Michael Strynøes soloforsøg på 8000 meter toppene

I hans bog “Moder Gud” beskriver Michael Strynøe sin bestigning af Cho Oyu (8201), Makalu (8463) og sine to forsøg på at bestige Mount Everest (8848).

Første gang jeg mødte Michael Strynøe gjorde han indtryk på mig – og ikke noget særlig godt indtryk. Han var inde i den forretning, hvor jeg arbejdede for at købe udstyr til sit første bjergbestignings eventyr – Cho Oyo, verdens femte højeste bjerg. Jeg arbejdede som ekspedient og havde på det tidspunkt klatret alpint i nogle år.

Manglende respekt for naturens kræfter
Absolut ikke i den kategori som han var i færd med at planlægge, men rigeligt til at jeg kunne høre på ham, at han ikke havde meget begreb om, hvad han var ved at kaste sig ud i. Det der provokerede mig mest ved ham var hans manglende respekt for de kræfter der hersker i de ekstreme højder og de lave kuldegrader og hans undervurdering af, hvordan det ville påvirke ham og hans præstation.

Cho Oyu, Makalu og Everest
I hans bog “Moder Gud” beskriver Michael Strynøe sin bestigning af Cho Oyu (8201), Makalu (8463) og sine to forsøg på at bestige Mount Everest (8848). Michael nåede faktisk toppen af Cho Oyu, som går for at være den letteste af de 14 8000 meter toppe der findes i verden.

En fantastisk bedrift at begå solo på sin første egentlige bjergbestigning tur. Men også utrolig dumt. Han begik mange fejl på den bestigning, også flere end der er skildret direkte i bogen, men man må beundre hans gå på mod og livsvilje til at overleve de uheld han selvforskyldt ender i.

Bogen er meget let læst og beskriver lige ud af landevejen, i en næsten faktuel skrivestil, hans fire ture til østen og dens enorme bjerge. Den unuancerede beskrivelse gør at bogen ind imellem virker langstrakt og man kedes ved at genkende hans handlingsmønster når ting går ham imod.

Ugennemarbejdet
Der er mange gentagelser og bogen virker nogen gange ugennemarbejdet, hvilke ikke kan undgå at irritere én når man læser. “Moder Gud” er umiddelbart i et fedt format og lækkert sat op. Derfor irriteres man også så meget mere da flere af fotografierne er rystede og uskarpe. Især fordi det er her den eneste beskrivelse af den verdensdel Michael rejser igennem er at finde. Bogen er så godt som barberet for beskrivelser af den verdensdel og de fremmede kulture han møder.

Den første del og dens beskrivelse af bestigningen af Cho Oyu i 1996 er helt klart den mest gennemarbejdede og den bedste del af bogen; nu længere ind i bogen man kommer nu mere rodet virker den. Især fordi han skifter mellem nutid og datid og i slutningen af bogen på andet topforsøg af Everest bliver stilen pludselig på dagbogsform. Dette får bogen til at virke usammenhængende og uden egentlig konsekvens.

Om mennesket Strynøe
I bogen møder man et utrolig stædigt og ukueligt menneske og dettes brændende ønske om at bestige bjerge. Man genkender og forstår hans rastløse væsen og hans glæde ved at møde sig selv i bjergene. Men han fremstår også meget egenrådig, selvoptaget og som et brushoved der gør tingene uden at give sig tid til at lære dem til bunds inden. Desværre trænger man aldrig ned under den faktuelle skrivestil og får rigtig fat i Michaels væsen. Jeg savnede at få bedre kendskab til hans psykiske reaktion, når han kommer ud på den anden siden af en oplevelse – hvordan bearbejder han sine oplevelser. Og det syntes jeg er en af bogens største mangler.

Miljøet i basecamp
Til gengæld giver skrivestilen et nøgternt og tit rystende indblik i det miljø der hersker i basecamp og på bjerget. I disse ekstremer skulle man tro at folk ville blive rystet tæt sammen og hjælpe hinanden. Men hård konkurrence, prestige, penge og til tider kampen mod døden får det værste op i folk, og man forstår hvor vigtigt det er kun at stole 100% på sig selv. Denne beskrivelse syntes jeg er de mest facinerende afsnit i bogen.

En unik historie, men ..
Jeg syntes faktisk at bogen mangler en egentlig historie at fortælle. Da jeg lukker bogen savner jeg følelsen af at have fået fortalt en god historie og er lidt skuffet. Det er egentlig synd da

0 Kommentarer

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

KONTAKT OS

Vi er her ikke lige. Men du kan sende os en email og vi skriver tilbage til dig inden for 2 arbejdsdage.

Sender

© 1999 Backpacker Planet – mødestedet for rygsæksrejsende.

eller

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

eller

Create Account