This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3547982
    Anonym katinkachr

    Hej backackers.

    Jeg står og skal til 5 uger til Bali, i og i den forbindelse har jeg et spørgsmål ang. Visum. Jeg har læst mig frem til at man køber et 30 dages visum ved ankomst i Denpasar, og at dette kan forlænges ved immigrationskontoret. Denne proces skulle efter sigende tage op til en uge. Nu skal jeg jo være afsted i fem uger, men jeg syntes det virker lidt tåbeligt at skulle bruge en uge af sin rejsetid på det. Umiddelbart så tænker jeg, at det er muligt, bare at få fem ugers visum, når man ankommer i lufthavnen. Er der nogle der har erfaring med det?

    Kh. Katinka

    #3547985
    Anonym MissAdventure

    Hej Katinka

    Du kan ikke købe 5 ugers visum i lufthavnen ved ankomst – du kan kun købe 30 dage.

    Der er 3 muligheder:

    1) Du kan få lavet et visum hos ambassaden i DK inden afrejse (det har jeg selv haft gjort, da jeg tog min divemaster i Indonesien og var afsted i 6 uger) – det visum, du kan få lavet i DK gælder i længere tid (mener det var 2-3 måneder – har ikke lige mit pas på mig i skrivende stund, da jeg ikke er hjemme)

    2) Du kan rejse ud, inden der er gået 30 dage – og ved næste indrejse købe 30 dage igen (det gjorde vi blandt andet det ene år, hvor vi både var i Malaysia, Indonesien, på Boneo og i Singapore)

    3) Du køber 30 dage – og skal derefter igennem alt det med at forlænge ved immigrationskontoret i Denpasar – og ja, det kan godt være noget rod. Nogle af dem, jeg boede på hotel med i Sanuar, måtte tage turen til Denpasar 3 gange, før det gik i orden… det kostede en masse tid, energi og taxature

    Hvis du kan nå det inden afrejse, er mulighed nr. 1 klart at foretrække. Hvis du bor i nærheden af ambassaden er det hurtigt ordnet. Jeg gør ikke – så jeg måtte sende mit pas – og så sendte de det retur inkl. visum – det tager 2-3 uger, hvis du skal være sikker på at nå at få passet igen inden afrejse. Ved ikke, hvor lang tid du har inden afrejse, og om du evt. bor i nærheden af ambassaden?

    #3547987
    Anonym katinkachr

    Arj, så er det helt klart mulighed nr. 3! Jeg bor i KBH – hvor er ambassaden? Ved du hvad det koster? Jeg skal først afsted til sommer, så der er maaaaasser af tid! 🙂

    #3547991
    Anonym MissAdventure

    Når du først skal afsted til sommer, ville jeg 100% vælge at få det ordnet i DK inden afrejse 🙂

    Kan ikke huske prisen…. men mener, at det var ca. det samme som at løbe det dernede.

    Ambassaden er i Hellerup:

    Embassy of the Republic of Indonesia
    Ørehøj Alle 1
    2900 Hellerup
    Phone : (+45) 39624422
    Fax : (+45) 39624483
    Email for Chancery: unitkomkph@kbricph.dk
    Email for Visa Section : konsuler@kbricph.dk

    Office hours : Monday to Friday 09.00 – 16.00
    Office hours (only for consular section) : Monday to Friday 09.00 – 12.00

    Jeg ringede bare dertil (mener kun de snakkede engelsk) og aftalte, at jeg sendte det til dem (bor ikke på Sjælland). Men for dig vil det nok være lettest bare at tage til Hellerup.

    🙂

    #3547999
    Anonym Gitte Petersen

    Hvad papir skal der udfyldes ud over visum
    Gitte

    #3548001
    Anonym MissAdventure

    Hej Gitte

    Jeg forstår ikke helt dit spørgsmål?

    #3548064
    Anonym Maja

    Ordn dit visum hjemmefra. Jeg stod i den situation at jeg skulle være afsted i 31 dage og fik at vide af immigrationsskranke-manden da jeg ankom i Denpasar, at jeg bare skulle betale en lille bøde, når jeg skulle hjem. Da vi så stod og skulle hjem, og i forvejen var ret sure over at skulle betale udrejseskat (derfor husk kontanter. Ikke gå ud og fyr dem af lige inden du skal hjem. De tager ikke kreditkort ved den skranke og hvis du betaler i us dollars, skal du betale ekstra – det gjorde vi), fik vi også mærkelige blikke da vi viste vores pas – vores visum var jo overskredet! Og så skulle vi ind på et kontor og betale omkring 20 dollars. Jeg fattede seriøst ikke den proces. Så gør dig selv den tjeneste og ordn det hjemmefra 🙂

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

© 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account