I mange lande er der tradition for at prutte om prisen. Her er en guide til hvordan du får nedslag i prisen

Her er 13 gode råd man kan følge, så man ikke kommer helt galt afsted.

Tjek om man prutter om prisen i det land du besøger
Det er nedladende at forsøge at prutte om prisen, hvis det ikke er skik i landet du besøger. Og så kan du blive til grin.

Undersøg prisen forskellige steder
Spørg andre rejsende, hvad de har givet for en lignende genstand. Og tjek den samme genstand i forskellige butikker.

Sæt dig en fair startpris
Lad være med at forsøge at få genstanden til næsten ingen penge. Det nytter ikke noget at tilbyde en pris, der er under sælgerens indkøbspris.

Sæt dig en slutpris og hold den
Beslut hvad du vil give, og gå ikke over denne pris.

Hold hele tiden fast i dit seneste bud
Øg dine bud med selvsikkerhed om at du ikke går længere end hertil.

Gå væk fra sælgeren
Sig nej til sælgeren og begynd at gå væk. Gå ikke tilbage ved hans første prisnedsættelse. På denne måde kommer du tættere på hans minimumpris. Gå gerne i retning af en anden butik.

Handel i ikke turistede områder
Udenfor disse områder er handlen ofte roligere. Og startpriserne vil ofte være lavere, altså ingen specielt høje turistpriser.

Handl efter lokale skikke – Lær sproget
På Bali bringer det for eksempel sælgeren held hele dagens, hvis det første salg går godt. Derfor kan du ofte få varen billigere ved at handle om morgenen. Det kan også være en fordel at handle på de lokales sprog, da det giver sælgeren en følelse af, at du har styr på tingene .. og priserne.

Faste priser
Der vil næsten altid være steder med faste priser. De faste priser er ofte højere end dem en god “prutter” kan få ved at købe dem et andet sted, men de vil til gengæld sjældent være urimeligt høje.

Hav situationsfornemmelse
Gennemfør handlen i en god atmosfære. Behandl sælgeren med respekt, dette gengældes oftest.

Siden artiklen blev skrevet, er der kommet følgende tips fra læserne:

Fra Gunnar kommer:
Tak for dine tips. Jeg kan ikke lade være at nævne et par ting mere, hvor jeg synes at vesterlændinge forsynder sig:
1: Man bør aldrig tale dårligt om varen, butikken eller andre, tvært imod, man kan komme langt ved ros, men som du siger alligevel at holde fast. Denne regel gælder ikke mindst uden for turistområderne, hvor vi vesterlændinge ikke har for-rået miljøet endnu.
2: Der er mennesker der har svært ved at holdefast og her kan “undskyldninger/forklaringer støtte. Man kan sige jeg har ikke flere penge til dette formål, vrøvl med konen, til grim hos XX der har handlet bedre osv. , men stadig med både bestemthed og venlighed.

Fra Lars kommer:
Jeg har læst dine gode prutteråd. Det var sjovt og lærerigt. Må jeg komme med en idé jeg også (med held) bruger når jeg prutter. Jeg finder straks ud af hvad jeg vil give og jeg tæller præcis disse penge op og putter dem løst i lommen. Når han har sagt sin pris og jeg har sagt min…og han slår ud med både arme og ben, og taler om hans bambinoer osv. går jeg fra ham, som du beskriver. Bare sådan stille og roligt. Når han så kommer efter mig hiver jeg straks mine pengesedler frem fra lommen og siger igen min pris mens jeg stikker sedlerne op i hovedet på ham (rolige bevægelser) så får jeg meget ofte min vilje. Handlende kan ikke tåle at se pengesedler. Derfor skal de også se dem fysisk. Jeg trækker min arm ned igen lige så stille for ligesom at putte mine penge i min lomme igen…så bli’r de helt trekantede i deres øjne. Sådan lejer jeg også bil og scooter. Og vil de ikke gå ned så går jeg bare ind til naboen og bruger samme metode. Det er bedst hvis naboen ser jegt kommer ud fra hans konkurrent. De elsker at “vinde” over hinanden. Især hvis man går fra “en stor” til en “mindre”. Den “lille” får sin vinderfølelse frem og det er det det drejer sig om for mig. Jeg bruger også me

0 Kommentarer

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

KONTAKT OS

Vi er her ikke lige. Men du kan sende os en email og vi skriver tilbage til dig inden for 2 arbejdsdage.

Sender

© 1999 Backpacker Planet – mødestedet for rygsæksrejsende.

eller

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

eller

Create Account