Efterfølgeren til rejsesuccesen “Stranden”
Som “Stranden” er “Tesseract”s handling henlagt til det fjerne østen – denne gang Manila, Filippinerne. Dette til trods er historien meget anderledes, selvom engelske kritikere har ment det modsatte.
Af Alex Garland, 2000
Rosinante Paperbacks
229 sider
ISBN 87-7357-369-8
“Tesseract” formår på en gang at kombinere så forskellige genrer som en gangsterhistorie, en familiesaga og en udviklingsroman. Sømanden Sean er indkvarteret på et luset hotel i Manila, og venter på at få besøg af Gangsteren Don Pepe og hans håndlangere. Samtidig sidder kvinden Rosa i sin middelklasse villa, og venter på sin mand, hvis bil er blevet punkteret af gadebørnene Vincente og Totoy. I periferien hænger fortællingen altså sammen på en måde som tidligere er set i bl.a. Peter Høegs “Forestillingen om det tyvende århundrede”, selvom disse skildringer er langt mere forskellige og endda ligger i hver sin genre.
Alex Garland er blevet beskyldt af de britiske kritikere for blot at have genskrevet “Stranden” som en mere folkelig roman. Dette er nu svært at se, for handlingerne i de to fortællinger er meget forskellige.
Under alle omstændigheder har Garland skrevet en fantastisk spændende bog. Man kan ikke holde op med at læse, og bliver hele tiden nødt til at læse et kapitel til. Specielt familiesagaen er en vidunderlig beskrivelse af livet og snævertsynetheden i en filippinsk landsby. Garland har virkelig gjort sit fodarbejde, og man kommer til at holde af personerne, der bliver beskrevet. Samtidig læser man med en hvis grad af uhygge og besk smag i munden, fordi man ved, at de fredelige personer, der bliver beskrevet og som man er kommet til at holde af, uundgåeligt vil blive viklet ind i det net af intriger, der er blevet spundet af gangsterhistorien – og vil de slippe ud af det med livet i behold?
Samtidig er gadebørnene liv beskrevet på en levende og ufordømmende måde. Man forstår vigtigheden af deres indgriben i intrigerne. Hvorfor de bliver draget af det, og hvorfor de bliver nødt til at se, hvordan udfaldet bliver, selvom det måske kommer til at koste dem livet. De ser, mens vi kender hele historien, de opfatter virkeligheden på deres måde og derfor historien anderledes for dem end for os. Ikke desto mindre får historien en større virkning på deres liv, end den ville have gjort, hvis de havde kendte det hele, sådan som vi gør.
Garlands bog kan måske fremstå som tre selvstændige noveller, men ikke desto mindre er den velskrevet og værd at læse. Den er mindre sarkastisk end “Stranden” og handler ikke i samme grad om “hans” generation: Generation X.
Bogen er blot 229 sider lang – og alt for hurtigt læst. Jeg ønskede mig bogen længere, for man kommer virkelig til at holde af personerne, og ønsker at kende dem nærmere. Ikke desto mindre har man lært dem så godt at kende, at man kan sætte sig ind i deres tankegang og fantasere om, hvad der vil ske fremover i deres liv…
Titlen, “Tesseract” hentyder til en hyperkubus eller en udfoldet hyperkubus. En hyperkubus er 4-dimensionel, og vi mennesker der kun er 3-dimensionelle kan altså ikke forstille os den, men kun se den, når den er udfoldet og dermed tre dimensionel.
Alex Garland er født i 1970 i England. Læs anmeldelsen af Alex Garland succesroman “Stranden” andetsteds på denne side.
