This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3542804
    Anonym Anonym

    er ret sikker på, det spørgsmål er blevet besvaret op til flere gange før. Kig i de gamle indlæg og jeg er ret sikker på, at du finder svar

    #3542805
    Anonym Anonym

    har ellers søgt og kan ikke finde noget

    #3542807
    Anonym Anonym
    #3542812
    Anonym hanne

    jeg har ikke trekket i everest regionen med i anapurna. jeg er dog helt sikker på at en sådan tur ville kunne bestilles ligeså god – og billigere i landet. både i Kathmandu og Pokhara vil i finde utallige udbydere. vælg efter mavefornemmelsen og efter anbefalinger. Da jeg var i Kathmandu havde Jysk en afdeling dernede, som bl.a. arrangerede sådanne oplevelser. Nu husker jeg ikke hvem jeg bookede hos, men alt gik som smurt. havde en fuldstændig fantastisk tur, hvor der blev sørget godt for en. God tur, glæd jer. Nepal er i sandhed det smukkeste land på jord:-)

    #3542813
    Anonym LisbethFriis

    Du spørger:
    1. Er det bedst at bestille en samlet pakkerejse hjemmefra?
    2. Kan man leje guide og porter i Nepal og stadig få et godt udbytte?
    3. Hvilken forskel er det i pris og fleksibilitet?

    1. Hvad der er bedst afhænger meget af, hvordan du selv ser på det. En af fordelene ved at bestille via et dansk selskab er, at du i alle henseender er omfattet af danske regler og garantier. Hvis vi fortsætter med ekspemplet Jysk Rejsebureau, så har de et kontor i Kathmandu, hvor der sidder en dansk rejseleder. Det er der nogle rejsende, som finder meget trygt. Al korrespondance foregår på dansk frem til afrejse og det er rimeligt gennemskueligt. Jysk Rejsebureaus nepalesiske selskab hedder Highlander (udenlandske selskaber skal nemlig udlicitere til nepalesiske selskaber…sådan er lovgivningen). Så selvom du booker gennem et dansk rejsebureau, så kommer du alligevel til at trekke med et nepalesisk trekking bureau.

    2. Ja, det kan man da og du får samme eller bedre udbytte. Du kan finde både guide og porter på gaden (tvivlsom kvalitet og ikke anbefalelsesværdigt) eller du kan henvende dig til et trekking bureau – dem er der 800-1000 af i Nepal. Du skal sikre dig, at bureauet er autoriseret og godkendt/har et licensnummer. Du kan enten kontakte bureauet hjemmefra og lave aftaler på forhånd eller du kan vente, til du er kommet til Kathmandu.
    A. Du kan nøjes med at hyre guide og porter, betale deres løn og selv sørge for diverse trekking tilladelser, indenrigs flybiletter til Lukla (du skal også betale billetter til guide og porter), forhandle overnatnings- og madpriser med tehusene efterhånden som I kommer frem. Dårlig løsning hvis I ikke har trekket eller været i Nepal tidligere.
    B. Du kan aftale en fast pris med et trekking bureau, som så sørger for guide, porter, flybiletter, tilladelser, overnatning, mad m.m. God løsning!

    3. Forskellen i prisen på løsning 1 (via dansk bureau) og løsning 2.B (via nepalesisk bureau) er, at prisen bliver ca. den halve for trekket, samtidig med at fleksibiliteten bliver fordoblet. Når I booker direkte hos et nepalesisk bureau, har I kun jer selv at tage hensyn til. Og I kommer til at opleve meget mere nepalesisk kultur.

    Jeg håber det hjalp dig lidt på vej?

    Vi har brugt det samme bureau og den samme guide gennem mange år. Ham har jeg anbefalet til andre Nepal-rejsende og kun fået positiv feed back. Lad mig vide, hvis du vil have hans mailadresse/hjemmeside.

    #3542815
    Anonym ref

    Hej Lisbeth
    Tursind tak for dit meget grundige svar det var lige hvad jeg stod og manglede og vil meget gerne have mailadressen på ham du kender 🙂

    #3542803
    Anonym ref

    Hej Jeg skal med en veninde til Nepal på trekkingtur til everest base camp, er der nogen der har erfaringer med om det er bedst at bestille en samlet pakkerejse hjemmefra eller om man godt selv kan leje guider og bærer dernede og stadig få et god udbytte? vi tænker selvfølgelig også på prisen og fleksibiliteten ved at arrangere det selv i stedet for at købe en samlet pakke

    KH Ref

    #3542818
    Anonym Anonym

    tusind tak lisbeth det er virkelig en stor hjælp 🙂 det kunne meget vel tænkes jeg vender tilbage til dig senere 🙂

    #3542817
    Anonym LisbethFriis

    Hej igen.

    Han hedder Kal Bahadur Tamang, er 29 år (bliver kaldt Kalu). I 2009 startede han sit eget trekking bureau op efter at have arbejdet som guide siden 2003.

    Udover at være god til sit arbejde, er han også rigtigt hyggeligt og sjovt selskab på vejen. Og for os er han med tiden blevet en rigtig god ven.

    I kan finde hans bureau på http://www.nepalazimuthtreks.com/en/ og hans mailadresse er: nattreks(@)gmail.com

    Hvis jeg kan hjælpe med andet, så sig endelig til 🙂

    #3542847
    Anonym Sussie

    Ellers kan du prove at tjekke LN Treks og Expedition.. Jeg er lige kommet hjem fra mit 3. trek med dem – og de levere virkelig god service. De kan varmt anbefales 🙂

    #3543069
    Anonym børge

    Hej lisbeth.
    kan man lige så godt vente med at planlægge og bestille en tur til man er i Kathmando, eller er det bedst på forhånd hjemmefra da der jo er rigtig mange mennesker i okt.
    Er det sikkert nok at gøre det over nettet på bureau i kathmando.
    Kan man vente med at købe trek udstyr til man ankommer eller hvordan er kvaliteten, skal vi gøre os overvejelser over at vi har en søn med på 12 eller kan han klare de fleste ture.
    Er turene billige hvis vi venter med at bestille til vi ankommer vi flyver den 8 okt og har til den 25 okt i tidsinterval for en tur.
    hvordan er hotel standaren i kathmando.
    vh sisse

    #3543070
    Anonym børge

    Hej lisbeth.
    kan man lige så godt vente med at planlægge og bestille en tur til man er i Kathmando, eller er det bedst på forhånd hjemmefra da der jo er rigtig mange mennesker i okt.
    Er det sikkert nok at gøre det over nettet på bureau i kathmando.
    Kan man vente med at købe trek udstyr til man ankommer eller hvordan er kvaliteten, skal vi gøre os overvejelser over at vi har en søn med på 12 eller kan han klare de fleste ture.
    Er turene billige hvis vi venter med at bestille til vi ankommer vi flyver den 8 okt og har til den 25 okt i tidsinterval for en tur.
    hvordan er hotel standaren i kathmando.
    vh sisse

    #3543074
    Anonym LisbethFriis

    Hej Sisse

    1. Oktober er højsæson for trekking og det er nok den måned, hvor der er flest turister i Nepal på hele året. Om man ligeså godt kan vente med at bestille eller om det er bedre at planlægge hjemmefra, afhænger vel allermest af ens egen personlighed.
    I har lige knapt 3 uger til jeres rådighed i Nepal, så jeg hælder nok mest til, at I bør planlægge på forhånd. Så risikerer I ikke, at spilde værdifulde feriedage på, at afdække markedet.

    2. Typisk vil en bestilling bestå i en mailkorrespondance henover et par uger og det er egentlig fint nok, for på den måde får man et indtryk af den person man handler med. Det eneste I skal undgå for enhver pris er, at overføre penge på forhånd. Nogle bureauer kræver et depositum og har man først betalt, er der ingen vej tilbage. Mange har oplevet, at de ikke var tilfredse med set up’et ved ankomst, men har ikke kunnet få deres depositum tilbage. Man er ikke omfattet af samme regler, som vi kender hjemmefra….det eneste der gælder, er trekking agentens moral.

    3. Trekking støvler/-sko bør I købe på forhånd og gå til, så I ikke står med vabler efter få dge på trek. I kan også sagtens trekke i lavere højder i alm. løbesko. Men støvler giver en bedre støtte til anklerne. Alt andet kan I sagtens købe i Kathmandu til fornuftige priser. North Face, Sherpa, Mountain Hardware m.m. har factory outlets på Tridivi Marg. Man kan også leje udstyr for få penge (soveposer, dun jakker o.s.v.)

    3. En frisk dreng på 12 år kan sagtens klare de fleste treks (vores datter trekkede et lavt, kort trek som 7 årig). Men I skal tage en alvorlig snak med ham om højdesyge og symptomerne herpå, nødvendigheden af at være helt ærlig om hvordan man har det og ikke noget med at spille sej, hvis man får symptomer (og heller ikke noget med at foregive symptomer, hvis man ikke lige gider gå en dag). Men jeg synes, I skal afholde jer fra alt for høje og lange treks, indtil han er lidt ældre.
    Hellere vælge et relativt kort trek og få en god oplevelse ud af det, så han har lyst til at gentage succesen end at skyde over målet og han aldrig nogensinde vil gøre det igen.

    4. Prisen er stort set den samme om I bestiller nu eller efter ankomst, og det er langt mere overskueligt at have styr på det inden ankomst. Samtidig vil en ordentlig trekking agent også tilbyde, at tage sig af jeres hotel reservation i Kathmandu samt afhentning af jer i lufthavnen…og det er rigtig dejligt, når man har rejst i mange timer.

    5. Standarden er generelt lavere end i Danmark, men det er priserne også….meget. Vi plejer at bo på International Guesthouse i Kathmandu. Jeg tror et 3 personers værelse ligger på omkring 55-60 USD pr. døgn incl. morgenmad ialt.

    Har I tænkt over andre oplevelser end trekking?

    Håber det hjalp dig lidt på vej…ellers skriv endelig igen 🙂

    VH
    Lisbeth

    #3543076
    Anonym Anonym

    Hej lisbeth.
    Mange tak for svar, dejligt at tale med en som har gode erfaringer.
    Jeg tænker at vi henvender os til ham du anbefaler, hvis det er ok med dig. Vi kunne godt tænke os en tur i langtal dalen på max 10 dage, min mand var der i 89 og vi har nogle forslag til hvilke vej vi vil gå, går ud fra at din kontakt kan engelsk.
    vi kan udvide turen med et par dage, hvis det skønnes nødvendigt, vil meget gerne nå til pohkarest også.
    kan se at gulf air er det billigste p.t har du nogen erfaring med dette selskab, eller er der andet du kan anbefale, har hørt historier om at nogle flyselskaber overbooker, så man ikke kan være sikker på at komme med hjem den dag man har billet til.
    Har du ellers gode forslag til oplevelser så høre vi gerne .:)
    mange hilsner og god dag sisse

    #3543077
    Anonym børge

    Hej lisbeth .
    har lige løbet mig en tur og kom jo så i tanke om lidt flere spørgsmål.:)
    Er det bedst at have kontanter i eks dollar eller kan man nu også hæve med visa kort.
    Hvis vi får kontant til ham du plejer at bruge, sørger han så normalt for de godkendelser der skal til på trekket og plejer I at have nogen til at bære jeres bagage udover en lille rygsæk til en tør trøje og vand.
    Går ud fra at det er bedst at have en rygsæk med og ikke en kuffert.
    jeg har flere steder set at de forskellige bureauer har soveposer som man låner , plejer I også det, eller skal man tage sin egen med eller evt købe en når man når frem
    Hvad vil du anbefale somd et absulet mest nødvendige vi har med hjemmefra ??. Syntes jeg får mange forskellige svar på klima nogen siger koldt andre siger varmt, hvad siger du:)
    Plejer I selv at sørge for overnatning på det guesthouse som du har skrevet om, sådan at I kun betale for selve trekket til jeres ven, og har du nogen ide om hvad et trek til langtang dalen vil koste os vi er 4, 3 voksne og som sagt loui på 12. Håber du gider bruge tid på svare på mine mange spørgsmål , men tænker jo at jeg har med en kender at gøre her, og det kan man da lige så godt bruge. 🙂 mange hilsner sisse

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 29 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

© 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account