For at være mest mulig sikker på, at du finder den bedst rejsekammerat til din rejse har vi fundet 5 gode råd. Hvis du læser rådene nedenfor er du mere sikker på at finde den rigtige følgesvend til rejsen.

Søg efter rejsekammerater her
Læs om 3 backpackers, der rejser alene

1. Tag et ærligt kig på dig selv

Inden du begynder at kigge efter en rejsekammerat er det vigtigt, at du først tager et ærligt kig på dig selv.

  • Hvem er du?
  • Hvad har du brug for?
  • Hvornår synes andre, at du er irriterende?
  • Hvordan reagerer du, når du er presset?

Når du ved dette, kan du nemmere forestille sig, hvem der bliver den rigtige rejsemakker. Tænk også over helt basale ting som:

  • Hvor vil du rejse hen? – Og hvor lang tid vil du rejse?
  • Vil du rejse med en af samme eller modsatte køn?
  • Vil du rejse med en på samme alder som dig?

2. Kig efter en rejsekammerat, som du har noget tilfælles med

Når du skal vælge en rejsepartner er det vigtigt, at I har nogle fælles interesser foruden lysten til at rejse.
Det betyder ikke, at du skal kigge efter et spejlbillede af dig selv, men en fælles interesse for håndbold, fitness, eller at I er vilde med den samme tv-serie eller lignende kan være en stor fordel.
Har I fælles interesser er der nemlig altid noget at tale om – også når der er pause i rejseoplevelserne.

3. Kig efter en rejsekammerat med samme rejsestil som dig

Det er ikke altid nok, at I er enige om, hvilke rejsemål i skal besøge og hvor lang tid, at I skal rejse sammen. Det er også vigtigt, at I er enige om rejsestilen. Derfor er det en god idé at forberede nogle spørgsmål, som I kan snakke om inden I beslutter jer for at rejse sammen:

  • Står I tidligt op eller sent op?
  • Fester I igennem hele natten eller tager I hjem til midnat?
  • Skal I planlægge alt eller tage spontane beslutninger?
  • Skal I rejse langsomt eller opleve mest muligt undervejs?
  • Er I til afslapning på stranden eller vandring i bjergene?

4. Sørg for at mødes med din rejsemakker inden afrejse

E-mail, chat og telefonsamtaler er fine til at lære hinanden at kende, men at vælge en rejsemakker, som du skal tilbringe mere tid sammen med end en kæreste kræver, at I får talt sammen face to face nogle gange.

  • Sørg for at tale sammen i lang tid (Tving jer til det)
  • Tag evt. på weekendtur sammen
  • Køb evt. spillet EGO eller Mads og Monopolet og test hvordan I svarer på forskellige dilemmaer

5. Snak med din kommende rejsepartner om rammerne for rejsen

Allerede ved valget af din rejsekammerat kan det være at få snakket om rammerne for rejsen, som I eventuelt skal på sammen. Sørg for at få snakket om:

Ekstra tip – Søger du efter en international rejsepartner, så tjek Lonely Planets forum for rejsekammerater eller andre lignende internationale sider.

Økonomi

Penge er ikke alt, men det er essentielt, at I rejser på samme budget, hvis jeres rejse sammen skal fungere.
Det er for eksempel nemt at sige, at I begge rejser på budget, men det indeholder mange forskellige nuancer. Derfor kan det anbefales at snakke om nogen helt konkrete spørgsmål.
Stil evt. hinanden spørgsmål i retning af:

  • I er over dagens budget, I har valgt ikke at bruge penge på taxa, men det begynder at styrtregne. Hvad gør I?
  • En 12 timers bustur til næste by koster kr. 400,- men I kan flyve for kr. 800,- hvad vælger I?
  • Den rejsekammerat vil købe en dykkercertifikat der betyder, at rejsen forkortes. Hvad gør I?

Hvor fleksible skal vi være?

Der er mange forskellige måde at rejse sammen på. Nogle er sammen næsten 24 timer i døgnet, andre kan være væk fra hinanden flere dage ad gangen. Det er godt at få lagt nogle rammer ind i rejsen for hvor fleksible at I er. I kan for eksempel diskutere, om I ..

  • Kan afbryde rejsen sammen og rejse alene i kortere perioder
  • Skal være sammen hele tiden
  • Altid skal have mulighed for at tage noget alenetid

Hvad nu hvis det ikke går?

Som I et forhold er det vigtigt at erkende, at I ingen krav har på hinanden. Tal om hvad I gør, hvis følgende sker:

  • Den ene af jer vil rejse alene
  • Den ene får hjemve og vil rejse hjem
  • Den ene af jer bliver forelsket vil og tage den nye kæreste med på turen
  • I finder ud af, at I bare ikke er gode til at rejse sammen

Tag på Backpacker Adventure med Jysk Rejsebureu (annonce)

Har du eventyr i blodet og mangler nogle at dele dine rejseoplevelser med? Her finder du grupperejser for unge med samme passion.

Topfoto: Copyright: maridav – 123rf.com

1 Kommentar
  1. Kenneth Karl Nielsen
    Hannah Petersen 3 år siden

    Utrolig mange gode råd og oplysninger.

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

KONTAKT OS

Vi er her ikke lige. Men du kan sende os en email og vi skriver tilbage til dig inden for 2 arbejdsdage.

Sender

© 1999 Backpacker Planet – mødestedet for rygsæksrejsende.

eller

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

eller

Create Account