En backpackertur rundt i verden kan snildt kombineres med frivilligt arbejde i udlandet. Det er en unik mulighed for at gøre noget godt for andre samtidig med, at dit eget behov for rejse og eventyr stimuleres.

De fleste, der har påtaget sig frivilligt arbejde i udlandet, vil fortælle om hvor givende det har været, og hvor meget anderledes et livssyn, de har fået. Det er en slags dannelsesrejse, der ikke bare fortæller, men på første hånd viser dig, hvordan verden hænger sammen, og hvor meget din hjælp vil være velkommen og tiltrængt.

Frivilligt arbejde bliver derfor mere og mere udbredt som en naturlig del af en længere rejse, at komme lidt ud på kanten af verden, hvor turismen og industrien endnu ikke har sat sine tydelige fodspor. Altså derud, hvor verden opleves helt som den er, og hvor din hjælp kan være med til at forbedre andre menneskers situation.

Om det skyldes en større indsigt i den globale verdens udfordringer, eller om det i højere grad handler om selvrealisering er svært at sige, men en ting er helt sikkert – det er meget populært for backpackere at tage på frivilligt arbejde i udlandet.

Hos Global Contact, der er en underafdeling af interesseorganisationen Mellemfolkeligt Samvirke, mærker man en stadig stigende interesse for frivilligt arbejde i udlandet. Global Contact fungerer som et slags rejsebureau, men med fokus på frivilligt arbejde i udlandet. Der er mange forskellige områder du kan arbejde frivilligt indenfor, og du vælger selv hvilken type projekt du gerne vil arbejde med.

Ifølge Global Contact er det mest populære at rejse som frivillig til Afrika og hjælpe med engelskundervisning eller at lave aktiviteter for børn på børnehjem. Et typisk arbejde kunne f.eks. være, at hjælpe til på et børnehjem eller i en skole. Men faktisk er det kun fantasien, der sætter grænser for hvor du kan arbejde og hvad du kan lave. Nogle vælger således at tage til El Salvador i Mellemamerika eller Nepal i Himalaya. Mulighederne er med andre ord mange, og der er mulighed for at arbejde med børn, handicappede, sundhed eller dyr. Det er faktisk helt op til dig.

Andre vælger at tage en periode på højskole, og andre søger ind som værnepligtig i militæret og andre igen vælger at påtage sig frivilligt arbejde i udlandet. Motiverne for at gøre disse ting kan være forskellige, men fælles for dem er, at de er med til at styrke os som individer og med til at forme os som mennesker. Man lærer utroligt meget om såvel sin egen – som om andres behov.

Hvert år de seneste ti år, har vi herhjemme afholdt Danmarks Indsamling til fordel for de fattigste lande i Afrika. Om det er et resultat af disse indsamlinger der betyder, at interessen for frivilligt arbejde i udlandet er steget, ved vi ikke. Men én ting er sikkert. En sådan rejse vil ikke blot være til gavn for andre, men i høj grad også være med til at ændre dit eget verdensbillede.

0 Kommentarer

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

KONTAKT OS

Vi er her ikke lige. Men du kan sende os en email og vi skriver tilbage til dig inden for 2 arbejdsdage.

Sender

© 1999 Backpacker Planet – mødestedet for rygsæksrejsende.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account