Øen Aegina er mest kendt for pistacienødder, svampe og det gode brød, men de senere år er de danske rejsebureauer begyndt at få øjnene op for øens i forhold til Athen ideelle beliggenhed.

Aegina ligger i Saronic bugten kun 45 – 60 min. sejltur med færge fra Athens havn Piraeus (Piræus).

Mange vil gerne besøge Athen, men ønsker ikke at bo der pga. forureningen, så er det nemt at slå sig ned på Aegina og her er nok at opleve

Aegina
Som på så mange andre græske øer så har hovedbyen navn efter selve øen. Byen Aegina var faktisk Grækenlands hovedstad fra 1827 – 1829 under Præsident Ioannis Capodistrias. Siden blev Nafplion hovedstaden inden det blev den nuværende storby Athen. Det var også fra Aegina at den græske frihedsbevægelse mod det Osmanniske Imperium blev ledet.
Havnen i Aegina er faktisk Grækenlands næststørste kun overgået af Piraeus. Byen er kendt for dens små gader ned til havnen som er fyldt med boder hvor man kan købe næsten alt. Hvis du tager lidt ud af byen (ca. 3 km) så kommer man til landsbyen Livadi og der findes ”Kazantzakis hus” Der er her den berømte forfattersom skrev bogen ” Zorba Grækeren”.

Souvala
Souvala er en lille havneby som ligger på den nordlige kyst ca. 10 km fra byen Aegina. Havnen som tidligere hed Aegena har være kendt siden ca. 500 efter Kristus. Souvala var igennem mange år den vigtigste havn på øen.

Souvala er i dag primært en turist by for grækere som har deres sommerhuse i område, så man skal ikke forvendte at alle de handlende taler engelsk her, men det afholder dem ikke fra at fortælle dig hele deres livshistorie. Så selvom de ikke kan dansk eller engelsk og du ikke kan græsk så  kan man godt få en hyggelig sludder med den lokale slagter.

Ved havnen ligger der en række mindre taverner, hvor man kan sidde og se de små fiskebåde komme ind, og om aftenen kan man se lysene fra Piraeus og Athens kyst.

Perdika
På den sydlige spids af Aegina ligger det lille fiskerleje Perdika, som er kendt for sine mange gode taverner der har specialiseret sig i diverse fiske retter.
Fra Perdika tager det ca. 10 min. at sejle den korte tur over til den lille ø Moni..

Moni
Moni er en lille ubeboet ø ud for Perdika. Her kan man se påfugle og hjorte. Alle dyrene er så tamme at man kan fodre dem fra hånden. Børnene elskede at gå rundt imellem dyrene. 

Der er også en sand stand som er ret børnevenlig med lavt smaragdgrønt vand.
Øen har et par høje klippe toppe, så det er muligt at tage en god vandre tur op igennem fyrreskoven.

Aghia Marina
Aghia Marina er den mest turistede by på Aegina. Her finder du mange hoteller og medfølgende taverner og små butikker. Byen er også kendt for sit flotte guld- og sølvarbejde.
Ca. 5 km. udenfor byen ligger ” Temple of Aphaia”. Templet er noget mindre end sin storesøster ”Parthenon” i Athen, men bestemt et besøg værd.

Temple of Aphaia
Øen har været beboet siden ca. år 3.500 før Kristus så der er mange ærkeologiske steder på Aegina, men ”Temple og Aphaia” er bestemt et besøg værd. Hvis ikke det er det smukkeste, så er det et af de smukkeste klassiske templer i Grækenland. Aphaia templet står og skuer ud over Aegina.
Det første tempel blev bygget ca. år 700 fvt. Det tempel som vi ser i dag er bygget omkring år 490 fvt., og stod model til sin berømte storesøster Parthenon i Athen.
Museet ved Aphaia templet er virkeligt et besøg værd, men det har ikke åbent lige så længe som resten af templet, så få tjekket åbnings tiderne inden du begiver dig op til toppen.

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

© 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account