For dem som skulle have lyst og mulighed for at rejse til Zanzibar er her en kort beskrivelse af nogle af de rev og dykkersteder som man ikke skal rejse hjem uden at se. Dykning på Zanzibar må du nemlig ikke gå glip af.

Jeg bor pa Zanzibar og har dykket i revene omkring Zanzibar siden 2002 og de folgene rev har jeg dykket masser af gange og endnu bliver jeg overrasket hver gang jeg vender tilbage.

Hvis nogle har sporgsmal angaende dykning pa zanzibar er de velkommen til at skrive til mig.
DYKNING På Zanzibar

1. HUNGA REEF
Til trods for den relativ lille størrelse som dette rev har, er det absolut en overvældende oplevelse at dykke her og i en klasse for sig. Antallet af fisk som samles her kan tage pusten fra enhver dykker. Du er omringet af barracudaer, snappere, unicorn fisk, kirurg fisk, trevally, tun og nær bunden møder du store moræne ål, krokodille fisk, rokker, napoleon fisk og andre gange er vi heldige at se de fascinerende skildpadder.
Certifikat niveau: OPEN WATER
Dybde: max. 20 meter

2. NANKIVELL REEF
Et andet verdensklasse rev beliggende tæt ved Hunga. Det virker som om disse 2 rev af og til konkurrerer om at vise os størst mulig variation af koreller og antal arter. Her forekommer det, at man helt mister synet af revet, da vi omringes af fiskestimer. I dette rev lever både 4 og 8-armede blæksprutter, store havbars samt pindsvinefisk.
Certifikat niveau: OPEN WATER
Dybde: max. 18 meter

3. LEVEN BANK
Dette undersøiske plateau rejser sig fra meget dybt vand og er kun for erfarne dykkere. Når du ankommer til Leven Bank vil du blive begejstret over den fantastiske blå farve som vandet her byder på. Når vi dykker ned mod toppen af revet, som ligger på 18-20 meters dybde, vil du opleve det fantastisk klare vand og følelsen af, at befinde dig på åbent hav. Store mængder af pelagiske fisk samles her, hvor dybden er optimal for disse. Djævlerokker, revhajer, store tun og stimer af trevally og kongefisk kan også opleves. Her forekommer stærke strømme og dyk foretages som drive dyk.
Certifikat niveau: ADVANCED+
Dybde: 30+

4. MNEMBA ATOLL
Denne lille bounty ø er omgivet af store rev med mange vekslende dykkermuligheder og med dybder fra 12 til 30 meter. Absolut det mest populære og besøgte dykkerområde på Zanzibar. Havet rundt om Mnemba har en fantastisk turkis glød og vi ser ofte delfiner, adskillige typer af skildpadder og koralfisk her. Den ultimative oplevelse på dette rev er at møde hvalhajen i højsæsonen.
Certifikat niveau: OPEN WATER+
Dybde 12-30+

5. MWANA WA MWANA
Hvis du elsker koraller er dette stedet. Denne lille ø er velsignet med så stor variation af bløde koraller, at det er absolut overvældende. Denne perle af et paradis vil holde dig fanget med sin skønhed. Stimer af farverige koralfisk lever i revet og vil efterlade dig med en fantastisk oplevelse for livet. Skildpadder og sjældne arter som feks. søhesten kan opleves her.
Certifikat niveau: SCUBA DIVER
Dybde: max. 12 meter

Modelfoto fra iStockphoto.com (Ikke fra Zanzibar)

Af Chris Præstegaard

3 Kommentarer
  1. Rene Nørgaard 9 år siden

    Hej.
    Jeg skal til zanzibar sidst i september og søger derfor viden om hvor der er godt at dykke på det tidspunkt. Hvilke dykkercenter skal man tage kontakt til der nede.
    Mvh. Rene

    • Forfatter
      backpacker planet 9 år siden

      Hej Rene

      Prøv at spørge i vores forum – måske er der noget, der har været på Zanzibar for nyligt.

      Venlige hilsen

      Kenneth, Backpacker Planet

  2. Peter og Karin 4 år siden

    Hej Chris

    Vi er en fam på 4 der alle har OWA undtagen den yngste på 14 har kun OW
    Vi er på zanzibar 21.-26. Marst…er det for sent at dykke…læst at sæson er sep. til start marts…
    Skal vi hellere vendte så..?
    Skal vi booke på forhånd?

    Hilsen Karin og Peter
    Su. Asap

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

© 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account