Hej Nina
Vi synes, at det er meget at nå tre lande på 4 uger. Måske vil I kun være meget kort tid i New York, men det vil blive en ret bekostelig tur med det, I har planlagt indtil nu.
I kunne overveje, om I skulle nøjes med 2 lande. Der er jo masser at se alle 3 steder og det meste af turen skulle helst ikke gå med transport.
Når det så er sagt, så ja, det er regntid i Mellemamerika, men det betyder oftest en byge om eftermiddagen. Vi har rejst i Guatemala i juli måned og i Costa Rica i august måned og ville gøre det igen. Da vi var ved Tortuguero fik vi en del regn -men det gør de hele året! Vi lånte gummistøvler og begav os ud på tur alligevel.
Angående flybilletter, så bliver det bare aldrig billigt at flyve mellem Costa Rica og Guatemala. Og det er også vildt besværligt, da de fleste mellemlander i USA… hvilket også giver nogle lange flytider. Vi tror ikke, at det bliver meget billigere at købe derude, men I kan jo prøve.
Vores anbefaling (hvis I vælger 3 lande) er at besøge to nabolande og så USA. F.eks. Costa Rica og Nicaragua eller Guatemala og enten Belize eller Honduras – eller Mexico.
Hvis I har flere spørgsmål, så er I meget velkomne til at finde os på Facebook: Two Danes On Tour.
Glade rejsehilsner
Rasmus og Anne Marie
wwww.annemarieograsmus.blogspot.dk