Intro til en speciel del af den indiske kultur – indiske film
I Indiens næststørste by Mumbay (Bombay) ligger verdens største center for produktion af spillefilm. Inderne kalder det Bollywood – opkaldt efter verdens næststørste center, amerikanske Hollywood.
Jeg sidder i en indisk bus og bliver underholdt fra et lille uklart TV, hvor er er skruet så højt op for lyden, at den bliver forvrænget.
To mænd – brødre i kamp om den samme kvinde er midt i et slagsmål (Kvinden sidder grædende i hjørnet af rummet) , slagene (som tydeligvis ikke rammer) kan høres som store fuldtræffere. Pludselig bryder den ene ud i sang, og kort efter kommer cirka 50 kvinder og mænd ind forfulgt af høj indisk musik – de danser rundt, men helten (den ene af de to brødre) starter en sang, som en lang række dansere og heltinden synger videre på. Efter nogle minutter fortsætter filmens handling igen – du er ikke i tvivl. Du er i Indien.
Ovenstående oplevelse med indiske film kom under et besøg i Indien i midten af halvfemserne. Jeg hadede den bustur – inderne i bussen tværtimod elskede underholdningen.
Hvert år bliver der produceret mere end 1.000 spillefilm i Indien – over halvdelen af disse film produceres i Bollywood. Hovedingridenserne i den typiske indiske spillefilm er slagsmål, tårer, kærlighed, dans og sang – i anden række kommer vigtige ting som handling.
Den indiske filminstruktør Sanja Bhansali siger følgende i Ud & Se: ”Vi laver ikke film som amerikanerne eller europæerne laver film. Inderne er meget musikalske mennesker, og en films succes afhænger udelukkende af dansescenerne og musikken – ikke af handlingen”.
Indiske film i Danmark
2002 var internationalt et superår for indisk. 2 film høstede store internationale roser. ”Lagaan”, hvor en lille landsby bliver pålagt at betale en ekstra skat, men kan undgå det ved at vinde en cricketkamp på de engelske koloniherrer. ”Moonsoon Wedding”, der viser et moderne Indien med Internet og problemer som enhver ung dansker også kender til.
Siddende i biografen ”Øst for Paradis” i Århus, biografen er fyldt, lyden er fin og filmen ”Lagaan” vises på det store lærred foran mig og min kæreste.
Det er i starten af filmen – en den lille landsby, som er centrum i filmen håber de på regn. Der er tørke, og en sky kommer til syne i horisonten og alle landbyen indbyggere hopper, danser og synger. På denne måde bliver man introduceret til de forskellige medvirkende i filmen.
Det virker utroligt godt, og da filmen er slut er min følelse at alle i biografen mener at ”Lagaan” har været en rigtig god og flot film.
Indisk film er altid en oplevelse
Set i bakspejlet er jeg glad for mine oplevelser med indiske film – uanset hvad folk siger er indiske film altid en oplevelse. Ser du filmene i Indien, er det værd at ligge mærke til, hvor meget tilskuerne lever sig ind i filmen – de glædes og grædes med deres helte.
Får du chancen i Danmark vil jeg opfordre til at se en indisk film i biografen (kun de bedste kommer herop). Er du i Indien, er en indisk film en oplevelse, som du ikke må gå glip af.
