Exis - Frivilligt arbejde

19-årige Phenia havde rejst mange gange med sin familie. Hun havde oplevet masser af ture med strande og hoteller mm – også i Sri Lanka.

Det kan i dag lade sig gøre at gå på nettet, finde flybilletter, indkvartering og måske endda et sted man kan arbejde frivilligt i et land langt, langt væk, uden at involvere en organisation.

Men hun havde et stort ønske om få lov at se og opleve Sri Lanka fra en anden vinkel, fra de lokales perspektiv, og virkelig lære landet og befolkningen at kende. Derfor tog Phenia kontakt til EXIS. Hun besluttede at tage skridtet fuldt ud og tog alene af sted for at arbejde på børnehjem i Sri Lanka i 4 ½ måned. Det blev en rejse fuld af udfordringer og udvikling. En oplevelse for livet, som for altid satte hendes eget liv i perspektiv.

Omsorg er en mangelvare
De praktiske opgaver på børnehjemmet var en stor del af den daglige arbejdsprogram, men de vigtigste opgaver var dem, der havde med omsorg at gøre: ”De bliver så glade af den mindste berøring og en smule opmærksomhed, at det gør helt ondt” udtaler Phenia. Hun fik hurtigt god kontakt til børnene og nogle stærke relationer, som hun altid vil have med sig. ”Der er to små tvillingepiger på snart 2 år. De kunne genkende mig efter 14 dage, og de er mine små guldklumper. Hver formiddag tog jeg dem begge og gik rundt med dem, indtil de faldt i søvn. Det var en fast rutine, og på den måde vidste jeg, at de følte sig trygge hos mig”.  Phenia fortæller: ”De signaler børnene giver, lærer man først at læse 100 % efter 1-2 måneder, og det er hårdt. Børnene er så anderledes end danske børn, så det man kender til, dur bare ikke til noget. Man kan stoppe op og tænke; ”hende her græder ikke, fordi hun er sulten, for jeg har lige givet hende flaske. Der er ikke nogen, hun vil op til, og hun skal ikke skiftes. Hun græder fordi hun er ulykkelig””.

Børnene gjorde stort indtryk
De to tvillinger fulgte hun tæt i de 4 ½ måned, deltog i deres udvikling på helt nær hold, og de fik en meget stor plads i hendes hjerte. Også mange af de andre børn fik Phenia nære relationer til, og de gjorde alle stort indtryk på hende, bl.a. en multihandicappet dreng, ved navn Nilantha. Han kunne hverken sidde op, bevæge sig eller tale. Men trods hans ulykkelige situation, har Phenia også en glad erindring om ham, en overraskende oplevelse som fik ændret hendes perspektiv: ”Nilantha er 14 år og meget svært handicappet. Han kan ingenting selv, og derfor skal han mades. En dag fik jeg tjansen til at give ham rice and curry. Det var hyggeligt, og han grinede, når jeg lavede sjove lyde og ansigter. På et tidspunkt vendte han sit hoved væk fra mig og gemte det i hans pude. Jeg blev ved med at kalde på ham og have skeen ved hans hoved. Så – lige pludselig – vendte han sit hoved mod mig, mens han skreg! Jeg fik et kæmpe chok og tabte tallerken og ske på gulvet. Alle kiggede, og den eneste lyd var Nilantha, som grinede af hele hans hjerte. Han kunne ikke stoppe med at grine, og alle os andre lo også højt af situationen. Mest fordi vi ikke vidste, at han var i stand til at gøre noget som dette. Det fik mig – og sikkert også alle de andre – til at tænke over, at selvom han er handicappet og ikke kan noget selv, så har han et sind bagved hans dysfunktionelle krop”.

Det sætter ens liv i perspektiv
Phenia tog  af sted for at opnå større forståelse for andre, øge sit perspektiv og bevæge sig langt væk fra sin ”comfort zone”. Og hun opnåede endnue mere end det. Ud over erfaringer, oplevelser og minder, fik hun også mange venskaber med andre frivillige  ”Jeg havde ikke kunnet klare mig, hvis ikke jeg havde mødt de andre frivillige, som jeg stadig snakker dagligt med, selvom det er flere måneder siden, jeg sidst så dem. Det er så vigtigt, at man møder andre frivillige, som man kan dele disse unikke oplevelser med, og der er grobund for stærke og solide venskaber i fremtiden”. Til spørgsmålet om hun kan anbefale det til andre at tage ud og lave frivilligt arbejde, afrunder Phenia: ”Ja, jeg mener, at alle kan gøre det, og jeg opfordrer ALLE til at tage af sted, ung som gammel. Det er en oplevelse for livet, og det er ikke noget man skal lade være med at gøre, fordi man ikke tør. Efter sådan en tur, tør man alt, og man vil se meget mere – og vigtigst af alt; hjælpe meget mere. Det er en øjenåbner, og det sætter ens liv i perspektiv”

Du kan læse mere om Phenias oplevelser i Sri Lanka på www.EXIS.dk

Artikel skrevet af bureauet Exis.

0 Kommentarer

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

KONTAKT OS

Vi er her ikke lige. Men du kan sende os en email og vi skriver tilbage til dig inden for 2 arbejdsdage.

Sender

© 1999 Backpacker Planet – mødestedet for rygsæksrejsende.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account