Aya Sofia i Istanbul

Man skulle måske ikke tro det, men Tyrkiet er et super backpacker land. Her er masser at se, der er relativt billigt og tyrkerne er utroligt venlige.

Her kommer et bud på, hvilke steder der skal besøges på en rundrejse i vest og central Tyrkiet.

Istanbul
Tyrkiets største by ligger som den eneste by i verden i to forskellige verdensdele. Bosporusstrædet adskiller Europa og Asien, og Istanbul er en smeltedigle med ingridienser fra begge verdensdele.

Ankara
Tyrkiets hovedstad besøger mange kun som et stop-over; det er egentligt fair nok. Ankara er en larmende storby uden noget specielt at se. Men har du lidt tid, så tjek Atatürk Mausoleum, som også er et dejligt afbræk fra byens larm.

Efesus
Denne gamle antikke by SKAL til gengæld opleves – et besøg i Efesus er en stor oplevelse. Biblioteket og teatret er imponerende, men tag dig tid til at se hele området. Så undgår du også de store grupper med turister.

Pamukkale
Et stort hvidt terasselandskab med varme helbredende kalkbade – Pamukkale betyder bomuldsslot og intet sted i verden findes der noget lignende. Tag en overnatning i byen Pamukkale, hvor der er mange hyggelige hostels.

Hierapolis
Liggende på bakken over Pamukkale ligger den gamle romerske by Hierapolis – et must at opleve, hvis du er i Pamukkale. Her er få turister, så du får rigtig god til selv at leve dig ind i fortiden.

Kappadokien og Göreme
Cirka midt i Tyrkiet ligger backpackerbyen Göreme omringet af Kappadokiens specielle landskaber. Göreme er en dejlig afslappende by, hvor backpackers har en tendens til at blive længere end planlagt (bestemt ikke uden grund). Rundt om byen findes fantastiske klippelandskaber med “fe-skorstene / Fairy Chimneys”, underjordiske fæstningsbyer, kirker i klipper m.m.

Konya
Får du muligheden for at komme til Konya, er det oplagt at udnytte muligheden for at opleve de dansende dervisher på det sted de kommer fra.

Strande
Langt de fleste turister kommer til Tyrkiet for at ligge på stranden – og Tyrkiets strande skal da også opleves på en rejse rundt i landet. Forvent dog dyrere priser end inde i landet og mange turister. En del af kyststrækningen er fredet, dermed er der ingen hoteller og kun få turister.

Tre uger – så når du det meste
Alle ovenstående steder ligger i det centrale eller vestlige Tyrkiet og kan sagtens nåes på tre uger.
Bestiller du i god tid, kan en flybillet t/r fås for omkring kr. 1.000,-.

0 Kommentarer

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

KONTAKT OS

Vi er her ikke lige. Men du kan sende os en email og vi skriver tilbage til dig inden for 2 arbejdsdage.

Sender

© 1999 Backpacker Planet – mødestedet for rygsæksrejsende.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account