Nu har jeg reflekteret lidt over alle jeres gode svar og selv lavet lidt research på andre indlæg i forummet og jeg har fået en idé om hvad der kunne være spændende at lave 🙂
Vi lander som sagt på Phuket, og har tænkt på at vi bare sover der 1-2 nætter og sejler videre til Phi Phi og oplever lidt der et par dage eller hvor lang tid vi nu føler for.
Fra Phi Phi kunne vi sejle til Krabi. Hvad man kan lave der, ved jeg ikke, men vi får jo nok nogle tips fra andre backpackers, og læser os frem til nogle ideer.
Fra Krabi kunne vi rejse op igennem landet, evt. tage et stop hvis vi finder et lækkert sted. Måske et smut på elefanttrek eller andet spændende i Khao Sok nationalpark.
Herfra til Ko Samui og slappe af, videre til Ko Phangan og så til Ko Tao for at tage dykkercertifikat og dykke lidt. Har hørt det er det bedste og billigste sted at tage certifikat for begyndere.
Derfra er jeg så lidt blank, men som tidligere skrevet tager vi bare alle vores ideer med og gør det vi føler for dernede. Hvis vi hører noget andet dernede i farten, kunne det jo være vi droppede en ide frem for noget andet impulsivt.
Men efter sydthailand, så er det vel bare nogle få dage i Bangkok og så til Chiang Mai, hvor jeg har læst at man kan få MASSER af tid til at gå på de forskellige ture osv.
Er jeg helt forkert på den med mine ideer?