Anmeldelse af guidebogen (Rejsen rundt i Mexico)

Ved første blik virker guiden stor i forhold til andre guides, jeg måtte hen i reolen for at hente en Lonely Planet og en Footprint Handbooks for at sammenligne størrelse. Og ganske rigtigt bogen er betydelig tyndere, tilgendgæld er den både højere og bredere end de andre. Men om det er et problem, når man pakker rygsækken, er smag og behag.

Min første tanke var at dette var en sjov størrelse af en guidebog at være. Men efter at havde læst den var det ligesom om at det tilpassede sig mig. Den er utrolig nem at finde rundt i. Savner du en eller anden oplysning, om en eller anden egn så er det bare at kigge på indvendig side af omslaget, og vupti der er:

Naturseværdigheder
Kolonitidsbyer
Større Arkæologiske områder
Museer
Kort

Efter et kig på bagsiden fandt jeg:
Lokale forhold
Rejseforberedelser
Praktiske tips
Lokaltrafik
Bilkørsel
Overnatningsmuligheder
At spise ud
Kultur
Natteliv
Sport
Shopping
Sprog
Litteratur

Dejligt og nemt, du er ikke i tvivl om at “Más cerveza, por favor” betyder “Kan jeg få en øl mere?”

Når man skal finde en resturant der passer til tegnebogen, så er der en lille prisgudie der gør det nemt at finde ud af hvad et måltid koster. En anden genial ting ved bogen er nok de små bemærkninger, der står ved siden af teksten, når man læser om et område. De virker lidt som de små gode råd man får af andre rejsende. “Ring til Oscar Fischwer på La Posada Motel (tel: 685-40013) i San Ignacio for at se de gamle hulemalerier i området” eller på Cenova 61 i Mexico City ligger der et dansk ejet konditori.” Det sidste er en god oplysning når man ikke har set noget der ligner dansk mad i 6 måneder. Det tager kun “et øjeblik” at få et godt råd, og “et øjeblik” er hvad de hedder.

Livets krydderi
At spise i Mexico kan være en stor oplevelse, og mange steder hvor man kommer fra er der chili i maden, der for er der også en hel side om chili i bogen. Med både praktiske oplysninger om de forskeldige chili arter, så som at Chili habanero fra Yucatán betegnes som verden stærkeste chili, og historiske facts som at Indianerne har dyrket chili i over 7.000 år.
selvfølgelig er der også et par råd om hvad man gør hvis nu man får fat i en chili som måske er “lidt” for stærk. Ræk ikke efter vandet men efter brødet, øl og yoghurt kan også bruges.

Som i en hver guide bog med respekt for sig selv er der selvfølgelig et omfattende kapitel om landets historie både nyere og ældre. Bla. om problemerne imellem regeringen og Chiapas indianerne. Hvor der har været kampe imellem Zapatistiske National Befrielseshær (EZLN) og regerings tropper og regerings støttede paramilitære grupper. Flere udlændinge er blevet udvist fra Chiapas området for indblanding i Mexicansk politik.

Bogen har udover den sædvanlige palør også en special palør for folk som selv vælger at køre rundt i Mexico. Hvis der står VADO på et skildt betyder det at under regnvejr bliver vejen til en bæk. Det er hvad jeg ville kalde en meget nyttig oplysning

Bogen i sin helhede fremstår som en god og godt gennemarbejdet guidebog. Det er svært at sige om den er bedere end f.eks. en Lonely Planet og Footprint Handbooks, som næsten alle backpackers sværger til. Jeg ville nok mangle nogle af det kort som jeg er vant til guider mig igennem det mindste byer og mørkeste områder. For har bogen en mærkbare mangel er det kortene. Men det skal ikke afholde mig fra at bruge bogen næste gang jeg skal afsted for det er en rigtig god bog, og med sine mange illustrationer er det en der giver rejsefeber.

0 Kommentarer

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

KONTAKT OS

Vi er her ikke lige. Men du kan sende os en email og vi skriver tilbage til dig inden for 2 arbejdsdage.

Sender

© 1999 Backpacker Planet – mødestedet for rygsæksrejsende.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account