Rejsebureauet Exis giver deres bud på hvilken måde det er bedst at arbejde frivilligt på. Arrangere det på egen hånd eller gennem en organisation.
Den teknologiske udvikling har gjort, at ting der for ikke SÅ mange år siden var helt utænkelige, nu er blevet mulige. Det kan i dag lade sig gøre at gå på nettet, finde flybilletter, indkvartering og måske endda et sted man kan arbejde frivilligt i et land langt, langt væk, uden at involvere en organisation. Artikel fra rejsebureauet Exis
Det er da såmænd nok også en del der gør efterhånden, men her hos EXIS kan vi i hvert fald konstatere at efterspørgslen på vores programmer med frivilligt arbejde i udlandet (evt. kombineret med sprogkurser) er større end nogensinde før – og det til trods for et nærmest ikke-eksisterende marketingsbudget.
SÅ: herunder vil vi kort skitsere hvad vi tror, er hovedårsagerne til, at der i denne højteknologiske, individualistiske tidsalder er så mange unge mennesker (i alle aldre) der ønsker at benytte sig af at udføre frivilligt arbejde i udlandet via en udsendende organisation
For nu at starte med det de fleste virksomheder/organisationer IKKE bryder sig om at tale om:
ULEMPER: Eller mere præcist: ulempen)
Så vidt vi kan se, er den eneste ulempe der kan være ved at rejse ud med en organisation i ryggen: prisen.
Det kan gøres billigere, hvis man arrangerer alting selv og selv tager kontakt til alle dem der skal tages kontakt med. Det er klart!
Udsendende organisationer – som fx EXIS – skal naturligvis have dækket deres omkostninger (løn, lokaler, skat m.m.) og medmindre man får massiv statsstøtte smidt i nakken, er der kun ét sted de penge kan komme fra: nemlig kunderne.
Det er så op til de forskellige organisationer/virksomheder at sørge for at holde omkostningerne på så lavt et niveau som muligt, så det ikke behøver at koste en bondegård at komme ud i verden og gøre en god gerning. En yderst positiv bivirkning ved den omtalte teknologiske udvikling er jo så også, at det er nemmere end nogensinde før at klikke rundt på nettet og sammenligne priser hos de forskellige udbydere af frivilligt arbejde. Det kan vi her hos EXIS ikke opfordre kraftigt nok til at alle interesserede frivillige gør inden de beslutter sig.
FORDELE
Overskuelighed: Når man rejser med en organisation, ved man at der fra starten er styr på tingene; man får hjælp/vejledning til alt lige fra visum/arbejdstilladelse, vaccinationer, rejseforsikring, flybilletter til indkvartering og informationer om det pågældende land, kultur og ikke mindst arbejdspladsen. Kort sagt: alt det kedelige. Der bliver masser af plads til eventyr og spontanitet når først man er ankommet og kommet i gang med arbejdet.
Tryghed: Når man rejser med organisation i ryggen, ved man (og i mange tilfælde ikke mindst: ens forældre) at der derude i den store verden, er en lokal koordinator tilknyttet, som man som frivillig altid kan henvende sig til hvis man er tvivl om noget, har problemer med et eller andet eller hvis man kommer ud for noget uheldigt – lige fra praktiske spørgsmål (hvordan kommer jeg fra A til B? Prøver Safari-fyren at snyde mig fordi jeg er lyshåret? Til: hvad gør man hvis man bliver syg? Eller hvordan man forholder sig hvis man mister sit Visa-kort (i det tilfælde vil koordinatoren så kunne lægge lidt kontanter ud).
Det praktiske: Man bliver afhentet i lufthavnen og kommer sikkert til sin indkvartering. Typisk vil man allerede på vejen fra lufthavnen føle at det er nu alt det nye rigtig begynder – og man vil nok have en hel del spørgsmål til den lokale koordinator. Og så er det jo ret praktisk at kunne begynde at tale med ham/hende.
Ligeledes er det praktisk at man ved – allerede inden man tager hjemmefra – at der under hele ens ophold bliver sørget for mad. (og ja: de fleste vælger nok en gang imellem at spise ude – hvilket naturligvis ikke er noget problem)
Fællesskab: Med mindre man er en kæmpe flok der rejser ud sammen (størstedelen af vores deltagere rejser ud selv og en del rejser to og to) er det fedt at vide, at der også er andre frivillige i samme båd, der hvor man skal hen. Vi kan se på vores tilbagemeldinger at noget af det der virkelig er en god oplevelse for mange mennesker, er det ”sociale” samvær med andre frivillige, både fra Danmark og andre lande. Mange vælger efter endt arbejdsophold at rejse lidt rundt sammen og en del vælger at tage af sted igen et år eller to efter, sammen deres nye venner/veninder.
Så, for lige at opsummere: Det KAN lade sig gøre at komme ud i verden og udføre frivilligt arbejde – uden om en organisation og for nogle kan det være en god oplevelse. Men for mange, er det stadigvæk værd at betale en smule ekstra, mod så til gengæld at få en række fordele som er lidt svære at gøre op i kroner og øre.
EXIS var blandt de første danske udbydere af sprogskoleophold og frivilligt arbejde i udlandet. I år 2012 fejrer vi vores 30 års jubilæum.
Vores slogan er: Join the world. It’s yours. Læs mere om os her: