Dette emne er tomt.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3671671
     Janni

      Hej folkens!

      Jeg har købt en billet til Bangkok den 31/10 og hjem fra Fillippinerne den 27/1.
      Min plan er umiddelbart at tilbringe 3 overnatninger og 4 dage i BKK og så tage på en 6-dages trekking tur til Umphang (overvejer at købe turen igennem JYSK hjemmefra ca. 2200 kr.) Er der nogle som har nogle erfaringer med denne tur, I har lyst til at dele + er det mon bedre at købe den i BKK fremfor hos JYSK?

      Herefter vil jeg tilbringe noget tid i Chiang Mai, og så flyve ned til Sydthailand og ø-hoppe. Er ikke til alt for mange turister og full moon party. Vil gerne have rå natur, bo ydmygt osv. Men også gerne besøge et par luksushoteller nogle dage og gå all in med spa og massage – nogle anbefalinger her?

      Jeg har hørt godt om Koh Lipe, hvor jeg vil tage mit dykker certifikat. Jeg tager teoriprøven hjemmefra i DK og vil kun tage den praktiske prøve i Thailand. Nogle andre som også har gjort det, og ved om det er en optimal måde og gøre det på?

      Tænker i alt 5 uger i Thailand – videre til Cambodia 10 dage – Borneo (Malaysiske del) 10 dage og så afslutte de sidste 5 uger på Fili.

      Ift. visum så skal jeg have et til Thailand da jeg vil være der 5 uger og skal købes hjemmefra. De resterende lande kan det købes ved grænsen. Er det korrekt antaget?

      Hvad er jeres erfaringer med vacciner? Er meget i tvivl om hvorvidt jeg skal købe malaria piller – man hører mange delte meninger herom! Og hvad med vaccinen mod hjernehindebetændelse?

      Jeg er 31 år, og rejser alene, har en god portion erfaring som backbacker efterhånden, men er helt ny i Asien. Mit budget er 35.000 kr. hvoraf Umphang turen og de første 3 overnatninger i BKK er betalt. Kommer man nogenlunde langt på det budget?

      Mange spørgsmål, i know! Jeg håber dog alligevel, at modtage nogle gode tips og råd fra et par erfarne eventyrer i denne verdensdel..

      På forhånd tak, og dejlig saommer 🙂

      #3671685
       Mads & Camilla

        Hej Janni,

        Først, så er det altid billigere at købe turene, når du er i landet. Så er der nemlig ikke en mellemmand mellem dig og udbyderen.

        – I Thailand har vi været i Bangkok og i Phang Nga provinsen, som er rigtig lækkert. Du kan læse om vores oplevelser derfra her: http://www.backpackerne.dk/category/thailand/
        – Vi vil klart anbefale dig at smutte forbi Angkor Wat når du er i Cambodja.
        – Hvis du mangler inspiration til hvor du skal rejse hen i Filippinerne, har vi også skrevet om vores oplevelser her: http://www.backpackerne.dk/category/filippinerne/.

        Mht. visum så:
        – Får du 30 dages gratis visum i Thailand, så hvis du skal være der i længere tid skal du søge om det hjemmefra.
        – Du køber 30 dages visum når du ankommer til Cambodja, det koster 30 USD.
        – På Filippinerne får du 21 dages gratis visum, og her skal du kunne vise en billet ud af landet, for at kunne komme ind. Hvis du skal opholde dig i landet i længere tid, skal du søge om det hjemmefra.
        – Vi har ikke været i Malaysia, men ifølge udenrigsministeriet har du 3 måneders gratis visum.

        Mht. hjernehindebetændelse, så er det kun et krav at få den, hvis du skal til Japan. Du behøver den ikke, hvis ikke du rejser dertil.

        Vi har rejst rundt i halvandet år i både Asien, Mellem- og Sydamerika. Vi har aldrig taget malariapiller af de grunde, at:
        – De kan give rigtig mange slemme bivirkninger, og dermed begrænse dig på din rejse.
        – Hvis du får malaria, skal du på sygehuset under alle omstændigheder.

        For 35.000 kroner kommer du langt i Asien. Vi kan se du skal være afsted i ca. 3 måneder, så du burde være dækket ind, medmindre du bruger ufattelig mange penge, når du rejser.
        Hvis du lever helt skrabet, skal du regne med 5000 om måneden uden fly osv. og hvis du splurger lidt mere, så skal du regne med omkring 7000 kr om måneden uden fly osv.
        Det er ca. tal, så du har stadig nogle penge at rykke rundt med 🙂

        Håber det besvarede nogle af dine spørgsmål, og hvis du har flere er du velkommen til at skrive til os!

        Rigtig god tur når du skal afsted.

        Bedste rejsehilsner,
        Mads & Camilla – http://www.backpackerne.dk/

        #3671693
         Janni

          Mange tak for svar!
          Jeg vil helt sikkert læse jeres oplæg!

          God weekend 🙂

          #3671746
           Tine

            Hej Janni

            Jeg var i Thailand og Cambodja i november samt Borneo for nogle år siden og det er alle nogle skønne steder!

            Jeg ville klart vente med at bestille turen til jeg var dernede, som du kan se her, så kan de fås for 2700 baht (cirka 540 kroner) for tre dage: http://www.roughguides.com/destinations/asia/thailand/central-plains/umphang/trekking-around-umphang/

            Chiang Mai er virkelig en skøn by, der har du noget at glæde dig til 🙂 Du må endelig spørge ind, hvis du har nogle spørgsmål til den by 🙂

            På den tid af året hvor du skal rejse, så er det regnsæson på østkysten, så tager du dertil, så kan du risikere at få regn, det kan dog også forekomme på vestsiden 😉
            Jeg var selv på Koh Lanta da jeg var i Thailand sidst og der var rigtig dejligt og ikke særlig mange mennesker. Du kan besøge nationalparken på øen, dykke ved nogle af de bedste dykkersteder i Thailand (det kræver dog vist at man har advanced) og tage på ture til grotter, andre smukke øer og sikkert også mange andre steder. På øen er der nogle vandfald og vilde elefanter nær det ene! Jeg boede selv på et lidt billigere sted, så kan ikke lige anbefale et luksus sted 🙂

            Koh Lanta og Koh Lipe ligger også rimelig tæt på hinanden 🙂 Jeg har selv gjort det omvendt, altså taget teorien i udlandet og dykningen derhjemme, da jeg sprang min trommehinde i udlandet og derfor ikke måtte dykke. Et Open Water tager ikke lang tid og du sparer cirka en dag eller to på at tage teorien herhjemme til gengæld vil dit dykkercertifikat blive lidt dyrere når du deler det på…

            Det er helt korrekt! 🙂

            Ift vacciner, så må vi ikke anbefale om det, da vi ikke er læger. Jeg fik dog at vide af en læge på Borneo, at der kun har været et udbrud af malaria og det var 40 år siden, så han mente ikke at der var nogen grund til at tage dem der. Til gengæld anbefalede han at tage dem i Cambodja og Thailand.
            Jeg tog ikke sidst jeg var afsted, for udenfor regnsæsonen, så er der færre myg og sandsynligheden for at blive smittet er mindre. Dog har jeg hørt at Umphang-området har malaria, så det skulle måske lige undersøges.
            Ja, at få vaccine mod Japansk hjernebetændelse er ikke et krav at have for at komme ind i landet, men det findes stadig i stor grad i sydøstasien. Dog smittes det også med myg, så igen er risikoen lavere når du er der. Men jeg ville nok tage fat i en ekspert og høre ham/hende ad. Prøv evt. at kontakte sikkerrejse.dk eller lignende 🙂

            Jeg ville mene, at dit budget var fint 🙂 På min rejse i Asien brugte jeg cirka 22.000 på tre måneder alt inkl. også flybilletter, forsikring, dykning osv, så der burde være plads i dit budget til at bo lidt bedre osv 🙂

            Jeg har lige som Mads og Camilla skrevet lidt om mine oplevelser fra Asien, som du selvfølgelig også skal være velkommen til at kigge på 🙂 Dog er der ikke så meget fra Malaysia. Du skal være velkommen til at stille flere spørgsmål til nogle af destinationerne, hvis du kommer i tanke om mere.

            Cambodja: http://aworldofbackpacking.com/category/asia/cambodia-asia/
            Malaysia: http://aworldofbackpacking.com/category/asia/malaysia/
            Thailand: http://aworldofbackpacking.com/category/asia/thailand-asia/

            God rejse
            Tine

            #3671856
             Janni

              Tak Tine, for også meget brugbare svar!

              Jeg har købt mig en rygsæk på 22L til vandreture og samtidig en på 60L – begge fra Osprey. Er dog kommet meget i tvivl om jeg har købt den på 60L for stor? Synes jeg læser 50L i mange steder.

              Nogle tanker herom?

              #3671892
               Tine

                Hej Jannie
                Jeg tror at den bliver for stor. Jeg ville nok vælge en på maks 50 L og gerne en på 40. Jeg har en på 55 L og selvom jeg har været afsted om vinteren og derfor har haft brug for tykke trøjer og en jakke, så har det faktisk været lidt for meget. Jeg er dog på SU, så jeg beholder min rygsæk på 55 L indtil jeg får en lidt højere indkomst 😉 men jeg ville maks vælge en på 50 L og gerne mindre

                #3671934
                 Janni

                  Ja du har helt ret. Jeg skal jo bla. andet medbringe den på min Umphang Trekking tur i 6 dage da jeg ikke kommer tilbage til hotellet.

                  Det bliver måske en smule udfordrende, men har nu bestilt en 38L og 18L dagsrygsæk i stedet for. Håber det går 😉

                  #3671945
                   Tine

                    Det synes jeg lyder fornuftigt. Om din dagsrejse er 18 eller 22 L ville jeg ikke tænke over, men det er mest den store, som jeg tænker bliver for stor. Men jeg bruger også min dagsrygsæk på 2-4 dages tur og den er vist 25 L, så det kommer også an på hvad du vil bruge den til – om det udelukkende skal være en dagsrygsæk eller om den også skal bruges på flerdagestur. Men nu har du jo også skiftet den store ud med en der er mindre, så tror jeg at det er fint at have en på 18 l som dagsrygsæk og en større til flerdagestur. Jeg tror virkelig at du bliver glad for dine valg! 🙂 husk dog lige at prøve dem med nogle kilo i et par gange før du helt beslutter dig 🙂

                    Hvis du har flere spørgsmål. Så skal du være velkommen til at skrive her, på min blog eller på aworldofbackpacking@Gmail.com 🙂

                    Ellers hav en fantastisk tur!

                    #3671983
                     Janni

                      Jeg havde egentlig kun tænkt at have de to rygsæks. Tænker du ikke ikke man kan tage sin 38l med på 2- 4 dags tur?

                      Ja, god ide må lige prøve mig frem inden jeg beslutter mig. Der er langt fra 60-38L men det jo rigtigt at jo støtter de er, desto mere propper man i dem!?

                      #3671992
                       Tine

                        Jeg tror også at det er et ganske fint valg med de to rygsække 🙂 Jo, helt bestemt! jeg tog bare i udgangspunkt i hvad jeg selv har. En rygsæk på 55 L er ikke en som jeg lige ville tage med på en flerdagestur, så derfor har jeg en mindre taske der er lidt større end 22 L 🙂 Men havde jeg en på 38 L, så havde jeg ikke noget i mod at tage det at tage den med i flere dage 🙂

                        Det er nemlig pasformen, som er det vigtigste. Hvis du slæber rundt på 10 kg i en taske, som bare sidder forkert, så får du hurtigt ondt i ryggen. Hvorimod at hvis du slæber rundt på 15 kg og tasken sidder perfekt, så mærker du det ikke udover at din ryg måske bliver lidt svedig 😉

                        Jeg tror at du har rigeligt i 38 L! Husk at du helt sikkert kommer til at købe noget dernede, så lad vær med at pakke mere tøj end til cirka en uge og du behøver ikke have et helt frisk outfit på hver dag!
                        Jeg har en pakkeliste, som jeg selv bruger når jeg rejser og så ændrer jeg det lidt efter behov. Hvis jeg skal til kolde lande, så tager jeg selvfølgelig flere langærmede t-shirts med og færre almindelige t-shirts 😉 http://aworldofbackpacking.com/pakkeliste/

                        Igen rigtig god tur

                        #3672002
                         Janni

                          Tusind tak for svar Tine!

                          God sommer til dig 🙂

                          #3672013
                           Tine

                            Jamen, det var da så lidt. Du skal sige til hvis du kommer på flere spørgsmål 🙂
                            Jo tak og i lige måde. Jeg håber at du får en fantastisk tur!

                            #3672236
                             Iben

                              Hej Janni,

                              min veninde besøgte Thailand for nogle måneder siden og var i Khao Sok Nationalpark, som så helt fantastisk ud, hvis man leder efter smukke naturoplevelser 🙂
                              Bare en lille anbefaling.

                              Rigtig god tur,
                              mvh Iben

                            Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)

                            Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

                            © 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

                            Log ind med brugernavn & kodeord

                            eller    

                            Glemt dine oplysninger?

                            Create Account