Om den første danske kvinde på toppen af Everest


Da jeg havde smækket bogen i, sad jeg tilbage og følte mig helt tom og lidt flov over ikke at kunne lide Lene Gammelgaard’s bog “Everest – vejen til toppen”.

Her sidder vi i vores eget lille land uden bjerge, og så formår denne stærke kvinde alligevel at bestige verdens højeste bjerg…. og komme helskindet ned igen… Det er fandme flot… Men det skulle nok være blevet ved det.



Resume af bogen
Lene Gammelgaards bog beskriver hendes færd til toppen fra hun beslutter sig til at bestige Everest til hun er kommet helskindet ned… Hun beskriver flot sammenholdet i gruppen og akklimatiseringen, der er nødvendig for at vende sig til højden og mængden af oxygen.

Løse ender
Desværre kaster hun en masse bolde i luften, som hun ikke rigtig formår at gribe igen. Når man lukker bogen i, sidder man med en masse løse ender, der ikke rigtig hænger sammen… Specielt ikke, når man ikke har fulgt med i debatten, der kørte lige efter hun var vendt helskindet hjem. Hvad skete der f.eks med Rob Hall? Det sidste man får af vide er at han sidder på toppen med forfrysninger, der gør ham ude af stand til at gå? Hvad skete der med Dale? Man høre om hjerneskade, men ikke hvorvidt den er permenent eller ej… og sådan fortsætter det….

Jeg endte med at måtte en tur på internettet for at få afklaret en masse løse ender, og det kan vel ikke være meningen, når man har læst en afsluttet roman, hvad endten det være sig skøn- eller faglitteratur.

Fyldt med reklame ?
Der udover er bogen for så vidt også ren reklame. Jeg kan godt forstå, at Lene Gammelgaard er glad for at få sponsoreret et så stort projekt, men alligevel forstår man på bogen, at hun har opfyldt de krav sponsorene stillede, og så har det meget lille relevans for læseren. På den anden side kan jeg godt se, at den information kan være nyttig for andre bjergbestigere efter hende….Måske!

Trods alt underholdt
MEN: Bogen underholdt mig da på en bustur til Bruxelles og de indledende manøvre inden selve bestigningen er velskrevne og interessante. Desværre er slutningen alt for brat… Man venter et klimaks, men det udebliver.

 

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

© 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account