelvis de gamle inka-byer og andre kultur- og naturområder samt naturligvis hovedstaden Lima. Alt i alt 5 måneder spændende oplevelser sprøjtet direkte ind i kroppen inden den, for mit vedkommende, står på en tilværelse som studerende på universitetet.
      Arbejdet som ulandsfrivillig er på en skole i La Esperanza distriktet et par timer fra Perus næststørste by Trujillo. Her skal vi undervise i engelsk og lave anden samfundsopbyggende hjælp til lokal-området. Og så skal vi naturligvis have det sjovt og hygge os med såvel lokalbefolkningen samt de andre frivillige (op til 12 ad gangen) der også er på skolen. Efterfølgende skal vi naturligvis ud at se andre områder af landet. Jeg forestiller mig at tage på inka-trail og besøge Machu Picchu, den gamle (og stadig levende) by Cuzco, Titicaca-søen og alle mulige andre steder, som vi synes kunne spændende at besøge og opleve. Desuden skulle der også være mulighed for oplevelser som surfing og lignende nær skolen.

      Nå, men jeg må hellere skrive en lille smule om mig selv også. Jeg er 20 år, hankøn og nyudklækket student. Jeg kommer fra Jylland, men lad dig ikke skramme af det, hvis du er københavner, jeg regner med at flytte over på den anden side af Storebælt efter rejsen. Jeg interesserer mig for alt indenfor sprog, kulturer, samfund og historie, men også natur- og adventuroplevelser. Jeg synes selv jeg har en god portion humor og jeg er et meget udadvendt og ”open-minded” menneske. Men jeg regner da med at vi mødes og snakker nogle gange inden vi tager af sted!

      Om du er pige eller dreng betyder ikke noget for mig, det vigtigste er, at du synes det kunne være spændende at komme til Peru og både lave frivilligt arbejde og rejse rundt i landet efterfølgende.
      Skriv en besked til mig her på siden!

      #3543624
       signe2386

        det lyder super spændende, men jeg vil godt vide lidt om skolen. Hvad hedder den, og hvor meget forlanges der at man i engelsk? 🙂

        #3543625
         TBJ92

          Hej Signe!

          Jeg har skrevet en privat besked til dig 🙂

        Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)

        Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

        © 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

        Log ind med brugernavn & kodeord

        eller    

        Glemt dine oplysninger?

        Create Account