Ofte tænker man på hotel som overnatning når man skal ud at rejse, men der er mange andre muligheder. Faktisk er der rigtig mange billige alternativer til hoteller, rangerende fra gratis til hotelpris niveau. Jeg har samlet 5 gode alternativer til overnatning med både fordele og ulemper.

Hostel

Hostels bliver ofte forbundet med dormitories/sovesale med plads til 30 mennesker. Det er dog langt fra sandheden, der er stadig hostels der har 30 mands sovesale, men det er langt fra det eneste hostels byder på. De fleste hostels har værelser der rangerer fra 1 – 4 mands, ud over det har de fleste også dorms/sovesale. Typisk er det billigst at bo på et dorm.

  • Fordele: Det er som regel billigere end hotel, og så er der ofte et større socialt liv på et hostel end på et hotel. Rejser du f.eks. alene kan der være en stor gevinst i at sove på dorm, da der ofte er meget mere socialt på et hostel.
  • Ulemper: Da der er ofte er mere socialt er der helt sikkert også flere fester, hvilket kan betyde at der godt kan være støj om natten. Ud over støjen er det heller ikke altid nemt hvis man bor på dorm – der vil komme mennesker ind og ud på alle tider af døgnet.

Du kan søge efter hostels på blandt andet Hostels.com.

Camping

At slå sit telt op på en campingålads er ofte meget billigere end at bo på hostel, hotel og mange andre overnatningsmuligheder. I flere lande er det tilladt at slå telt op hvor der ikke er campingplads, hvilket i princippet gør det gratis. I andre lande som f.eks. Danmark koster det penge, men det er stadig billigt i forhold til andre former for overnatning.

  • Fordele: Billigt og til tider gratis. Der er ofte mange andre camperende som du kan komme i snak med og dermed møde nye spændende mennesker.
  • Ulemper: Det egner sig bedst til varme lande eller sommersæsonen. Du skal selv have telt med og slæbe rundt på alt grej skal bruges til at lave mad etc.

Airbnb

Airbnb har vokset sig kæmpe stor på meget kort tid og det er ikke uden grund. Airbnb er en søgetjeneste hvor private udlejer deres bolig til overnatning. Overnatningen kan være hvad som helst lige fra et lille værelse i en lejlighed til et hus en gård eller ????. Det er faktisk ret utroligt hvor mange forskellige overnatningsformer der kan lejes på Airbnb.

  • Fordele: Du kan finde billig overnatning, du bor ofte uden for hotelområderne hvilket giver en autentisk oplevelse, det er private der lejer ud hvilket kan give anden information og kommunikation om hvad der sker i den givne by.
  • Ulemper: I det at airbnb er relativt nyt og det er private der lejer ud kan det giver udfordringer du ikke oplever ved hoteller. F.eks. er det ikke altid at respons fra udlejeren er hurtig og det er ikke altid at det du lejer er i samme stand som f.eks. et hotel.

Du kan finde overnatning på airbnb her.

Couchsurfing

Ideen med couchsurfing er at private tilbyder at man kan sove hos dem i deres private hjem. Det er i princippet gratis og det giver rige muligheder for at opleve en by på en helt ny måde. Overnatningen er gratis, men ofte giver man en gave eller laver mad til værten.

  • Fordele: Gratis eller næsten gratis overnatning, du oplever byen på en helt ny måde ide du er lokalt indlogeret. Du får snakket med de lokale, udvekslet historier og lærer nyt om byen og din vært.
  • Ulemper: Hvis du ikke har lyst til at bruge din aften med en fremmed efter en lang dag med sightseeing. Hvis du tror det blot er gratis overnatning skal du nok tænke sig om igen, værten forventer jo at få noget igen typisk i form af snakke om hvem du er og hvem de er.

Find en overnatning her couchsurfing.com.

Byttebolig

Ideen med boligbytte er ret enkel: du låner min bolig og jeg låner din bolig. Ideen er rigtig god og det er muligt at arrangere boligbytte for korte eller meget lange perioder, hvilket gør det til et meget spændende alternativ.

  • Fordele: Overnatningen er gratis og du får oplevet hvordan de lokale bor.
  • Ulemper: Idet du jo låner din bolig ud er der ingen garantier for hvordan de behandler din bolig (det er sjældent et problem) og der er heller ingen garantier for hvad det er du skal bo i.

Et sted hvor det er muligt at finde bolig til bytte er her hos homelink.org

Konklusion

Der er mange gode måder at finde billig overnatning, og de giver alle muligheder, som et almindeligt hotel ikke vil give. Det er naturligvis et spørgsmål om temperament hvad man har lyst til, men der er fordele og ulemper ved alt overnatning.

0 Kommentarer

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

KONTAKT OS

Vi er her ikke lige. Men du kan sende os en email og vi skriver tilbage til dig inden for 2 arbejdsdage.

Sender

© 1999 Backpacker Planet – mødestedet for rygsæksrejsende.

eller

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

eller

Create Account