This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3546646
    Anonym KarinaHj

    Hej alle 🙂

    Har nogle af jer erfaringer med WWOOFing?
    Hvis ja vil jeg meget gerne høre om det, da det er noget jeg overvejer. Især hvis nogle af jer har prøvet det i syd- og mellemamerika, Canada, USA, Australien eller New Zealand.

    Hilsen Karina.

    #3650703
    Anonym Anne Mette

    Hej!

    Jeg har WWOOFet 2 somre, 1. gang i Storbritannien og 2. gang i Schweiz.
    Et godt råd: skal man WWOOFe i sommerferien, så søg i god tid.
    Vær opmærksom på, at det godt kan være hårdt arbejde, men det er meget hyggeligt. Begge gange rejste jeg med en ven, hvilket nok gjorde min oplevelse lidt anerledes. Men jeg oplevede, at vi var meget overladt til os selv (på den gode måde), hvis man kommer til en værtsfamilie, der kun søger “enlige”, så er man sikkert også mere sammen med dem.

    Mine oplevelser fra Storbritannien:
    Vi kom til en familie, hvor vi i første omgang havde tænkt vi ville være i 1 måned. Men maden var dårlig (fx fik vi pasta og dåsetomat og muggent brød de første 3 dage til samtlige måltider), vi arbejdede mega meget (op til 10 timer om dagen) og sov i en meget fugtig campingvogn, så efter 1 uge blev vi enige om at tage hjem ASAP. Generelt en dårlig oplevelse og vi endte med at indgive en klage til WWOOF UK.
    Men vi fandt dog hurtigt en anden familie i Sydengland, hvor vi var i 7 dage. De var søde, maden var god og pligterne nemmere og arbejdstiden kort. Fuldstændig i kontrast til vores 1. oplevelse -heldigvis!
    I Skotland fik vi et råd af en af de andre WWOOFere, der boede hos familien: 1 uge-10 dage er optimalt at være hos en familie i og rejs så videre til den næste. Hvis det ikke fungerer, så skal man ikke være der så længe og man kan få nogle flere oplevelser.

    Sommeren efter var vi i Schweiz. Vi havde lyttet til rådet og tilbragt 10 dage hos hver familie. Vi var hos en familie i den tyske del, hvor vi stod op ved solopgang og arbejde indtil middag og så havde vi fri. Familien var venlig, men lidt reserveret. Der var meget styr på tingene og det var meget “tyske”. Vi var fx ude og slå græs med le. Det var sjovt, men også hårdt pga. varmen.
    Derefter var vi hos en familie i den franske del af landet, hvor man sov længe og arbejde fra middagstid indtil aftensmad. Så vi oplevede igen oplevede vi, at der var stor forskel i værtsfamilierne og deres forventninger til os og deres måde at leve på. Hos denne familie var det for mig var en stor ulempe, at min rejsemakker var halv fransk og kun manden i familien snakkede tysk/engelsk, så der blev hele tiden snakket fransk. Lidt kedeligt for mig. :/ Men de var meget afslappede og venlige.

    Man kan sige, at man skal være indstillet på at tilpasse sig familiens hverdag og være omstillingsparat. Arbejdet kan også være lidt hårdt, især hvis man er i et land med varmere klima. 🙂 Det er måske indlysende, men det kan faktisk godt overraske.
    Og så vil jeg også anbefale, at man ikke bruger for længe hos hver familie. Jeg vil sige max 2 uger, så kan man også nå at falde til og føler ikke, at man hele tiden skal rejse.

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

© 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account