caminoen

Hvad er Caminoen?

Caminoen er en af de mest populære pilgrimsrejser i verden, som historisk set har været en af de vigtigste kristne pilgrimsruter. Navnet Caminoen betyder ’vej’ eller ’sti’ på spansk, og dækker ikke over én bestemt vej, men over et netværk af veje og ruter, der alle er en del af Caminoen. Fælles for disse er at de alle ender i den spanske by Santiago de Compostela, hvor apostlen Jacob eftersigende begravet. Et særligt logo for Caminoen er muslingeskallen, der bruges som skiltning langs alle ruterne, og som efter vandringen kan købes som et symbol på den oplevelse og forandring pilgrimmen har gennemgået undervejs.

Hvorfor skal man gå Caminoen?

Historisk set er Caminoen en pilgrimsfærd, der løber forbi til et eller flere hellige steder, hvor pilgrimmen undervejs kan bruge tiden til at reflektere over sin tro. Dette spirituelle perspektiv af pilgrimsrejsen er stadigvæk en stor del af mange pilgrimmes vandring, men det kommer ikke kun til udtryk gennem tro. Du kan nemlig bruge pilgrimsrejsen til at finde fred fra hverdagens stress og jag, og til at reflektere over livets store spørgsmål. En pilgrimsvandring er altså ikke kun for troende, men for alle, der har brug for et pusterum.

Hvem går Caminoen?

Caminoen er altså for alle, høje og lave, tykke og tynde, unge og gamle. Pilgrimsruten er en af de mest besøgte i verden med op til 200.000 mennesker om året. Ud af disse mange tusinde mennesker går 70% den klassiske Camino Francés, der er cirka 780 km lang og tager omkring 35-40 dage at vandre. Den typiske aldersgruppe, der går Caminonen er 30-60 årige, men der er også plads til yngre backpackere på ruten. Man kan enten vælge at gå ruten alene eller sammen med andre. Hvis du tager afsted alene skal du ikke være bange for at føle dig ensom, da det er nemt at falde i snak med andre langs ruten. Mange tager afsted i sommermånederne, så her vil der være mange mennesker på ruten. Det kan derfor sagtens anbefales at tage af sted udenfor sæson, hvis du vil have mere fred og ro. Vejret i det sydlige Europa er tilmed skønt at vandre i både forår og efterår, da temperaturen her vil være langt mere behagelig. Hvis du mangler flere tips og tricks kan du læse mere om caminoen her. ¡Buen Camino!  

0 Kommentarer

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

© 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account