Hej Alle Rejseeksperter Derude!
Jeg er i nysgerrigheds- og idéfasen agående en rejse i oktober ’06. Min kæreste og jeg har for en gangs skyld en uges ferie samtidigt – så dét skal da udnyttes!
Vi overvejer Cuba – men ved, at det er kort tid og afstandene er store. Meeeen, det er jo en stor drøm at komme dertil, så mon ikke vi kan slukke (=VÆKKE) appetitten på Cuba på de få dage?
Mine spørgsmål går ud på om I der har været der synes at det er helt urealistisk at vi håber på at kunne rejse fra Madrid med direkte fly en fredag – med tilbagerejse efterfølgende søndag, måske med afrejse lørdag cubansk tid (rejsetiden er knap ti timer). Det bliver 8 overnatninger.
Hvis vi kommer derover med så kort tid og en lille liste over de få ting vi vil nå at se i første omgang – er det så muligt kun at have købt flybilletterne på forhånd, og så finde ud af resten ved ankomst?
Det skal siges at vi begge taler flydende spansk, da han er spanier og jeg opvokset Spanien. Vi er i 20’erne og har ikke tidligere rejst i mellem- eller sydamerika, men jeg har har rejst en del i Europa – også i de fattige østeuropæiske lande.
Har I en idé om hvad en uges budget kan være på Cuba?
Overslag 2 pers:
Vi har fundet billetter t/r til ca. pr. person 5.500,- = 11.000,-
Overnatning ca. 120 kr for dobbeltværelse privat (?!) = 1000,-
Billeje (privat) – lad og sige 6 dage for at dække ind = 1000,-
Madforbrug frokost+aften 2 pers. = 2000,-
= 15.000,-
Er det korrekt at for en 8 overnatninger er det muligt at kunne klare sig med alt incl. for 5000, per person- ekscl. fly – men incl. gode oplevelser?
Åhhh, jeg ved jeg er forvirrende – men håber I vil hjælpe alligevel!
Med mange hilsner fra Sandra Engen