Som uerfaren backpacker, er det naturligt at have en masse spørgsmål forud for sin første trekkingtur eller vandretur. Hvor skal jeg tage hen, hvad skal jeg være opmærksom på, hvad skal jeg have med, og naturligvis også; hvad skal jeg have på? I denne guide vil vi forsøge at klæde dig godt på til din første vandretur med rygsækken på.

Turen går til…
En af de vigtigste ting, at tage højde for, inden man klæder sig på til en lang vandretur, er naturligvis, og som skærmtrolden Hugo ville have sagt det: ”Øh, hvor skal vi hen, du?”
Det er klart, at de lokale klima- og vejrforhold er essentielle, at tage med i sine beregninger, så man ikke kommer afsted i ”forkerte” jakker – altså jakker, der er gearet til et andet klima, end det man selv oplever.

Det yderste lag – Jakker mod vind og vand
Mange tror fejlagtigt, at jakker har til formål, at holde os varme. Det har de for så vidt også, men endnu vigtigere, skal jakker sørge for at holde hhv. vand og vind væk fra kroppen. Jakken skal egentlig fungere som en slags skal udenover det tøj, der skal sørge for at vi har det lunt og lækkert.

Der findes et hav af forskellige jakker, og det kan være svært at gennemskue hvilken model man skal tage. Helt generelt kan man dog sige, at jakker ikke må være for tunge, og at de skal sikre dig, at du har fuld og fri bevægelighed. Vind- og vandtætte jakker med hætte er som udgangspunkt et fornuftigt valg. De er sjældent særligt tykke, men lukker fuldstændig af for vinden, og kan således agere yderste lag, der hjælper med at opretholde isoleringen.

Læs også: Backpacker-pakkeliste – sådan pakker du rygsækken!

Det mellemste lag – Lunt og lækkert
Under jakken skal du have en god trøje, og en microfleece er et glimrende bud. Trøjen må, ligesom jakken, ikke være for tyk, og derfor er det godt med microfleece. De evner nemlig at være særdeles lette og lune, og det er altså guld værd, når du skal ud at gå. Mange microfleecetrøjer findes med tommelhul, og det kan være en god feature, så du er sikker på, at trøjen sidder korrekt og ikke skaver, når du vandrer.

Det inderste lag – Varmt og tørt
Hvis vi lige ser bort fra en eventuelt bagende sommersol, så kommer varmen indefra. Derfor er det vigtigt, at dit inderste beklædningslag, er med til at holde på den varme. Langt, stramt og syntetisk undertøj er en helt fantastisk idé, da det udover at indkapsle en stor del af din naturlige kropsvarme, også er svedtransporterende. Dermed er du varm og tør, og det er altså et par vigtige parametre, at holde sig for øje.

Zip-off bukser og jakke
En sidste ting, der kan være værd at overveje, er jakker og bukser med zip-off funktion. På den måde kan din jakke blive en vest, og veste kan nogle gange være mere egnet end jakker, hvis solen bare bager ned. På samme måde er det temmelig snedigt, at dine Fjällräven bukser, også kan blive til shorts, hvis det skulle blive alt for varmt.

Læs vores guide til trekking i Nepal her

1 Kommentar
  1. Mads & Camilla 8 år siden

    Fed guide til nye backpackere! Vi er selv utrolig store fans af zip-off bukser – de er ikke de mest moderigtige, men hold op hvor er de smarte, når man er ude i naturen! 😀

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

© 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account