Når man rejser igennem Indonesien kan man ikke undgå at bemærke alle vulkanerne der i dette skønne rige.

Det sker da også fra tid til anden at en vulkanerne begynder at røre på sig men det største vulkan udbrud i de sidste 3.500 år skete den 5 april 1815 hvor vulkanen Tambora begyndte at røre på sig.

Det blev et udbrud som stod på i 3 måneder og kostede ca. 92.000 mennesker livet i Indonesien og naboøerne alene, de efterfølgende år døde mere end 200.000 pga. følgerne over hele verden. I den tid der fulgte solgte folk deres børn til slavehandlere for at få mad.

De største brag kunne høres 1.600 km. væk og den  19 april 1815 stod der 3 kæmpe ildsøjler ud at toppen, samme dag regnede der med klippestykker på størrelse af en knytnæve 40 km. væk, byen Sanggar blev jævnet af hvirvelvinde.

Klodens gennemsnitstemperatur blev sænket mærkbart det følgende år så i USA og Canada gik folk med vinterjakker i august og i London sneede det også i august. Året 1816 blev i Canada kendt som ”Året uden sommer”.  Selv i Købehavn blev solnedgangen farvet af aksen fra udbruddet.

Tambora er det største udbrud i nyere tid,
men Krakatau er nok det mest kendte.
Udbruddet indtraf i maj 1883 og varede flere måneder. Udbruddet og de efterfølgende tsunami dræbte inden for de første 24 timer ca. 36.000 mennesker. I Singapore (840 km. væk) faldt der aske, 6.000 km væk var der mørkt i 24 timer i træk.

Sådan beskrives det i København.
“I en mørk eftermiddagstime torsdag den 29.november 1883 samledes københavnerne i småklynger på Kongens Nytorv og Halmtorvet og diskuterede et uforklarligt, stærkt rødligt skær, som oplyste hele den sydvestlige himmel. Solnedgangen kunne jo ikke være i den retning, så det måtte nok stamme fra en eller anden storbrand. Enkelte kloge hoveder foreslog Carlsberg-bryggerierne som lysskærets ophavssted, “der gik de jo ude og rodede med indlæggelse af det nye elektriske lys”. Men nogen sikker løsning nåede man ikke frem til”.

Den følgende dag kunne Berlingske Tidende – med Berliner Tageblatt som kilde – meddele, at fænomenet også var observeret i den tyske hovedstad. Først den 3. december kom forklaringen med gengivelse af et læserbrev i Times et par dage tidligere, hvori en engelsk meteorolog “satte luftsynet i forbindelse med lysbrydninger i cirkulerende støv fra det vældige vulkanudbrud i Sunda-strædet mellem Java og Sumatra tre måneder før, som havde farvet solen blå på Trinidad og grøn på Ceylon” (Sri Lanka).

Nogle dage senere blev lidt af støvet, hvis enkelte partikler kun målte fra én til tre tusindedele af en millimeter, samlet op ved Harrow i England og skyndsomt præsenteret ved et møde i det højlærde Royal Society. Her undrede man sig navnlig over, at dele af det blev tiltrukket af en magnet (ligesom det skete med det støv, der faldt i Venedig fra det store islandske vulkanudbrud nøjagtig 100 år før).
Så blev der stille om himmelstøvet i de danske aviser. Selve vulkanudbruddet, som havde sat det i cirkulation rundt om jorden, var man for længst holdt op med at beskæftige sig med”.

Kai Schou “Ukuelige menneske” (1960)

Det største brag kom natten til den 27 august
“Dette eksplosionsbrag var så stærkt, at det vækkede sovende mennesker i Australien 3.000 km borte, og i visse retninger kunne eksplosionen høres 5.000 kilometer væk (som fra Oslo ned i Sahara). Lufttryksbølgen fra eksplosionen bevægede sig jordkloden rundt syv gange. Første runde gennemløb den med en hastighed på 1140 kilometer i timen, ved den femte havde den sagnet farten til 1080 km”
Kai Schou “Ukuelige menneske” (1960)

Kilder: Henning Andersen: Øer født af ild (Forlaget Hjulet, 1994), Erik Pontoppidans hjemmeside, Discovery Channel og Kai Schou  “Ukuelige menneske” (1960).

0 Kommentarer

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

© 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account