Lige meget, hvor du er backpacker, så er der mange, der bor på hostels.

Det er der mange gode grunde til. Først og fremmest er hostels billigere at overnatte på, end hoteller. Det er nemt at komme i snak med andre rejsende på hostels. Samtidig er der åbnet en masse fede luksus- og partyhostels rundt omkring i verden, og der er også mange andre grunde.

Men hvad skal du være opmærksom på, når du bor på et hostel – her får du nogle gode råd, samt officielle og uofficelle regler.

1. Medbring en hængelås
Hvis du bor på en sovesal, så kan du selvsagt ikke bare låse døren til værelset. Derfor vil din bagage og værdigenstande normalt være placeret i et skab med lås på. Nogle hostels har skabe med indbyggede låse og på andre skal du medbringe din egen hængelås. Tag en med for en sikkerheds skyld.

2. Medbring en lommelygte, eller mobil med lommelygte
Det er dårlig stil at tænde lyset på sovesalen, når de andre gæster sover. Ankommer du sent, rejser tidligt eller skal du bare op på toilettet om natten, så find vej i lyset af en lommelygte, i stedet for at tænde lyset. Ikke alle følger dette råd, så køb eventuelt en sovemaske, som du også kan bruge på lange fly-, bus-, og togrejser.

3. Sex hører ikke til på sovesalene
Hvis du er heldig at score, så sørg for at booke et privatværelse. Det er for de andre gæster i sovesalen, hverken rart at se eller høre på, at I har sex. Samme gælder i øvrigt onani, det hører til under mere private former. For de friske, eller for dem, som bare ikke har råd til et privatværelse, så bliver badet ofte henviser mange rejsende til, at man kan bruge badet, når man har været heldig i byen. Man må selv bedømme om det er komfortabelt nok, og pas på med at medbringe sexlegetøj, det vil skabe en akavet stemning for de andre – og kan mange steder betyde du vil blive bortvist.

4. Tag hensyn til andre hvis du snorker
At dele sovesal med en der snorker er en del af hostellivet, men derfor kan du godt tage hensyn. Forsøg at undgå at ligge på ryggen eller andet du kan gøre for at undgå snorken, og giv andre besked om at de skal tage ørepropperne i.
Snorker du rigtigt meget, så overvej om en sovesal egentligt er noget for dig.
Hvis du har problemer med at sove, når der er støj, så medbring selv ørepropper, da der næsten altid er en på værelset, som er meget god til at snorke om kap med sig selv.

5. Sørg for, at du får den pris, du bookede
Nogen hostels er ligeglade med, at du har booket et værelse over en hjemmeside, og giver dig i stedet deres egne priser, selvom du måske har fået en rabat på siden. I disse tilfælde skal du bare stå fast, og evt. visse at du har booket til en billigere pris.

Derudover, er det vigtigt lige at tjekke om morgenmaden er inkluderet, dette kan også blive et debatpunkt, hvis receptionisten har fået at vide, at visse hjemmeside bookninger ikke har inkluderet morgenmad, trods det står der.

6. Festen slutter inden du går ind på sovesalen
Hvis du kommer sent hjem efter at have festet med andre hostelgæster, så stop festen inden du går ind på sovesalen. Dette er selvfølgelig ikke gældende, hvis alle på sovesalen har været med til festen.

7. Slå lyden fra på din mobil om natten
Sørg for at hverken snaps, beskeder, opkald eller andet får din telefon til at lave lyde eller vibrere om natten. Når lyset på sovesalen slukkes, så er der dømt stilhed. Overhold dette. Og lad være med at snooze din alarm flere gange, da de andre gæster vil klage over dig dagen efter. Hvis ens nabos vækkeur bliver ved med at ringe, så væk ham. Måske kan du hjælpe ham med at nå hans fly.

8. Hvis du skal tidligt op, så klargør alt aftenen før
Hvis du skal tidligt op en morgen, for eksempel for at nå et tidligt fly eller tog, så pak alt ned aftenen før. Så kan du nemlig snige ud af sovesalen uden at vække de andre gæster. Generelt er det en god ide at undgå plastikposer, da de larmer overraskende meget.
Hvis du ved du ankommer sent til et hostel, så læg de ting, som du skal bruge øverst i din rygsæk, så du hurtigt og stille kan pakke ud.

9. Lav toilet- eller badkøen til en god oplevelse
Når man bor på hostel er der risiko for kø ved toiletter – specielt om morgenen. Respekter at der er kø, og brug tiden i køen på at glæde dig over alle dine fede rejseoplevelser, eller snakke med de andre, i stedet for at være gnaven.

10. Begræns din tid i badet
Når du først er kommet igennem køen til badet, så lad være med at bruge en evighed i badet. Sørg for at tage det bad du behøver, men du behøver ikke at synge en halv playlist igennem, inden du forlader badet. Lad i øvrigt helt være med at synge i badet.

11. Hav styr på dine ting
En seng på en sovesal skal ikke sammenlignes med en seng i militæret, men sørg alligevel for at der er orden ved din seng og lad være med at brede dig langt ud i lokalet. Der er oftest et sted at lægge din rygsæk, den hører nemlig ikke til på gulvet.

12. Lad være med at stjæle andres mad, toiletartikler etc.
Utroligt nok, så er der nogen, der stjæler andres ting på et hostel. De hugger lidt af din mad eller tager den shampooflaske, som du har glemt i badet, dog er der en uskreven regel på hostels, som hedder, hvis en shampoo står i badet, så må man godt bruge lidt shampoo, hvis man ikke selv har mere. Men tyveri er aldrig acceptabelt. Stop det – opfør dig ordentligt på et hostel.

13. Skriv navn på din mad i køkkenet/køleskabet
Det er smart at købe mad ind til flere dage ad gangen, for at spare lidt penge i budgettet. For at folk kan se, at det er din mad, så skriv navn på maden. Samtidig er det en god ide at skrive dato på, hvis man glemmer nogle rester, eller rejser fra sin mad i køleskabet, så ved de frivillige på hostelet nemlig, at maden godt kan smides ud en uges tid senere.

14. Ryd op efter dig i køkkenet
Der findes ikke noget værre end at komme ned i fælleskøkkenet og finde ud af, at der ikke er ryddet op / vasket op eller lignende. Din mor er der ikke til at gøre det for dig, så gør det selv, og vis respekt for de andre gæster.

15. Slap lidt af med brugen af hvidløg og karry
Det kan godt være, at du bare elsker stærke hvidløg eller en god karry, men dette kan godt bringe uønsket lugt med. Lugten generer ikke kun de andre backpackere, men forringer også dine scorechancer i byen den aften. Tænk på de andre beboere, inden du får køkkenet til at lugte som Delhi.

16. Lav en fælles middag
En fed ting ved at bo på hostel er at lave mad sammen med andre gæster. Dette er en super mulighed for at smage hjemmelavet mad fra andre dele af verden – og det er en god måde at komme i snak med andre rejsende på. Det er altid god stil at have en flaske vin eller nogle øl med til deling.

17. Del overskydende mad med andre gæster
Hvis du efterlader noget mad på hostellet (kun mad der kan holde sig længe), så skrive en seddel, hvor der står “Må bruges af alle”. Evt., hvis du får lavet for meget mad en aften, inviter da nogle af de andre gæster på en tallerken.

18. Vær social og smil
Som jeg skriver i indledningen, så er det meget mere socialt at bo på et hostel end et hotel. Der er næsten altid nogen andre, som der er med på en fest, et spil pool, eller bare en lang snak om rejser. Husk, at de andre gæster også er der for at møde nye mennesker, så der er intet farligt i bare at sætte sig og snakke med komplet fremmede.

19. Ikke alle hostelgæster er lige sociale
Nogle gange har man bare ikke lyst til at tale med andre mennesker og vil bare være alene. Sådan har de fleste det nogen gange. Respekter, at andre ikke nødvendigvis er ligeså sociale som dig. En god tommelfinger regel er, hvis en gæst har pakket sig væk i hjørne, eller sin seng, så lad dem bare være, da de nok helst vil være sig selv i dette tilfælde.

20. Tjek reglerne på det hostel du bor på og følg dem
Forskellige hostels har forskellige husregler – og nogle gange er de ikke helt logiske. Tjek reglerne, når du er tjekket ind – og overhold dem.

0 Kommentarer

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

© 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account