This topic is empty.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #3530690
    Anonym hottelotte2

    Jeg er en 21 årig pige, som overvejer at tage til USA her i slutningen af oktober måned og ca. 4 uger frem!
    Jeg er imidlertidig i tvivl om hvor jeg skal rejse hen!!?
    New York området? Eller San Francisco/San Diego/L.A.? 🙂

    Jeg rejser alene, og vil derfor selvfølgelig gerne ende nogle steder hvor jeg kan møde andre rejsende. Er der nogle der har gode/dårlige erfaringer med at backpacke alene i ovennævnte byer?

    Charlotte

    #3530778
    Anonym Anonym

    Du kan godt nå alle byerne på 4 uger hvis det er ;).

    Personligt syntes jeg ikke San Diego var vildt interessant, da jeg var der. New York vil altid være blandt favoritterne, og San Francisco er jeg også meget glad for.

    Mange kan ikke lide Los Angeles, da der ikke er et decideret “downtown” område men det hele istedet er spredt ud over et kæmpe område. Jeg synes L.A. er cool, og der er masser at se.

    Jeg har kun boet på hostel (backpackede dog ikke) i San Francisco (på http://www.greentortoise.com), og det var sgu lidt hippie-agtigt ;). Men San Francisco er netop meget liberal og frisindet, så jeg tror især den by er nem at backpacke i og komme i kontakt med andre backpackere.

    #3530779
    Anonym Jimmi

    Hov, det var mig der skrev det svar hvis du har nogle spørgsmål ;).

    #3530782
    Anonym Charlotte Lange

    Ej tusind tak for svaret! Er altid godt med nogle råd fra folk der rent faktisk har været der 🙂
    Lige et par spørgsmål ekstra, hihi… 😉

    Hvilken årstid var du i New York i? For hvis jeg tager afsted bliver det jo nok i starten af november, og ved ikke om der er lidt ‘kedeligt’ på det tidspunkt af året? Rejste du alene da du var i N.Y.? Eller har du hørt fra andre som rejste alene og boede på hostels?

    Jeg har faktisk hørt om Green Tortoise i S.F! 🙂 Udover at det var lidt hippieagttigt, var det så et godt sted at bo?

    Nu hvor jeg har tænkt mig kun at koncentrere mig om et område af landet (ellers synes jeg at det bliver lidt for dyrt i denne her ombæring!) hvor ville du så anbefale at jeg tog hen?

    Glæder mig til at høre fra dig!!! 🙂

    #3530790
    Anonym Jimmi

    Jeg var i New York i august måned, og det var næsten 40 grader. Det føles virkelig slemt i New York, for der kommer jo ingen vind ned mellem de høje bygninger men det var stadig det hele værd.

    Jeg besøgte en kammerat, og kollega, som var derovre og arbejde i fem uger i New Jersey. Så jeg kunne bo gratis hos ham da han havde hotelværelse og bil betalt af firmaet. Fredag og lørdag tog vi så toget ind til Manhattan, og vandrede rundt. Den ene dag gik vi fra Penn station og syd ned til Battery Park, og den næste dag fra Penn Station og nord; blandt andet gennem Central Park. Jeg tror vi gik lidt over 10 km hver dag, men vi gik bare rundt.. tog inden guidede ture, men det var sådan vi mente vi fik mest ud af det.

    Ja, vinteren kan være hård i New York men jeg kunne personligt godt tænkte mig at opleve det. Jeg kan godt lide vinter og sne :).
    Jeg tror ikke det er ‘kedeligt’ om vinteren, der er vel bare en anderledes stemning og det kan også være cool nok. Og det kunne da være hyggeligt med en snedækket Central Park ;).

    Jeg kender ingen der har boet på hostels i New York, men på http://www.hostelworld.com er der flere der får fine karakterer. Hvis du ved hvilket område du vil bo i, så kan jeg tjekke min Lonely Planet guide.

    #3530791
    Anonym Jimmi

    Med hensyn til Green Tortoise, så ville det under normale omstændigheder være helt fint for et hostel. Men jeg var på en ‘drengetur’ med et par venner, og vi var lige ankommet fra en uge i Las Vegas på et fedt hotel med hele lortet så det var lidt af en omvæltning ;). Men gratis morgenmad som man selv laver, små men okay værelser og udmærket badeværelser.

    Hvis du har fire uger, så synes jeg i hvert fald du skal starte i New York i en uges tid. Det er også nemt at komme dertil, da både SAS og Continental Airlines flyver til Newark fra København.
    Derefter kan du så eventuelt tage til San Francisco og Los Angeles. Måske et stop i Chicago? Det skulle være en fantastisk by.. jeg har selv kun mellemlandet der.
    Men på den anden side skal du nok pakke rimelig alsidigt, da der sikkert er varmt i Californien ;).

    #3531149
    Anonym Jesper Nielsen

    Hej,

    Jeg bor lidt uden for San Francisco og jeg er helt sikker på at San Francisco vil være et fantastisk udgangspunkt for 4 ugers ferie. Der er en meget afslappet stemning i byen og folk er meget sociale. Så hvis du er lidt fremme i skoene kommer du hutigt til at lære nogle folk at kende. Udover at være en charmerende by, ligger San francisco også tæt på en hel masse andre spændende ting. Yosemite National Park ligger tre timer fra byen. Santa Cruz 2 timer væk, LA 7 timers kørsel og ca. 10 timers kørsel til Las Vegas og Gran canyon. Så der er masser af muligheder.

    Håber du får en god tur!

    /jesper

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

KONTAKT OS

Vi er her ikke lige. Men du kan sende os en email og vi skriver tilbage til dig inden for 2 arbejdsdage.

Sender

© 1999 Backpacker Planet – mødestedet for rygsæksrejsende.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account