This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3541902
    Anonym Endangered

    Jeg og en veninde vil rejse til sydamerika efter sommeren.
    En rejse hvor vi ikke ved hvornår vi er hjemme igen, intet rigtig er planlagt. Dette har jeg fortalt til min mor, og hun er utrolig bekymret. Jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare hende at vi passer på hinanden. Hun er selvfølgelig bange for der sker mig noget og at jeg i værste fald bliver kidnappet, man hører jo så meget. Men jeg har jo også hørt mange gode historier. Er der nogen der har noget råd til hvordan jeg kan lindre hendes bekymringer?

    #3541903
    Anonym gæst

    forstår godt hun er bekymret da der sker en del kriminalitet i sydamerika , holder mig også væk fra de egne selvom det er fristende at tage afsted men det skal kun 1 kidnapning til . det samme gælder sydlige fillipinerne .

    #3541904
    Anonym Anonym

    Selvfølgelig er din mor bekymret. Det skal forældre jo være, når deres børn rejser ud i verden, og de ikke kan beskytte dem hele vejen , sådan som de plejer at kunne. det er helt naturligt.

    Men nu er det jo ikke sådan at der står et hold kriminelle gangstere klar og venter på jer, så snart flyet er landet. Der er selvfølgelig kriminalitet i Sydamerika, men i skal altså også huske på, at vi her taler om et helt kontinent og her bor rigtig mange mennesker, som lever hele deres liv her uden at blive kidnappet osv.
    Du kan måske prøve at minde din mor om, at grunden til at hun netop hører om disse kidnapninger helt her ovre i Danmark – på den anden side af jorden – er at det ikke er noget der sker ofte. Hvis det skete hele tiden ville det næppe være nogen nyhed, som kunne vække opsigt over hele verden, det er jo præcis derfor man hører om det. hvis det skete hele tiden var der jo ingen, der ville rejse dertil, og det vrimler altså med unge backpackere i Sydamerika!
    Derudover vil i som backpackere komme til at tilbringe stort set al jeres tid der, hvor der også er andre backpackere, så i er ikke alene. Det handler jo langt hen ad vejen om, at man tænker sig om og ikke går ind i områder, som de lokale råder jer til at holde jer væk fra. Chancen for at blive kidnappet midt på åben gade ved højlys dag i et populært backpacker/turist område er altså meget begrænset.
    Man kan jo sammenligne det lidt (groft) med at flyet også kunne styrte ned på vejen. Det hører man jo også af og til om. Men man skal nok tage med i sine beregninger at der flyver jeg ved ikke hvor mange hundrede fly på verdensplan om dagen, og vi hører måske om det flystyrt hver halve år, eller noget, fordi man netop ikke sløser med sikkerheden – det er jo derfor nyheden om et flystyrt går hele verden rundt.

    Anyway, det er måske et lidt aparte eksempel, men det er bare for at give din mor en chance for at forholde sig til den statiske sandsynlighed for at blive kidnappet.

    Sydamerika er faktisk ved at blive relativ mainstream blandt backpackere. Jeg rejste selv rundt i Ecuador, Peru og Bolivia for to år siden. Jeg var afsted i to måneder, ALENE, og jeg rejste rundt med offentlig transport, ligesom de lokale. jeg er altså også en spinkel blondt dansk pige. Det værste jeg oplevede var nogle lokale, som prøvede at stjæle min taske.

    Selvfølgelig kan man komme ud for at nogen prøver at snyde en for penge eller noget. det er nok mere reglen end undtagelsen. Men jeg har endnu aldrig talt med nogen, hverken mens jeg var i Sydamerika eller hjemme, der havde oplevet noget virkelig alvortligt. De havde højst fået et chok over noget.

    Håber det kan berolige din mopr at høre dette fra en som rent faktisk har været backpacker i Sydamerika.

    #3541906
    Anonym Anonym

    Mange tak, for det uddybende svar Kristine, det kan jeg helt klart bruge! 😀

    #3541907
    Anonym Anonym

    Det var så lidt. Jeg hedder dog ikke Kristine;-)

    #3541914
    Anonym Anonym

    ? Er det ordet “mainstream” i denne forbindelse du spørger til?

    Det betyder da selvfølgelig, at Sydamerika er ved et vinde lige så stor popularitet bland danske backpackere, som verdensdele som Asien og Australien har haft i lang tid.

    Sydamerika har altid været populært, som du også så specifikt uddyber, mange tak, men traditionelt har danske backpackere haft større tendens til at vælge verdensdele som Asien eller Australien, eller Nordamerika for den sags skyld.

    Jeg leverde skam bare nogle oplysninger, som hun kunne fortælle sin mor, så hun kunne være mindre bekymret. For selv om det lyder utroligt for os, som godt kan lide at rejse meget, og som måske ved en masse om, hvor mange turister de forskellige lande får og har fået i mange år, så er der altså stadig mange mennesker i Danmark, som ikke ved, hvor almindeligt og relativt trygt det er, at rejse i Sydamerika, for det er ikke noget de hører om i samme grad som visse andre populære verdensdele. Det er såmæn bare det “mainstream” betyder i denne sammenhæng.

    #3541916
    Anonym Nina

    Den sagde bare da jeg trykkede ind på *quest” at du hed Kristine 😛 Haha, men tak alligevel 😉 Og jeg vil sige til Claus at det synes jeg også er en selvfølge og det er jo ligemeget hvor man rejser, så går man ikke omkring som var det i sin egen baghave 🙂 Men altid hellere for mange gode råd, end for lidt. 🙂

    #3541911
    Anonym Claus

    “ved at blive relativ mainstream”, undskyld, men hvad betyder det?

    Bolivia, Peru og Ecuador har de sidste 25 år været populære turistmål. Bolivia havde jo indtil for ganske få år siden verdens højeste skisportsted Chacaltaya, et sted, der tiltrak bunker af turister hvert år.

    Peru var i 1990´erne plaget af Den Lysende Sti, men der var stadigvæk turister i landet.

    Ecuador har også modtaget mange turister, ikke mindst pga Galapagos

    Og det samme gælder de øvrige sydamerikanske lande.

    Der er ikke noget at frygte eller være bange for.
    Der sker uheld/tyveri/overfald, kidnapning er dog en sjældenhed.

    Men mange af de situationer opstår, fordi, turister ikke tænker sig om.

    1. Lad være med at flashe med værdierne. Gem kamera, smykker, ure LANGT væk.
    2. Store pengesedler skal også langt væk, du skal have en pung med småpenge i.
    3. Respektér, at du er i et fattigt land.
    4. Lyt til hvad de fortæller dig på hostellet omkring sikkerhed.
    5. Tag hellere en taxi for meget end for lidt, specielt om aftenen, også selv hvis du bare skal et lille stykke.
    6. Undgå at ankomme til et nyt sted om aftenen.
    7. Undgå at drikke dig så meget i hegnet, at du ikke aner, hvor du er.
    8. Tag to kreditkort med, to forskellige, som IKKE må ligge sammen.
    9. Hav lidt nødpenge gemt væk, 100 USD i små sedler
    10. Forvent ingen hjælp fra ambassade, men du kan få overført penge via Western Union.

    mvh
    Claus

    #3541918
    Anonym Anonym

    Hehe, ja, det kan jeg godt se nu at den gør. Når jeg trykker på “guest” på de indslag jeg har skrevet til dig, så viser den en profil, som ikke er min. No idea why, jeg var da ellers logget in:-/

    Men anyway, håber du får en rigtig godt tur og at din mor også overlever det;-) Jeg har selv rejst over hele verden i løbet af en del år efterhånden, men min familie er først så småt ved at vænne sig til det nu. Min mor var også ved at gå ud af sit gode skind, da jeg tog alene til Sydamerika. Og jeg rejser selv et halvt år til Nicaragua nøste år, og min far går allerede nu rundt og taler om kidnapninger osv;-)

    #3541923
    Anonym estelanedraithammen

    Ikke rigtigt, nej. Jeg har en kort beskrivelse af de lande, som jeg har rejst i, men ellers bruger jeg mest siden til at møde andre backpackere og spørge om råd, hvis der er noget jeg er i tvivl om omkring en opkommende rejse.

    #3541920
    Anonym Nina

    Haha, de kære forældre 🙂 Men det ville selvfølgelig også være mærkeligt hvis de ikke bekymrede sig. Har du nogen gode tips og rejsefortællinger på din profil? 🙂

    #3541930
    Anonym Nina

    Nu kan jeg se din profil. Du er godt nok berejst! Hvordan gør du økonomisk? Arbejder hårdt når du er hjemme og sparer op eller finder du nogen små jobs undervejs på rejserne? 🙂

    #3541932
    Anonym estelanedraithammen

    Jeg prøver egentlig bare at arbejde så meget, som jeg kan overkomme ved siden af studierne og så forsøge at leve så billigt som muligt. Men det hører også med til historien, at mange af de rejser, som jeg har været på, har været mens jeg stadig boede hjemme, hvor min økonomi så en del andreledes ud, end den gør nu, hvor jeg er universitetsstuderende.

    Jeg begyndte at rejse, da jeg blev færdig med gymnasiet. Jeg havde et par sabbat år efter gymnasiet, hvor jeg stadig boede hjemme men arbejde fuldtids i vikarbureauer af flere omgange, og så kan man jo meget hurtigt få sparet en masse penge op, når der ingen udgifter er. Jeg har dog også rejst efter at jeg startede på universitetet, bl.a. en jordomrejse i sommers, men igen, en stor del af pengene til den havde jeg sparet op inden jeg flyttede hjemmefra.

    Men jeg har i nogen grad kunne fortsætte efter jeg flyttede hjemmefra, fordi jeg har bosat mig meget billigt (og småt!), men tæt på studiet, så jeg har ingen transportudgifter. Så ja, helt kort så kunne det heller ikke lade sig gøre, hvis jeg som mange andre insisterede på en have en lejlighed på 45-50+ kvadratmeter til 4000 eller hvad ved jeg om måneden, og samtidig bruge en masse penge på at gå i byen hele tiden osv. Jeg har vel egentlig bare prioriteret at det betyder mere for mig, at komme ud og opleve verden, så jeg har det fint med at leve ret spartansk i hverdagen;-)

    #3541935
    Anonym Nina

    Ja, alt kan jo koges ned til prioritering. 🙂 Jeg er rigtig glad for dine uddybende svar.

    #3541942
    Anonym Stephanie

    Hej 🙂

    Jeg er næsten lige kommet hjem fra en tur i Sydamerika. Mit allerbedste råd til dig, det er sådan set bare at bruge din sunde fornuft – den bringer i sig selv allerede meget sikkerhed.
    Da jeg var afsted havde jeg det allerbedst med at følges med nogen da man tiltrækker meget opmærksomhed med lys hud, lyst hår og lyse øjne. Men det var mere for min egen tryghedsfølelse frem for sandsynligheden at der kunne ske noget.

    Min mor var også meget bekymret for mig, og ikke særlig begejstret for at det blev Sydamerika 🙂 , men hun havde det rigtig godt med at hun var i kontakt med mig og at hun vidste hvor jeg var henne.
    Jeg havde et overordnet program inden jeg tog afsted, så hun kunne på den måde følge med i hvor jeg var henne. Så var det også rigtig rart for hende at vide, at jeg fx opholdte mig et sted i en periode hvor jeg ikke var til at få fat på mht forbindelse. Og så blev hun meget glad da jeg sendte et billede af mig med nogle rejsekammerater nogle dage efter jeg var taget afsted, så hun kunne ‘se’ at jeg havde det godt.

    Jeg håber du får en fantastisk tur & pas på dig selv 🙂

    Kh stephanie

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 19 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

© 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account