—- ANNONCE —-

Alle mine rejser fyldt med dejlig afslapning, interessante mennesker og spændende oplevelser. Men set i bakspejlet, så er der også meget ventetid på rejserne – og også kedsomhed.

Hvad skal du lave, når du venter på bussen eller flyet i flere timer? En dag hvor det regner udenfor? Eller på en dag, hvor der ligesom bare ikke sker noget?

I denne artikel kommer jeg med nogle bud på, hvad du kan lave, når du keder dig på forskellige tidspunkter på dine rejser.

I starten af artiklen får du alle de metoder, der ikke kræver en mobil, tablet eller PC. Nederst i artiklen kommer bud på gode elektroniske metoder til at undgå at kede sig.

Når du venter på flyet/bussen/toget

Efter at have siddet fast i en trafikprop i Bangkok, har jeg lært altid at tage afsted til lufthavnen i god tid. Så jeg har ofte lang ventetid i lufthavne, når jeg rejser.

Ja, jeg er næsten altid fremme i god tid, uanset om jeg skal med et fly, en bus eller et tog.

Først og fremmest vil jeg sige at lufthavne, busstationer og togstationer efter min mening ikke er helt så kedelige, som mange mennesker gerne vil gøre dem til.

De er fyldt med mange forskellige typer mennesker, og oftest har hvert sted sit helt eget særpræg, som er værd at se nærmere på.
Derfor går jeg altid nysgerrigt rundt og kigger på det sted, jeg skal vente – det kan der godt gå en del tid med.

Hvis du rejser sammen med en, er der flere sjove lege, I kan give jer i kast med.
For eksempel kan I forsøge at gætte, hvor de forskellige personer, som I ser gå forbi jer, kommer fra.

I kan også skiftes til at tænke på en ting, I kan se, der hvor I er, og lade den anden forsøge at gætte tingen ved at stille spørgsmål, som du kun må svare ja og nej på.

I kan også lege den leg, hvor der vælges et bogstav, og så skal alle deltagerne skrive alle de ting ned, de kan se, med det bogstav – den der får skrevet flest ting vinder.

Gældende for alle disse spil er, at I nogle gange gerne må flytte jer rundt og finde nye pladser at side, og så I kan gentage spillene.

Undgå at kede dig på bus, tog- og taxature

Mange fortæller mig, at de keder sig, når de er på lange bus- og togture på deres rejser rundt i verden.
Selvfølgelig kan det umiddelbart virke kedeligt bare at skulle køre afsted time efter time. Og jo, det er det da også nogle gange, men prøv at vende bøtten på hovedet og se situationen fra en anden vinkel. Sådan her:
Når du rejser, næsten uanset hvor i verden det er, så er der er spændende udsigter til natur, byliv, menneskers hverdagsliv lige udenfor bussens/togets eller taxaens vinduer.
Kig derfor mere ud, når du er undervejs. Lige udenfor kan være en smuk udsigt (som på billedet nedenfor) eller der kan være et eller andet spændende i gang.

Vis dette opslag på Instagram

Kenneth er ved at skrive en artikel om byen Luang Prabang i Laos. Da jeg læste det første udkast i går, sad jeg og drømte mig tilbage til det eventyrligt dejlige land. Så nu og i de kommende dage får I altså lige en række billeder fra Laos – og især fra Luang Prabang. Her først et øjebliksbillede fra naturen ikke langt fra den skønne by 🇱🇦 ******************************************* Vores billeder fra Laos: #kuffertogkompasilaos *************************************** @visitlaos @luangprabangtourism #luangprabang #laos #kuffertogkompas #rejse #rejser #ferie #rejsetips #nature #rejseblog #globetrotter #travel #vacation #holiday #amazing #turengårtil #politiken_rejser #slowtravel #slow #wanderlust #tbt #cnbctravel #iamtb #TLPicks #deberejstesklub

Et opslag delt af Maria & Kenneth (@globetrottersdk) den

Nogle gange laver min kone og jeg konkurrencer om, om hvad vi kan se undervejs. På en taxatur gennem Agra i Indien skulle vi spotte flest forskellige dyr. Det var utroligt, så mange forskellige dyr vi kunne se inde i en indisk storby :-).

På flyrejser

Flyrejser er noget lidt specielt, når man snakker om kedsomhed på rejser.
På lange flyrejser har du næsten altid adgang til en masse film og musik fra flyets underholdningsanlæg, mens du på kortere flyrejser selv skal finde på noget at lave.

Hvor du på rejser på landjorden hele tiden ser nye ting, så kan det være lidt mere ensformigt at kigge ud af vinduet på et fly.
Men sidder du og din eventuelle rejsekammerat ved vinduet, så snak gerne om formerne på de forskellige skyer. At kigge på skyer er noget af det mest afslappende, du kan gøre på en flyvetur.

Hvis du er på vej til et nyt land, så brug en app som Duolingo til at lære lidt af sproget på det sted, du skal hen.
Der bliver altid sat pris på, at du kan nogle lokale gloser, når du kommer til et nyt land.

Sådan kan du bekæmpe kedsomheden helt generelt på dine rejser

Det er en god idé altid at pakke nogle gode offline-spil/små brætspil eller kort med i rygsækken.

Når jeg rejser, har jeg altid almindelige spillekort og terninger med. Kortspil og terninger fylder meget lidt i rygsækken, og de kan bruges til mange forskellige spil.

Tag

Kortspil og terninger kan både bruges, hvis du rejser alene, sammen med den eller dem, du rejser med og med andre rejsende, du måske falder i snak med.
Skak og backgammon er også gode spil at tage med i lommeudgaver.

En anden god idé er at have en god bog med på rejsen.
I min travle hverdag herhjemme i Danmark har jeg sjældent tid til at læse i længere tid ad gangen, og derfor er det dejligt rigtigt at kunne komme i dybden med en bog på mine rejser.

Måske synes du, at en eller flere bøger er for tunge at rejse med, så kan det være en god idé at købe en e-bogslæser, som fx en Kindle.

Læs også: 7 gode grunde til at rejse med Kindle / e-bogslæser

Når du har god tid, så er det måske også der, du skal skrive et langt, håndskrevet brev, en stak postkort eller en længere e-mail til nogle af vennerne eller familien hjemme i Danmark.
Det kan godt være, du lægger billeder og beskrivelser ud på Facebook eller på din blog, hvis du har sådan en, men har du fået skrevet en personlig hilsen til bedste ven, dine forældre eller dine bedsteforældre?
Det vil de sætte uendeligt meget pris på.

Mobil, tablet og PC er gode at have med

I dag er der næsten igen af os, der rejser uden at have enten mobil, tablet og/eller en PC med på rejsen, og de er fantastiske at have med, når du gerne vil undgå at kede dig.

Dog forsøger jeg at bruge dem mindst muligt, når jeg rejser; har jeg først taget min mobil frem, så kommer jeg let til at sidde og tjekke nyheder, Facebook og mails, og så er jeg lidt tilbage i min ”almindelige” verden og ikke på rejse. Og det vil jeg gerne undgå.

I stedet sørger jeg altid for at fylde nogle gode spil på min telefon, så jeg kan spille dem på rejsen.

Det kan også være en god idé at have fyldt telefonen med forskellige podcasts (fx om det land, du rejser i).

Hvis du er du online, kan du spille mange forskellige spil live. Du kan for eksempel spille blackjack på mobilen, og hvis forbindelsen er rigtig god, kan du også spille Fortnite eller andre spændende spil på din PC.

Når jeg rejser, bruger jeg også ventetid på at skrive artikler om rejsen og på at finde de bedste billeder, som jeg har taget, og får dem redigeret til brug i artiklerne eller på Instagram.

Læs også: Sange der vækker en rejse i dig

Det, jeg bruger min mobil mest til på mine rejser, er til at høre musik og til meditation.
Jeg har købt at par gode støjreducerende hovedtelefoner, der gør, at jeg stort set kan holde flystøj, lufthavnsstøj og larmen fra menneskemylder ude, så jeg kan koncentrere mig om enten musikken eller meditation.
Jeg får hørt meget mere musik når jeg rejser, end jeg gør hjemme i Danmark.

Det er godt at kede sig

Afslutningsvis vil jeg sige, at det ikke nødvendigvis er skidt at kede sig undervejs på rejsen. Faktisk er det noget, som jeg også stræber lidt efter.

For mange, inklusive mig selv, er hverdagen ofte travl og stressende, og så er det fedt at kunne kede sig undervejs.

Læs denne artikel på bloggen Kuffert og Kompas: Slow travel for begyndere – 8 gode råd om at rejse langsomt

Selvom din krop og hjerne skriger til dig, at der skal ske noget NU, så lad engang imellem være med at lytte til den.

Luk i stedet øjnene, tag en dyb indånding og slap helt af – faktisk kan det, slet ikke at lave noget og bare kede sig, nogle gange være en helt fantastisk følelse.

Afslutningsvis – et helt anderledes tip. Måske den bedste måde at undgå at kede sig på sine rejser er ved at have godt selskab undervejs. Gode rejsekammerater er noget af det bedste, som man kan ønske sig.

0 Kommentarer

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

© 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account