Hvis du har fulgt med i tv-programmet “Kurs mod fjerne kyster”, så har du måske selv fået lyst til et rigtigt sejl-eventyr. Vi har talt med Peter Tronborg Petersen, der fra 2018 til 2021 er på sejl-eventyr rundt i verden.

Peters store rejse startede i oktober 2016 fra Split med sejl vestover og ender 15 måneder senere i Phuket. Anden etape af Peter rejse med S/Y Veritas rejse starter 15. marts 2018 i Phuket og går østover og slutter 23 måneder senere på den Portugisiske Ø Madeira i Atlanterhavet. Peter har også en tredje etape 2019 fra Budva i Middelhavet og ender i den thailandske ferieby Phuket 17 måneder senere som I kan læse mere om på hans hjemmeside.”

Peter uddyber og siger: ”Undervejs kommer vi til at besøge mange mindre havne, hvilke præcis er ikke fastlagt. Det er en del af oplevelsen at søge havn så ofte som muligt. Og så har alle personer på båden naturligvis indflydelse på valget af havne og på valg af rute”.

Læs mere om ruten her – Scroll ned af siden.

Hvad er det bedste ved at være på langtidssejlads?
Da jeg spørger Peter, om hvad det bedste er ved at være på langturssejlads, fortæller han begejstret om den ene fantastiske mulighed efter den anden. Jeg beder ham om at konkretisere og så siger han.

”Undervejs vil dine drømme få vinger. Du kommer til at opleve storslået natur, og kommer til at opleve den ultimative frihedsfølelse. Under de stjerneklare nætter kan du føle den fuldstændige ro og komme i balance med naturen.

Havet, øerne og lande du aldrig har set venter på dig derude. Lær dig selv at kende og udvid dine horisonter. Bliv mere tolerant og lær alt om at stå sammen og arbejde sammen under til tider ekstreme forhold.

Skriv en bog, eller nedskriv dine filosofier eller skriv digte. Producer en video eller en billedsamling, kig på stjerner og tag på dykkerture. Alt mens vi sejler væk fra Europa vest over de store have frem til Asien, hvor vi vender skuden og sejler øst over.”

Sjov som gast

Hvem kan komme med som gast på rejsen?
Nu tænker du måske, at det kræver en masse sejlererfaring med at komme med Peter på hans sejlads. Men det gør det ikke. Peter fortæller: ”Alle kan i princippet komme med på langtur. Vi kræver kun at interessen er der, og at man forud for turen har sat sig ind i grundlæggende sejlads. Der kræves ikke stor sejlerfaring, men det er en klar fordel, hvis man har sejlet lidt eller deltaget i vores øvelsessejladser.”

Hvad skal forvente at komme til at lave på båden?
Jeg vil gerne have Peter til at fortælle mig lidt mere, om hvad man skal lave på båden. Jeg regner ikke med, at det er ren ferie hele tiden. Han siger: ”Selvfølgelig er der også pligter på båden, for eksempel skal man være med til forberede sejladsen, hjælpe med reparationer og vedligeholdelse og udføre gastearbejde, sejle båden, navigere, fiske, lave mad og gøre rent. Men størstedelen af tiden går med at gå på opdagelse i land, spejde efter hvaler og delfiner, svømme og dykke”.

Hvad skal man lave som gast på en langtursbåd?

Hvilken båd sejles der med og hvem er skipperne?
Båden der sejles med hedder S/Y Veritas – en Bavaria 50 fods Cruiser.
S/Y Veritas har 3 dobbeltkahytter og 2 dobbeltkøjekahytter (10 gode regulære sovepladser). 3 toiletter med bad, varmt vand, udendørsbruger og agterbruser, Cockpit og salon med 10 siddepladser, pilotafsnit og kabys.
Peter fortæller mig også, at båden er udstyret med noget af det bedste sikkerheds- og navigationsudstyr. Blandt andet radar, GPS, satellittelefoner, ekkolod, sonar, natkikkert, redningsflåder, automatisk brandsluk i motoren og meget mere.

Hvad koster det at komme med som gast?
Det koster for kahytplads og langtur kr. 6.650 pr måned plus kost cirka kr. 1.800 per måned at sejle med. Hertil kommer forsikring, flybillet m.v.

Dejlige gaste billeder

Lidt mere om skipperen Peter Tronborg og kaptajnerne på båden
Peter beskriver sig selv som eventyrer. Præcis som gasterne på båden også skal være. Han elsker at være på havet og opleve de store vidder, friheden og opleve naturen og nye steder. Kaptajnerne på båden er frivillige med Yachtskipper eksamen og/eller mange års erfaring. Der er pt. 3 kaptajner på togtet.

Peter er blandt andet sejllærer, og fortæller: “Vores langture er mest for deltagernes skyld. Vi fastholder en lang tradition som blandt andet er forankret i foreninger, sejlklubber og langtursforeninger m.v. Jeg organiserer disse ture. Tager selv med når jeg kan. Deltagerne er alle unge der skal på tur og kommer både fra sejlerfamilier, klubber og en del har slet ingen baggrund indenfor sejleri.

Turerne er ikke som sådan profitable men dækker de omkostninger der er. Skibene skal holdes i sødygtig stand og der bruges mange resurser på udstyr, reparationer, administration m.v.
P.t. sejler der ca. 20 skibe rundt. Tallet har desværre været faldende som følge af et generationsskifte, hvor der ikke har været afløsere til de mange langtursbåde.”

Vil du vide mere?
Du kan læse mere om båden, ruten og hele eventyret på hjemmesiden: www.manntron.com
eller på Facebook : On board S/Y Veritas 2016 -18.
Youtube: Miss Boat Face
Du kan skrive til Peter på: veritasgast@manntron.com

Alle fotos er leveret af Peter Tronborg Petersen

2 Kommentarer
  1. Kenneth Karl Nielsen
    Natacha 1 år siden

    Min far sejler også rundt med sit hjem (en 16 mester langt sejlskib, plads til 9 pers.) pt. i Middelhavet (okt 2017), men mangler løbende gaster. Har i nogle gode hjemmesider eller andet sted, hvor man har bedst mulighed for at finde gaster?

  2. Kenneth Karl Nielsen
    Kenneth 11 måneder siden

    Hej Natacha – nogen måder at se eller komme i kontakt med din far?

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

KONTAKT OS

Vi er her ikke lige. Men du kan sende os en email og vi skriver tilbage til dig inden for 2 arbejdsdage.

Sender

© 1999 Backpacker Planet – mødestedet for rygsæksrejsende.

eller

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

eller

Create Account