Uanset hvem du er, har Australien noget at byde på. Her finder du rejsetips til Australien skrevet af andre backpackers. Måske finder du det helt rigtige rejsetip til dig lige her.

Naturelskere kan vandre gennem nationalparker og vildmarker i selskab med koalaer og kænguruer. Vil du slappe af har Australien utallige flotte strande, og hvis du dykker under vandet tilbyder ”Great Barrier Reef” noget af verdens bedste dykning og snorkling. De Australske storbyer tilbyder masser af kulturelle arrangementer, og sidst men ikke mindst er australierne charmerende og venlige.
Såå, hvad venter du på? Tør støvet af din rygsæk, lær nogle australske gloser og rejs Down Under. Tag derned og sig G´day.

Har du selv et rejsetip om Australien – så må du meget gerne skrive det i kommentarfeltet nederst..

Her får du en række rejsetips til Australien givet fra backpackers til backpackers.

Klima i Australien er omvendt vores
Australiens årstider er de modsatte af vores, så sommeren starter i december og vinteren starter i juni. Det er store forskelle i vejret landet over – New South Wales, Western Australia og Queensland har varme somre og milde vintre. På Tasmanien og i Victoria kan vinteren være kølig. Midt i landet er det varmt året rundt og nordpå i troperne er det tropisk med tørtid fra maj til september og regntid fra december til marts. Det er et af mine bedste rejsetips til Australien.
– Jesper Jensen, 2014

Tag til Blue Mountains
Bjergområdet ligger 104 kilometer vest for Sydney. Blue Mountains er et fascinerende landskab med masser af muligheder. Man kan f.eks. sejle en tur mellem de brølende vandfald, gå ture gennem dybe kløfter der ikke har ændret sig siden dinosaurernes tid og svømme i smukke søer. Et smukkere landskab er svært at finde.
– Anonym 2013

Cradle Mountains er et besøg værd
Et naturskønt område i Lake St Clair National Park. Et fremragende sted hvis man har lyst til at nyde naturen eller trekke. Det tager fem dage at vandre over bjerget. Samtidig kan du nyde de iskolde kaskader af vand, der springer ud fra bjergene, regnskovens imponerende træer og de mange forskellige dyrearter.
– Anonym 2013

Darling Habour er for vild
En kæmpe turist og forlystelsespark lige ned til vandet. Her kan du handle i en af de 200 butikker i Harbourside indkøbscenter, eller du kan nyde din frokost på en af restauranterne, der ligger på vandfronten. Området byder yderligere på attraktioner som det nationale maritim museum og den kinesiske have.
– Anonym 2013

Fraser Island er et super eventyr
Fraser Island er verdens største sandø. Øen er sammensat af imponerende landskaber, lange strande med gode surfmuligheder, kløfter, klipper, regnskov og ferskvandssøer. En fremragende ø hvis man vil nyde naturen og slappe af.
– Anonym 2013

Great Barrier Reef er bare det bedste
Great Barrier Reef er verdens største levende organisme. Det store koralrev er et ideelt sted til dykning og snorkling, her kan du opleve koraller fra hele farvespektret samt masser af farverige fisk, hajer og meget mere.
– Anonym 2013

Gippsland
Nu har jeg selv rejst i Australien som backpacker for 7 år siden, og jeg kørte igennem Gippsland mellem Canberra og Melbourne uden overhovedet at ane at det eksisterede. Sidste år var jeg så tilbage, og opholdte mig 5 uger i Gippsland. Der er ikke mange turister her og noget der absolut må opleves er Wilsons promontory! Er man der er sommer perioden er der uendelige muligheder for surfing, camping, trekking og ja you name it! Jeg var der i vinter perioden og stadig var det utrolig smukt, rigt på dyreliv (Følte mig næsten forfulgt af Wombats) og strandene er simpelthen skønne. Gippsland byder også på Lake Entrance og ski sports muligheder i vinter perioden. Der er mange miner i Gippsland og man kan i Morwell komme rundt på sådan mine ture. Må indrømme at jeg er faldte pladsk for dette
– Anonym 2009

Bo billigt i Australien
Hvis man skal til Australien og ikke har penge nok til at bo på hostels hele tiden kan man for 50$ ( 250 kr ) købe en Wwoof-bog. Denne bog indeholder adresser over folk i hele Australien der mangler frivillige arbejdere, mod betalingen – kost og logi. På denne måde møder man det australske folkefærd på en anden måde og det er en kæmpe oplevelse – hvem ville ikke prøve at lege cowgirls for en uge ?? Fordelen ved det er også at man kun skal have turist visa og ikke arbejds visa, hvilket gør det ret meget nemmere. Vi rejste med EXIS (www.exis.dk), som kan arrangere det hele.
– Anonym 2008

Bo billigere på Pubs
Overnatning i australien er ikke altid lige billigt. Vi prøvede både hostels og motels, men når man som os gerne vil have eget værelse, så løber det hurtigt op.
Vi fandt i stedet ud af at overnatte på “pubs”. Næsten alle byer har en eller flere (ikke de aller største byer). Konceptet er, at der er en pubs i stueplan og værelser ovenpå. Det er basis, med bad og toilet på gangen, men ok værelser tit med adgang til køkkenfaciliteter.
Sammen med pubben er der typisk en bistro, hvor man spiser god og billig mad.
Kan man ikke selv finde pubben i byen så spørg på turistinformationern – selv om de mange steder ikke synes, at det ikke var et “overnatningssted for en dame”.
Nogle steder boede vi for helt ned til 175 kr. over et dobbeltværelse.
Man møder også mange spændende og underlige folk sådan et sted.
– Pernille 2008

Quarantine Station – Manly, Sydney
Hvis du er i Sydney, så er forstaden Manly absolut et besøg værd. Den flotteste vej derud er med færgerne, som sejler inde fra Sydney centrum (tæt ved Operahuset, Circular Quay). Manly er meget hyggelig og slet ikke præget af det hektiske liv i Sydney – der er dog ret mange turister herude. The Quarantine Station i Manly var det sted, hvor de i allerførste indbyggere kom til – de kom i karantæne for at forhindre og stoppe spredningen af diverse sygdomme. Der er både dag- og natture (eller såkaldte Ghost Tours). Det er absolut et besøg værd, og hvis man ikke er interesseret i at mærke historiens vingesus, så tag derud for naturens skyld. Sydney National Park er lige i nærheden. Et godt rejsetip til Australien.
– Anonym 2003

Dubbo, hvor er det??
Det tænker de fleste nok. Dubbo er en by, som ligger ca. 700 km ind i landet fra Sydney – nærmere betegnet ud mod Broken Hill, altså der hvor kragerne vender. Hvis man er interesseret i at møde de lokale og meget meget få backpackere, så er Dubbo stedet. Jeg var der i forbindelse med et arbejdsprojekt, hvor vi både på en caravan-park. Der er flere ting at se i Dubbo, bl.a. Western Plains Zoo, som er fantastisk – og kæmpestort (man kan leje cykler el. bil for at komme rundt), hvis man har lyst til at lave sin egen boomerang og endda lære at kaste med den så er Dubbo også stedet. Dubbo jail byder på en rundvisning – der er faktisk en dansker, som er blevet hængt her i tidernes morgen.
Som sagt er man til det anderledes og har lyst til at møde den australske-outback-befolkning, så er Dubbo et godt sted at begynde.
– Anonym 2003

Topfoto – (c) Tourism australia

0 Kommentarer

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

© 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account