Kultbogen “Stranden” anmeldt af en backpacker
Alex Garland skriver så man kan høre regnskovens lyde eller det kan godt være at de synger, men jeg opfattede det bare ikke. Mine daglige bustur blev pludseligt noget jeg glædede mig ustyrligt til.
Jeg kører dagligt i bus til og fra mit arbejde, 45 minutter hver vej. Jeg benyttede tiden til at læse Standen. Alex Garland skriver så man kan mærke sandet i mellem tærerne og høre regnskovens lyde. Mine daglige bustur blev pludseligt noget jeg glædede mig ustyrligt til. Standen er nok den bog jeg har læst, som jeg har haft nemmest ved at leve mig ind i.
Efter en nat i et snusket herberg i Bangkok finder den unge englænder Richard en død mand i naboværelset og et kort på sin dør, der viser vej til Stranden. Stranden er en legende blandt unge rejsende i Asien. En lagune omkranset af koralrev, jungle og rislende vandfald, med eksotisk dyreliv og masser fisk Et lille samfund, der tilsyneladende lever i paradisisk harmoni.
For Richard, der er vokset op med alle Vietnamfilmenes glitrede heltedyrkelse, er udfordringen uimodståelig, Han begiver sig ud i eventyret, og finder det. Men under idyllen på Stranden lurer rædslen.
Har du rejst som Backpacker vil du uden tvivl nikke genkendende til nogle af det ting der sker i bogen. Bl.a. Richards syn på andre turister. Dvs. Backpackers kontra Charterturister.
-Jeg har nogle ting, jeg skal have gjort, Richard.
– Giv mig et par minutter, Sal. Der er meget, jeg gerne vil spørge dig om.
– Selvfølgelig er der det, men du får det hele at vide efterhånden, Der er ikke noget, der haster.
– Bare lige et par enkelte spørgsmål.
Hun satte sig i lotusstilling igen. – Fem minutter.
– Okay, øh, altså, først vil jeg bare gerne vide noget om stedet, hvad det er for et sted?
– Det er et feriested, Jeg rynkede panden.
– Et feriested?
– Et sted at tage hen på ferie. Jeg rynkede panden endnu mere. Jeg kunne se på Sals blik, at hun morede sig over mit udtryk,
– Ferie? forsøgte jeg at sige, men ordet blev stikkende i halsen, Det virkede så nedvurderende. Jeg havde en hel række uklare følelser, når det gjaldt forskellen mellem turister og rejsende
– problemet var bare, at jo mere jeg rejste, des mindre blev forskellen. Men den ene forskel, jeg stadig var i stand til at klynge mig til, var, at turister tog på ferie, mens rejsende gjorde noget andet- De rejste.
Hun viftede med en buttet hånd, – Okay, jeg driller dig lidt, Richard, Selvfølgelig er det her mere end et feriested. Men samtidig er det altså også bare et feriested, Vi kommer her for at slappe af ved en vidunderlig strand, men det er alligevel ikke et feriested, fordi vi netop forsøger at slippe væk fra feriesteder, Eller vi forsøger at skabe et sted, der ikke kommer til at ende som et feriested, Kan du forstå det?
Nej.
Det er snart 5 år siden at jeg selv var i Bangkok og boede på Khoa San Road, men med Stranden kan jeg nu sige at jeg var der i går. Jeg kunne høre støjen fra Khoa San Road, lugten river i næsen. Jeg var der i går!
Jo mere jeg læste af bogen jo mere identificerede jeg mig med Richard. Jeg kunne næsten læse hans tanker, mærke blæsten i hans hår. Stranden er en bog hvor man virkeligt kommer ind under huden på hovedpersonen. Jeg blev næsten Richard!
Stranden er ikke en bog der glorificere backpackers det er en bog der får en til at tænke over vores måde at møde andre på, vores ansigt overfor andre turister, overfor andre backpackers. Det er en bog der på sin egen måde opfordre os til at tænke os om.
Standen er er en bog der bør ligge i enhver rygsæk når man rejser ud.
That´s the boy.
){kind=link}