This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3542265
    Anonym Standly1989

    Hej.

    Mig og min kæreste tager til Australien til okt. 2012

    Jeg ville hører om nogle har forsalg til hvor det er billigst at købe en bil henne i sydney?
    Eller om nogen kender nogle dernede, som evt. ville leje deres bil ud ?

    Mvh
    Alexander.

    #3542283
    Anonym Katrine

    Hej Alexander
    Jeg har selv været 1 år i Australien (dec. 2010 – dec. 2011), jeg købte en bil i Sydney og kørte op af øst-kysten, solgte den igen i Cairns.
    Du kan roligt springe ud i at købe en bil i Oz, det var nervepirrende at køre i venstrekørsel i starten, men efter en dag eller to så var det på plads. Jeg købte en Ford Falcon stationwagon fra 1992 – til 16.000 kr. Det var med 6mdr. registrering, og vi købte en roadsideassistance til den. Det var, for os, en god investering da vi kørte død på batteriet et par gange, så ringede vi efter RSA, og så får man hjælp. Vi løb tør for penge og der var bilen også smart, for vi lagde bare sæderne ned, og så var der en dobbeltseng 😉
    Ydermere hvis I har tænkt Jer at bo på hostels osv. vil der altid være nogen der skal samme vej som Jer og måske har brug for et lift, det kan man tjene lidt på, hvis man vil. Det eneste I skal være opmærksom på er at bilen skal registreres hvis den ikke er det, og køber man en bil i Sydney er det i staten New South Wales, kører du ud af NSW skal bilen registreres til den nye stat. Så vidt jeg husker var det ikke så dyrt. Bliv ikke taget i at køre for stærkt, det koster virkelig meget! Og vær også opmærksom på hvor i parkerer, parker aldrig i tow-away zone. (Et lille tip dog, kommer I ud for at få en parkeringsbøde, så tag det ikke for tungt, kører du ud af staten du har fået den i bliver den ikke overført til næste stat, da staterne ikke opererer sammen på sådanne små-ting.)
    Australiere er meget behjælpsomme så I vil helt sikkert få al den hjælp I har brug for. Køb ikke en bil af en anden backpacker. Den er højst sandsynlig ikke blevet behandlet så godt, og er typisk ikke det værd de vil have, da backpackere har det med at være nogle snuskede mennesker 😉
    Lidt uden for Sydney er der en meget lang vej, med bilforhandlere i evigheder, tag en tur på den. Vi købte vores bil samme dag som vi besluttede os for at ville købe en. På den vej.
    Jeg synes det var et godt køb vi gjorde, vi fik en til at hjælpe os, som kendte lidt til det.
    Vi solgte den til et Hollandsk par, for 11.000kr.
    Mht. at leje en bil, det kan måske nok svare sig hvis i ikke vil så langt i den, men har i tænkt Jer en rigtig roadtrip så køb i stedet. Det var ikke noget problem at sælge i Cairns – jeg kan selvfølgelig ikke garantere hvordan det ser ud når I når dertil, men oplever I at det er svært at sælge så kør eventuelt til en anden by og prøv lykken der.
    Held og lykke med det hele.
    Katrine

    #3542301
    Anonym Alexander

    Tusinde tak, for hjælpen ! 😀

    #3542346
    Anonym Hannah

    Hej Alexander.
    Hvis I ikke har mod på at købe en bil dernede, så kan I også sagtens leje en.
    Jeg har tilfældigvis en JUCY Grande Camper i 14 dage som jeg har vundet gennem STA Travel som jeg gerne vil af med. Se evt. link:
    http://www.jucy.com.au/vehicles/jucy-grande.aspx
    Den skal bruges inden februar 2012. Hvis I er interesserede kan vi forhandle en rigtig god pris.
    Send mig en mail: h.k.l@ofir.dk
    Mange hilsner Hannah

    #3542673
    Anonym Anonym

    Tag et smut til parkeringskælderen i Kings Cross (Sydney), der holdere backpackere til for at sælge deres biler efter endt rejse.

    Er selv i Australien pt. og vi har selv været dernede og tjekke det ud, vi købte dog ikke en bil dernede, men de hjælper med alt papirarbejdet dernede. Du kan typisk finde bileder derfra fra 2000 AUD – 5000 AUD og det er så med ALT hvad backpackere har brug for.

    Vi købte selv en bil privat, men vi har så familie i Australien så de har selvfølgelig hjulpet os: http://www.danesdownunder.blogspot.com (Hvis du er nysgerrig)

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

© 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account