Hej Signe
Det kan være rigtig dyrt at rykke jeres billet, altså flere tusind kroner dyrere, men I kan også være heldige at det kun vil koste jer 500 kroner at rykke den.
Det er gennem rejsebureauet eller flyselskabet selv at I skal ændre den. Forsikringen kan kun ændre den, hvis I kommer til skade eller lignende, som forhindrer jer i at tage hjem og ikke blot i tilfældet af at I har lyst til at tage tidligere hjem eller blive længere…
Køber I en flybillet gennem et rejsebureau, som kan ændres, så skal I betale et ændringsgebyr til rejsebureauet og evt flyselskabet samt selvfølgelig prisforskellen mellem den gamle og den nye flybillet. Rejsebureauerne har ikke altid adgang til de billige billetter som findes online. Derfor vil jeg forslå at I selv køber jeres billetter online, hvis I vil have nogen som I kan ændre – læs i betingelserne om de kan ændres. Det kan de billigste som oftest ikke…om I skal købe nogen der kan ændres eller blot en enkeltbillet, det er vel op til jeres temperament.
Mange årsrejseforsikringer dækker 30-60 dage, så jeg ville se på jeres egen forsikring, hvis I har en eller jeres forældres, hvis I er dækket af den. Dertil kan man som oftest tilkøbe dage, hvis I er væk længere tid end det jeres forsikring dækker.
Ja, det er helt fint at tage det som det kommer!
Jeg har skrevet om Thailand på min blog her: http://aworldofbackpacking.com/category/asien/thailand/
Lidt om Malaysia her:
http://aworldofbackpacking.com/category/asien/malaysia/
Og så kommer der snart en del om Bali her:
http://aworldofbackpacking.com/category/asien/indonesien/
Har I flere spørgsmål skal I være velkommen til at skrive på aworldofbackpacking@gmail.com
Mvh
Tine