Guidebøger

Der findes en guidebog i næsten enhver backpackers rygsæk, men er den overhovedet nødvendig? Vi har fundet 5 gode grunde til at rejse uden guidebog.

1) Alle de andre følger guidebogen
En guidebog har kun plads til et bestemt antal seværdigheder, hoteller, transportmuligheder og så videre.
I virkeligheden findes der altid mange andre muligheder – Glem guidebogen, og du kan få helt anderledes oplevelser.

2) Guidebogen er for tung og for dyr
De største guidebøger vejer mere end et kilo. Skal du rejse i mere end et land kan guidebøgerne tilsammen veje flere kilo. Tænk på hvad du kan have med i stedet! Guidebøgerne koster ofte mere end kr. 200,- per stk. Hvis du igen rejser gennem flere lande kan udgiften til guidebøger nemt blive mere end kr. 1.000,-. Brug pengene på noget andet.

3) Lyt i stedet til andre backpackers og de lokale
Hvis du ikke rejser med en guidebog er du “tvunget” til at tale mere med andre backpackers og de lokale beboere, og det er her, at du får den klart bedste information, og oftest vil de lokale gerne hjælpe.
Prøv Airbnb.com eller CouchSurfing.com, hvor du kommer direkte i de lokale, spørg i hotellets reception eller personen, du kommer til at sidde ved i toget.
Mange backpackers rejser modsatte vej end dig – så de kommer med superaktuel information og gode rejstips om dine kommende rejsemål.

4) Guidebøger opdateres for sjældent
De fleste guidebøger opdateres hvert andet år eller sjældnere. Der sker utroligt meget på lang tid. Kvaliteten på hoteller kan ændre sig, der kan komme nye advarsler, nye seværdigheder kan dukke op. Det er simpelthen for snævert at basere sine rejser på en gammel guidebog.

5) Søg information hos bloggere, websider og i vores forum
Internettet er altid opdateret. Via en tidsbegrænset søgning på Google finder du aktuelle indlæg fra rejsebloggere og andre websider, og informationen fra bloggere er ofte meget mere ærlig end den der står i guidebøgerne.
Via smartphone eller tablet er blogs altid tilgængelige – og når du er online er det oplagt at spørge i forummet her på siden :-).

Kan du ikke undvære guidebogen, så ….
Hvis du slet ikke kan undvære at skulle bladre i en guidebog er der også råd for dette. Mange hoteller og hostels har guidebøger liggende i receptionen eller i et lille bibliotek. Du kan også spørge andre rejsende, om du kan låne deres guidebog et øjeblik.

0 Kommentarer

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

KONTAKT OS

Vi er her ikke lige. Men du kan sende os en email og vi skriver tilbage til dig inden for 2 arbejdsdage.

Sender

© 1999 Backpacker Planet – mødestedet for rygsæksrejsende.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account