21 årige Anders Toft Braun valgt at bruge sit sabbatår noget alternativt. Han tog en vandretur fra København til Milano på 2.100 kilometer. Her kan du læse hans historie.

Mit navn er Anders, og jeg er en 21-årig gut. Jeg har siden barnsben haft en stor passion for friluftsaktiviteter så som vandring, skisport og kitesurfing. Derfor valgte jeg at bruge 4 måneder af mit sabbatår på en 2100 kilometer lang vandretur gennem Europa (fra København til Milano) via E1 (Den Europæiske Langdistancerute).

Hvorfor valgte jeg at vandre 2100 km gennem Europa?

Uro, støj og stress i hverdagen var grunden til at jeg valgte at tage på en pilgrimsrejse. Efter at have brugt stort set hele mit liv på uddannelse, tænkte jeg, at det var tid til et år, hvor jeg selv kunne bestemme dagsprogrammet. Her var det indlysende for mig, at jeg skulle bruge en del af året på at vandre, fordi jeg altid har holdt af at vandre.

Læs også: Sabbatår i udlandet er en fantastisk idé – Sådan kommer du afsted

Ifølge mig er vandring den bedste måde at slippe væk fra hverdagen på. Det at være alene i naturen, overnatte i telt og bestige et bjerg er noget jeg holder meget af. Vandresporten er noget helt for sig selv, og den kan ikke sammenlignes med nogen anden sport.

Hvad var målet med vandreturen?

Målet med vandreturen var at finde ro i mig selv og tænke over mine fremtidsplaner.

Hvilket vandreudstyr havde jeg med mig?

Eftersom jeg skulle vandre i 120 dage, var jeg nødsaget til at medbringe en stor og rummelig vandrerygsæk, der samtidig var komfortabel. Mit valg af vandrerygsæk blev den klassiske Osprey Aether AG 70. Derudover havde jeg medbragt andet vandreudstyr og tilbehør:

  • Vandresko
  • To par vandresokker
  • Fem par underbukser
  • To par vandrebukser
  • To par shorts
  • To vandre t-shirts
  • Skaljakke (fungerer som vind- og regnjakke)
  • Kasket
  • Sovepose
  • Lagenpose
  • Oppustelig hovedpude
  • 2-personers telt
  • Trangia sæt med tændstål
  • Toilettaske med tandbørste, tandpasta og de nødvendige piller

Fortællingen om rejsen

I sommeren 2017 blev jeg student. Og på selve dimissionsdagen tog jeg afsted til København, og vinkede farvel til mine forældre og søster. Vandreturen begyndte i Vallensbæk, en by lidt uden for København.

Den første uge var benhård. Grundet eksamener havde jeg ikke trænet mig selv op til turen, og derfor havde jeg en masse smerter i fødderne den første uge. Da jeg ankom til Korsør, valgte jeg at blive tilset af en læge. Heldigvis fik jeg konstateret, at der “kun” var tale om en overbelastning. Efter at have overnattet i Korsør tog jeg toget fra Korsør til Nyborg. Efter et par dages vandring på Fyn ankom jeg til Svendborg. Her tog jeg færgen til Ærø.

På Ærø vandrede jeg fra Ærøskøbing til Søby. Etapen på Ærø var en uforglemmelig etape og uden tvivl et af de største højdepunkter på hele vandreturen.

Fra Ærø tog jeg færgen til Fynshav på Als. På Als var højdepunktet gendarmstien, som er en smuk, kystnær vandrerute langs den dansk-tyske grænse.

I Tyskland var højdepunkterne Lüneburger Heide (naturfredet område), Willingen (ski- og vandreområde) og Schwarzwald (populært vandreområde i Tyskland). Schwarzwald, også kaldet Den Sorte Skov, var uden tvivl det smukkeste vandreområde i Tyskland. Den sidste by jeg ankom til i Schwarzwald var Freiburg. Herfra tog jeg toget til Konstanz.

Da jeg ankom til den Schweiziske grænse i Konstanz-området, kunne jeg ikke se forskel på det sydtyske og nordschweiziske landskab. Det var først efter seks dage i Schweiz, at man pludselig kunne få øje på det smukke og bedårende landskab, som Schweiz er så kendt for. Den sjette etape i Schweiz, fra Rapperswil til Einsiedeln, var meget smuk men også udfordrende. I mine øjne var det en perfekt etape. Etapen startede ud med, at jeg krydsede den historiske træbro fra Rapperswil til Hurden, hvorefter jeg resten af dagen vandrede i et landskab fyldt med sneklædte bjerge.

Hernæst kom alperne som udgjorde fire til fem etaper. Og de etaper var uden tvivl de mest fysisk krævende etaper på hele vandreturen. Til gengæld blev man beriget af naturen og landskabet. Den sidste del af Schweiz bestod af nogle smukke etaper. På den sidste etape i Schweiz vandrede jeg langs Luganosøen hele dagen og ankom til byen Morcote.

Herfra tog jeg en færge fra Morcote til den italienske by Porto Ceresio og krydsede dermed den italienske grænse under færgeturen:
Efter at have vandret et par dage i Italien nåede jeg vandreturens endestation, Sesto Calende (beliggende lidt uden for Milano). Fra Sesto Calende tog jeg toget ind til Milano og opholdte mig i byen i et par dage. Herefter fløj jeg hjem til Danmark på omtrent 3 timer.

Har jeg fortrudt, at jeg brugte 4 måneder af mit sabbatår på at vandre?

Nej! Vandreturen var det hele værd – uden tvivl! Vandreturen var super lærerig, spændende og meget uforudsigelig. Jeg fik et større kendskab til den tyske, schweiziske og italienske kultur, men sågar også den danske. Jeg mødte venlige mennesker undervejs, som tilbød mig mad og et sted og sove. Jeg kender bedre til mine egne personlige grænser, og mener derfor, at jeg er blevet mere moden. Sidst og ikke mindst fandt jeg roen og blev klogere på, hvad jeg vil med min fremtid.

Jeg anbefaler alle, der har en interesse i at vandre at give det et forsøg!

Rejsefortællingen er skrevet af Anders, der til dagligt driver friluftsmagasinet.dk, som er et online magasin smækfyldt med artikler, guides, produktanmeldelser og blogindlæg omhandlende friluftsaktiviteter.

0 Kommentarer

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

KONTAKT OS

Vi er her ikke lige. Men du kan sende os en email og vi skriver tilbage til dig inden for 2 arbejdsdage.

Sender

© 1999 Backpacker Planet – mødestedet for rygsæksrejsende.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account