Der er mange grunde til, at “Hitchhikers Guide to the Galaxy” eller “Håndbog for vakse galakseblaffere” ikke skal tages med i rygsækken, når man skal ud at rejse. <--more--> Og der er sikkert også mange, der vil påstå at den ikke burde anmeldes på en side for rygsæksrejsende.

Forfatter: Douglas Adams
Pris: cirka kr. 120,- | Køb bogen hos Saxo

The Hitchhikers Guide To The Galaxy starter med, at hovedpersonen Arthur Dent lige når at forlade jorden, inden den bliver fjernet for at gøre plads til en ny intergalaktisk motorvej. Og så er bogens stil ligesom allerede lagt.

Arthur får chancen for at forlade jorden, fordi han er ven med Ford Prefect, der er researcher til den ultimative bog for galakseblaffere. Denne “bog” er naturligvis “The Hitchhikers Guide to the Galaxy”. Ford har gennem de seneste 15 år opholdt sig på jorden under dække af at være en arbejdsløs skuespiller. Persongalleriet i fortællingen er i øvrigt blændende, man møder også Zaphod Beeblebrox en to-hovedet og tre armet hippie samt min favorit den deprimerede robot Marvin.

Bogen kan fås både i en samlet og meget tung udgave og som enkelte bind, den består af følgende bøger “The Hitchhikers Guide to the Galaxy”, “The Restaurant at the end of the Universe”, “Life, the Universe and Everything”, “So Long and Thanks for the Fish” og “Mostly Harmless”.

Handlingen i bogen skal jeg ikke komme ind på, men det handler blandt andet om digital ure, delfiner, tidsrejser, mus, kærlighed, lastbilchauffører og “Gods final message to his Creation”.

De eneste grunde til ikke at tage bogen med i rygsækken er følgende:
* Den er for tung
* Man er for normal til at læse den, og bange for at blive fanget i bogens univers.

Der er til gengæld masser af grunde til at tage den med f.eks.:
* Den er ustyrlig morsom, og kan altid hæve dit humør
* Den er til bruge som skriveunderlag
* Dem du møder på din tur vil aldrig være så underlige som dem i bogen.

Til sidst bærer “Hitchhikers Guide to the Galaxy” altså den Ford Prefect skriver til to meget væsentlige ord på forsiden, som en backpacker altid skal huske på:

“Don´t Panic”

0 Kommentarer

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

© 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account